Brintrøret bliver en kæmpe gevinst for Danmark
31.1.2025 10:31:40 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Et brintrør mellem Esbjerg og den tyske grænse, som er vigtigt for den grønne omstilling og udbygningen med vedvarende energi, er kommet et afgørende skridt tættere på at blive til virkelighed. Regeringen har sænket kravet til forhåndsreservation, så virksomhederne lettere kan forpligte sig til at bruge røret. - Vi har arbejdet hårdt for denne løsning, som vil få stor betydning for Danmark, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Regeringen sænker bookingkravet til 500 MW for den første del af brintrøret mellem Tyskland og Esbjerg. Røret vil først blive bygget, når der er sikkerhed for, at virksomhederne vil udnytte denne kapacitet i røret.
- Efter vores opfattelse har regeringen nu ramt den rigtige balance. Med det lavere bookingkrav vil en enkelt virksomhed være i stand til at påtage sig hele forpligtelsen. Jeg vil gerne rose regeringen for at have lyttet og handler efter vores møder. Jeg forventer, at branchen nu tager imod regeringens fremstrakte hånd og reserverer tilstrækkeligt kapacitet i røret til, at det bliver bygget, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Regeringen giver også Energinet mulighed for at indlede arbejdet tidligere. Det øger sandsynligheden for, at brintrøret er klar senest i 2030.
- Jeg vil understrege meget tydeligt, at brintrøret skal være klar i 2030. Politikerne skal rydde forhindringerne af vejen, og Energinet må gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå forsinkelser. I 2030 er den tunge tyske industri forpligtet til at bruge grøn brint i produktionen. Og for at hjælpe med det, har den tyske stat lovet omfattende økonomisk støtte. Hvis danske virksomheder skal tegne kontrakter om levering af brint til Tyskland, skal røret altså være klar til tiden, siger Kristian Jensen.
Grøn brint er afgørende i den næste fase af den grønne omstilling, hvor den tunge industri, fly og skibe skal udfase de fossile brændstoffer. Brint kan erstatte naturgas direkte, og brint er den afgørende ingrediens i fremtidens grønne, flydende brændstoffer.
Grøn brint vil gøre EU-landene uafhængige af fossile brændstoffer. Det vil forbedre sikkerheden og spare os for milliarder af euro, som vi i dag bruger på at importere olie og gas.
Herhjemme har virksomhederne planer om milliardinvesteringer i produktion af grøn brint. Det er planer, som de nu kan hive op ad skuffen.
- Vi vil i de kommende år se en helt ny grøn industri vokse frem, som vil omdanne grøn strøm til brint. Det er der eksportindtægter og arbejdspladser i – ikke mindst i Syd- og Vestjylland. Jeg er ikke i tvivl om, at brintrøret vil blive en kæmpe gevinst for Danmark, siger Kristian Jensen.
Virksomhederne, som producerer brint, vil aftage store mængder grøn strøm, og det vil forbedre økonomien for opstillere af solceller og vindmøller. Brintrøret kan være med til at få Danmark ud af den omstillingskrise, som vi er havnet i.
- Vi har arbejdet hårdt for at få første del af brintrøret klar i 2030. Jeg glæder mig over, at regeringen har lyttet. Nu skal vi sikre, at vi også får anden del af røret videre op langs den jyske vestkyst. Det er afgørende, at større områder af Jylland på lidt længere sigt får mulighed for at føde ind til brintrøret, siger Kristian Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum