Træning i cybersikkerhed åbner nye døre for ledige
Når ledige og neurodivergente opkvalificeres med målrettede kurser i cybersikkerhed, kommer mange af dem job.

Danske virksomheder og myndigheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, der kan beskytte den kritiske infrastruktur mod den stigende trussel fra cyberangreb.
Men det billede kan så småt begynde at ændre sig i takt med, at oversete grupper på arbejdsmarkedet bliver uddannet til at håndtere sikkerhedstrusler.
I hvert fald viser de første erfaringer fra et målrettet kursusforløb i cybersikkerhed så lovende resultater med at åbne døre til arbejdsmarkedet, at det giver håb om at kunne hæve sikkerhedsniveauet i flere hundrede virksomheder.
Projektet, som er døbt ”Fast track til kompetencer i cybersikkerhed”, drives af Ingeniørforeningen IDA i samarbejde med en række partnere.
Kurserne kører i fire spor, som henvender sig til neurodivergente, ledige akademikere, migrantkvinder samt ansatte i små og mellemstore virksomheder. Deltagerne bliver på relativt kort tid opkvalificeret til at håndtere grundlæggende it-sikkerhed via særligt tilpassede kurser.
”Der er akut behov for at ruste vores samfund og virksomheder mod cyberangreb. Svaret på lang sigt er at oprette flere uddannelsespladser, men på den korte bane skal vi finde gode og effektive løsninger. Dette projekt viser, at der er masser af skjult talent, som hurtigt kan bygges op med de rette kompetencer”, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.
I alt kommer 370 deltagere igennem kurserne i løbet af to år, og selv om projektet stadig er i en indledende fase, peger pilen i den rigtige retning.
Således er 80 procent af de neurodivergente, der har taget kurset, efterfølgende kommet i job. Det samme gælder for halvdelen af de 30 ledige akademikere, som har gennemført uddannelsesforløbet.
En IDA-undersøgelse blandt 1.500 ingeniører, som arbejder med kritisk infrastruktur, viste i december 2024, at Danmarks evne til at modstå hackerangreb og sabotage kun vurderes som middelmådig på områder som elforsyning, it-systemer i sundhedsvæsenet, elektroniske betalingsløsninger og telekommunikation.
”Vi mærker det jo med det samme, når kritiske it-systemer i samfundet ikke fungerer på grund af nedbrud eller hackerangreb. Det gælder om at gøre vores samfund mere modstandsdygtigt i en tid, hvor cyberangreb er blevet hverdagskost, og hvor hybridkrige mod både digitale og fysiske mål bliver mere udbredt”, siger Laura Klitgaard.
Kurserne i cybersikkerhed er bygget op af moduler af to-fire måneders varighed, og hvert forløb er skræddersyet til målgruppen.
Deltagerne opnår blandt andet tekniske færdigheder i forhold til cybersikkerhed og lærer at identificere kritiske sårbarheder. Samtidig trænes de i at tænke og handle som en hacker, så de kan opdage svagheder i virksomhedens it-systemer.
En af de deltagere, der har fulgt kurset for ledige akademikere, er Emilie Lykkegaard. Hun er uddannet arkitekt, men har nu har fået arbejde i Deloitte som konsulent i cybersikkerhed.
”Forløbet gav mig et stærkt fundament, som jeg bruger hver dag. Både når det gælder de tekniske færdigheder og risikostyring, men også hele det rammeværk, der er rundt om lovgivningen. Jeg har fået en kæmpe passion for cybersikkerhed”, siger Emilie Lykkegaard.
Kursusforløbet er støttet af Industriens Fond og løber i 2024 og 2025.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Rasmussen, programleder i IDA, telefon 21 48 37 78, e-mail sora@ida.dk
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Massiv interesse for ingeniøruddannelserne5.7.2025 16:56:53 CEST | Pressemeddelelse
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte
Facebook på kollisionskurs med danske brugere3.7.2025 13:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Facebook vil have adgang til brugernes private billeder på telefonen, men otte ud af ti danskere opfatter deres billeder som lige så private som helbredsoplysninger, viser IDA-undersøgelse.
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum