Det Etiske Råd: Udvalget for en mere værdig død’ efterlader en del ubesvarede etiske spørgsmål i deres refleksionsoplæg
Det Etiske Råd har med stor interesse fulgt arbejdet i ’Udvalget for en mere værdig død’ og er enige med Udvalget i, at den palliative indsats bør styrkes, men ellers er rådet uenige i de anbefalinger, Udvalget kommer med i deres refleksionsoplæg.
Medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler ikke at indføre legaliseret dødshjælp i Danmark og savner fra Udvalgets side en stillingtagen til en række etiske spørgsmål, der vil være forbundet med en legalisering.
Udvalget har indskrænket deres anbefaling om at indføre legaliseret dødshjælp til kun at gælde assisteret selvmord for patienter med kort levetid tilbage.
Medlemmer af Det Etiske Råd mener dog ikke, at Udvalget forholder sig tilstrækkeligt til, hvilke konsekvenser en legalisering af assisteret selvmord vil have - herunder hvordan man sikrer, at ønsket om dødshjælp har tilstrækkelig dybde, og at den syge er tilstrækkeligt velinformeret. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan man undgår, at lignende patientgrupper oplever tab af værdighed og retten til at være til besvær.
”Jeg ville ønske, at Udvalget havde reflekteret lidt videre. Med den model der lægges op til, står en række uafklarede forhold tilbage. Hvorfor er det lige sundhedspersoner, der skal medvirke til assisteret selvmord? Hvordan forholder man sig til lægers vanskeligheder ved at bedømme patienters restlevetid og vanskelighederne ved at bedømme, om patienter lider af depression, som er kendt fra Oregon-modellen? Og bør vi ikke være bekymrede over, at en tredjedel af de patienter, som får udleveret dødbringende medicin i Oregon, aldrig bruger den?” udtaler formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen.
Det er rådets opfattelse, at Udvalget ikke i tilstrækkelig grad besvarer de spørgsmål, som Det Etiske Råd stillede i sin redegørelse fra 2023 om dødshjælp, og rådet efterlyser derfor en fortsat samfundsdebat om de ubesvarede spørgsmål, inden en politisk stillingtagen til emnet.
Om Det Etiske Råd
I Det Etiske Råd rådgiver og skaber vi debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Vi tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.
I Rådet følger vi udviklingen, og vi igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig. Vi er et uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, vi skal tage op i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet.
Følg pressemeddelelser fra Det Etiske Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Etiske Råd
Det Etiske Råd: Uklart, hvad der ændres ved nyt lovforslag omkring organdonation18.12.2024 10:41:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har for nyligt sendt et lovforslag i høring om en ny samtykkemodel vedrørende organdonation. Ifølge Det Etiske Råd er det ikke tydeligt, hvad der ændres fra den aktuelle model, udover navnet. Og det kan skabe forvirring og usikkerhed overfor borgerne - og i sidste ende risikere, at mindske antallet af organdonorer.
Det Etiske Råd kommenterer på forslag til ny abortlovgivning28.11.2024 11:01:55 CET | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har afgivet deres svar på Regeringens høring over ’ændring af ugegrænsen for den fri abort’. Her bemærker rådet blandt andet, at ændringer i abortlovgivningen bør være velbegrundede og gennemsigtige, da enhver regulering af abort kan ses som et udtryk for en afvejning af hensyn.
Disse temaer vil Det Etiske Råd arbejde med i den kommende tid21.8.2024 14:56:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år beslutter medlemmerne af Det Etiske Råd at arbejde med nogle temaer, der taler ind i væsentlige etiske problemstillinger. De temaer rådet kommer til at drøfte i den kommende periode er nu endeligt fastlagt. Det drejer sig om:
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum