Tilkørsel mellem Djurslandsmotorvejen og E45 lukker tre aftener og nætter
Vejdirektoratet spærrer tilkørslen mellem Djurslandsmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning tre aftener og nætter fra søndag d. 2. til onsdag d. 5. februar. Trafikanter risikerer en 20 kilometer lang omkørsel.

Vejdirektoratets entreprenør skal udføre arbejde på den cykelstibro, som skal gå over E45 ved Aarhus N-motorvejskrydset. Arbejdet udføres fra selve motorvejens sydgående spor, og derfor leder man al trafik på E45 over i den østlige side af motorvejen, hvor der vil være et spor farbart i hver retning.
Det betyder også, at det ikke muligt at køre fra Djurslandsmotorvejen til E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning, da tilkørselsrampen munder ud i E45 lige under broen, hvor arbejdet udføres.
Der vil være spærret i tidsrummet 19:00-05:30, og Vejdirektoratet forventer store udfordringer for trafikanterne mens arbejdet foregår.
”De trafikale konsekvenser ved spærringen kan give trafikanter en omkørsel på 20 kilometer, og erfaringsmæssigt og helt forståeligt giver det store udfordringer. Det er også derfor, at vi planlægger at udføre arbejdet ad tre omgange, så vi kan undgå at spærre i myldretiden,” fortæller projektchef Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet.
Lang omkørsel er skiltet – her er alternativerne:
I området er der skiltet med omkørsel via nordgående retning på E45, hvor man kan vende ved <44> Hadsten og køre sydpå ad motorvejen herfra. Det er en omkørsel på 20 kilometer og ca. 12 minutter.
Vil du som trafikant fra Djursland gerne undgå den omkørsel, kan du i stedet benytte frakørsel <19a> Lisbjerg og køre via Klokhøjen og Lisbjerg Parkvej til Søftenvej.
Kommer du fra Skejby, kan du tage frakørslen mod Søften og Hinnerup inden Søftenvej fletter sammen med Djurslandsmotorvejen for at blive på Søftenvej.
For begge alternative omkørsler gælder det, at du kan køre syd på ad E45 fra rundkørslen på Søftenvej ved Motorvejskryds Aarhus N.
Til- og frakørsel <19b> Søften er spærret frem til april, og trafikanter kan derfor ikke benytte denne i forbindelse med omkørslen.
Samme arbejde i modsatte spor
Fra onsdag d. 5. – lørdag d. 8. februar skal entreprenøren udføre det samme arbejde med cykelstibroen bare i det nordgående spor. Her vil al trafik på motorvejen derfor blive ledt over i den vestlige side af motorvejen i aften- og nattetimerne fra 19:00-05:30.
I forbindelse med dette arbejde er alle ramper til og fra motorvejen åbne. De trafikale konsekvenser er, at der kun er et spor i hver retning lige under og omkring broen i motorvejskrydset mens arbejdet foregår.
Vejdirektoratet forventer ikke, at indsnævringen til et spor på E45 i hver retning vil få store konsekvenser for trafikanterne, da der er tale om arbejde i aften- og nattetimer, hvor der kun er let trafik på motorvejen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet giver trafikanterne.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum