Bistand til dopingdømte atleter
30.1.2025 12:42:38 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF og Anti Doping Danmark har indgået en aftale om bistand til atleter, der oplever psykiske udfordringer oven på en dopingsag.

DIF og Team Danmark har efter en grundig dialog indgået en aftale, som indebærer, at atleter med dopingsager fremover kan får adgang til hjælp, hvis de oplever psykiske udfordringer.
Konkret betyder det, at atleter med dopingsager fremover kan kontakte DIF, som vil hjælpe atleten med en vejledende samtale, udredning eller behandling ved psykologer mv.
Samtidig vil Anti Doping Danmark styrke sin information til atleterne og forbundene i verserende sager. Ud over det processuelle vil Anti Doping Danmark også oplyse om, hvad atleterne kan forvente af reaktioner fra omverdenen, og om mulighederne for at få hjælp fra det offentlige og DIF til at håndtere især det mentale pres, der opstår i forbindelse med en dopingsag.
”I DIF bakker vi op om hårde straffe til atleter, der benytter sig af doping. Doping er en trussel mod idrættens integritet og mod de rene atleter. Men vi anerkender også, at en positiv dopingdom kan have store psykiske konsekvenser for det enkelte menneske, som bliver revet ud af sin idræt og sine vante rammer. Derfor tilbyder vi nu denne hjælp. Vi har ikke en interesse i, at atleterne går ned med flaget, og vi vil gerne give atleterne mulighed for at komme tilbage i idrætten, når de har udstået deres straf,” siger Morten Mølholm Hansen.
Et dilemma
Hjælpen til dopingdømte atleter er et dilemma, for specialforbund, trænere og lignende må som udgangspunkt ikke have kontakt med atleterne, mens atleterne er udelukkede. Men det drejer sig om det sportslige, mens antidopingreglerne tillader, at der kan ydes støtte til psykiske udfordringer under udelukkelsen.
”Anti Doping Danmark er først og fremmest sat i verden for at beskytte de rene atleter. Samtidigt anerkender vi, at når vi indleder en dopingsag, der kan betyde en dopingdom og udelukkelse fra idrætten, følger der ofte et stort personligt, mentalt pres for atleten, som oplever at stå i orkanens øje med rigtigt meget på spil. Nu sørger vi for i endnu højere grad tidligt i dopingsagens forløb at klæde atleterne godt på til at forstå og navigere i processen og til at finde den relevante hjælp,” siger Kim Højgaard Ravn, direktør, Anti Doping Danmark.
Aftalen er godkendt af bestyrelserne i både DIF og Anti Doping Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkMorten Mølholm HansenAdministrerende direktør i DIF
Tlf:21663774mmh@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum