Åbningstiden reduceres i FFO’er og 20 dagtilbud, mens 9 dagtilbud fortsat har ekstra åbent i ydertimerne
Et stramt budget betyder, at den daglige åbningstid i dagtilbud og FFO’er gennemsnitligt reduceres med 2 timer om ugen fra den 1. maj 2025. For at tilgodese familier, der har behov for udvidet åbningstid, gælder det dog ikke alle dagtilbud.

Mange bud på besparelser var oppe og vende i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2025. I sidste ende besluttede Furesø Byråd overordnet set at reducere den gennemsnitlige åbningstid, i dagtilbud og i FFO’er med to timer pr. uge.
Det betyder, at de berørte dagtilbud i de fleste tilfælde vil være åbne mandag-torsdag kl. 7.00-16.30 og fredag kl. 7.00-16.00. Reduktionen af åbningstiden påvirker ikke normeringen i dagtilbuddene, ligesom kommunen fortsat kan tilbyde en udvidet åbningstid i de 9 dagtilbud fordelt i alle lokalområder, hvor erfaringerne viser, at behovet er størst.
Muhammed Bektas (A), formand for Børn og Skole:
”Da vi vedtog budgettet for 2025 var det desværre nødvendigt også at finde besparelse på dagtilbudsområdet. Jeg er dog glad for, at det er lykkes os at finde besparelser, som ikke alle påvirker normeringen. Samtidig er jeg glad for, at vi fortsat har dagtilbud med udvidet åbningstid, så de forældre, som har brug for at pendle langt for at nå til og fra arbejde kan have et pasningstilbud i deres lokalområde”.
Som en del af udmøntningen af den reducerede åbningstid har forældrebestyrelserne haft mulighed for at drøfte lokale tilpasninger af åbningstiden.
FFO’ernes åbningstid er ligeledes blevet reduceret med to timer om ugen.
Fra den 1. maj vil børnene kunne komme i FFO før skole fra kl. 7.15 alle dage, og efter skole til kl. 16:45 mandag - torsdag, og til kl. 16.15 om fredagen. Den nye åbningstid er fastlagt på baggrund af ledernes erfaringerne med børnefremmødet i FFO’erne og sammenholdt med forældrenes pasningsbehov.
De nye åbningstider vil fremgå af kommunes hjemmeside og alle forældre får besked og deres dagtilbuds og FFO’s åbningstid fra 1. maj 2025 via AULA.
Fakta
- Standardåbningstiden i dagtilbud er mandag til torsdag kl. 7.00-16.30, fredag til kl. 16
- 13 dagtilbud har åbent til 16.30 om fredagen
- 9 har længere åbent i hverdagene
- FFO’erne vil åbne kl. 7.15 - kl. 16:45 mandag - torsdag, og kl. 7.15 - kl. 16.15 om fredagen
En oversigt over åbningstiden i de enkelte dagtilbud og FFOer åbningstid kan ses på furesoe.dk
Kontakter
Muhammed Bektas (A)
Formand for Børn og Skole
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Katrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø styrker hjemmeplejen24.3.2025 14:08:34 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er i fuld gang med at forberede og indføre faste teams og helhedspleje i hjemmeplejen, som er nogle af hjørnestenene i den nye ældrelov. Målet er at sikre, at ældre borgere møder det samme lille team af medarbejdere i deres pleje, hvilket skaber større tryghed for både borgere og medarbejdere.
Furesø fortsætter hurtig byggesagsbehandling og er nr. 1 i Nordsjælland21.3.2025 13:37:00 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kommune fastholder sin position som en af Danmarks hurtigste kommuner, når det gælder byggesagsbehandlingen for byggeansøgninger med nationale servicemål.
Mette vinder pris for unik naturfaglig undervisning på Lille Værløse Skole19.3.2025 13:13:37 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden uddeler særlig hyldest til 10 af landets undervisere og pædagoger, for at fremme børn og unges interesse for naturfag gennem engageret undervisning. En af dem er natur- og teknologilærer Mette Lindorff Hejn fra Lille Værløse Skole.
Retningen sat for lokalt samarbejde om grøn trepart13.3.2025 16:19:52 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kommune, Nordsjællands Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening mødtes den 25. februar og gav hinanden håndslag på at samarbejde om målene i den grønne trepartsaftale.
World Tour-cykelløb passerer gennem Furesø til sommer13.3.2025 08:13:13 CET | Pressemeddelelse
Med 100 dage til det første Copenhagen Sprint den 21. og 22. juni 2025 løftes sløret nu for den endelige rute og de ni gennemkørselskommuner, der bliver del af ruten og cykeleventen. Furesø er klar til at byde verdens bedste cykelryttere velkommen, når de drøner gennem Farum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum