Ny international udskolingslinje på Lindegårdsskolen oprettes
Linjen bliver en realitet allerede fra august 2025. Ansøgningsfristen er 5. februar 2025, hvor kommende elever i 7. klasse kan tilmeldes uden binding.

Den nye linje skal forene folkeskolens traditioner og værdier med et globalt udsyn, så eleverne forberedes på fremtidens muligheder og udfordringer.
Der er kommet tilstrækkeligt med ansøgninger til, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan oprette den første internationale 7. klasse allerede fra næste skoleår.
Den nye internationale linje skal kombinere folkeskolens stærke værdier og fællesskaber med en international tilgang. Klassen har plads til maksimalt 28 elever, men hvis der fortsat er ledige pladser efter ansøgningsfristen, vil det stadig være muligt at kontakte skolen for indskrivning.
Kommunalbestyrelsen ser store muligheder i initiativet: “Det er glædeligt, at der er så stor tilslutning til den internationale linje blandt elever og forældre i kommunen, så den nu bliver en realitet. Vi tror, at den bliver en succes og en styrke for vores kommune” siger Mette Schmidt Olsen formand for skoleudvalget.
“Målet er at give børn i kommunen et unikt skoleforløb, der både rummer folkeskolens fællesskaber og styrke og de internationale perspektiver. Vi glæder os til at komme i gang og se initiativet udforme sig“ tilføjer næstformanden for Skoleudvalget Bodil Kornbek.
Forberedelse på fremtidens muligheder og udfordringer
Viceskoleleder Rasmus Langager Larsen, som har det overordnede ledelsesansvar for projektet, glæder sig over at projektet er blevet en realitet:
“Jeg er stor fortaler for, at folkeskoler får forskellige profiler, så vi kan skabe flere alsidige og anderledes skoler for kommunens elever. Den internationale linje giver eleverne mulighed for at arbejde med et globalt udsyn, der forbereder dem til fremtidens muligheder og udfordringer i trygge rammer, som vi vægter højt.” Han opfordrer andre interesserede til at tage kontakt til skolen og fortsætter:
“I foråret inviterer vi til en introaften for den nye klasse, hvor vi vil uddybe og give et overblik over det kommende skoleår samt give kommende elever og deres forældre mulighed for at mødes. Er der andre interesserede, som har lyst til at vide mere om mulighederne, er jeg naturligvis åben for en uforpligtende snak” afslutter han.
Hvis du vil vide mere om det internationale skoletilbud og muligheden for at søge, kan du læse mere via linket her: Ny International udskolingslinje på Lindegårdsskolen | Lyngby-Taarbæk Kommune (ltk.dk)
Nøgleord
Kontakter
Bodil KornbekNæstformand for Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:23 60 27 01boko@ltk.dkMette Schmidt OlsenFormand for Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:30 50 59 19msol@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nye kvalitetsbeskrivelser for grønne områder24.4.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt redskab vil styrke kvalitet og bæredygtighed i plejen af kommunens grønne områder. Formålet er en mere systematisk og gennemsigtig drift.
Virum: Kæmpekran løfter shuntstation på plads - og træer bevares22.4.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april løfter en af Danmarks største kraner en 78 tons tung shuntstation på plads i villaområde ved Grønnevej i Virum. "Shunten" løftes hen over en række flotte, gamle egetræer for at bevare dem.
På Lindegårdsskolen svømmer og danser børnene sig til bedre trivsel9.4.2025 11:12:19 CEST | Pressemeddelelse
Lindegårdsskolen har taget et vigtigt skridt for at styrke elevernes hverdag. I samarbejde med Lyngby Svømmeklub og Lyngby Dans skaber skolen en stærk bro mellem skole- og fritidsliv, der giver børnene mulighed for at indgå i nye fællesskaber.
Pres på det specialiserede børneområde8.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af kritik fra medarbejdere på det specialiserede børneområde igangsættes en ekstern undersøgelse, og der bevilges 5 mio. kr. til konkrete initiativer på området.
For tidligt lukkede sager på det specialiserede børneområde4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune har konstateret fejl i flere sager på børneområdet og har igangsat initiativer for at rette fejlene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum