10 år med Demensrejseholdet
30.1.2025 10:19:40 CET | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
For 10 år siden gik startskuddet til Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Siden har rejseholdet gennemført 162 læringsforløb, der har styrket plejen og omsorgen for mennesker, der modtager ældrepleje, i store dele af landet. Med nye midler kan plejeenheder snart søge om støtte fra Demensrejseholdet til at implementere ældrereformen og forebygge forråelse og omsorgstræthed.
I Danmark lever omkring 100.000 personer med en demenssygdom. Det har store konsekvenser – både for dem, der rammes af sygdommen og for deres pårørende. Demensrejseholdet har siden 2015 styrket plejen og omsorgen for mennesker med demens gennem kompetence– og organisationsudvikling i ældreplejen. Det særlige ved Demensrejseholdet er, at konsulenterne kommer ud til plejeenhederne med hjælp og støtte, der tager udgangspunkt i deres konkrete behov.
”Vi oplever, at Demensrejseholdet gør en stor forskel for medarbejdere og de mennesker de passer på. Mange får et nyt syn på mennesker med demens og finder ny glæde ved deres arbejde, når de benytter faglige metoder og refleksion, som vi hjælper dem med,” siger Kirsten Groth Willesen, programleder for Demensrejseholdet i Sundhedsstyrelsen.
Når Demensrejseholdet kommer på besøg, er det borgerne og medarbejderne, der er i fokus. Sammen med ledelsen og medarbejderne dykker rejseholdets konsulenter ned i konkrete eksempler og oplevelser fra hverdagen. Metoder og redskaber prøves af og justeres efter plejeenhedens og borgernes behov, så de giver mest mulig værdi for begge parter.
”Demensrejseholdet er det projekt på ældreområdet, som vi har arbejdet med i længst tid. Det er et af de få områder, hvor vi i Sundhedsstyrelsen selv er ude og implementere vores anbefalinger og redskaber. Det er vi stolte af, fordi vi kan se, at det har en positiv effekt,” siger Kirsten Groth Willesen.
Demensrejseholdet har gennem tiden lagt fundamentet for mange af Sundhedsstyrelsens aktiviteter og indsatser på ældreområdet, herunder Værdighedsrejseholdet, Sundhedsstyrelsens demenshåndbøger og Sundhedsstyrelsens refleksionskort.
Demensrejseholdet styrker den faglige kvalitet og kultur
Evalueringer af Demensrejseholdet peger på, at forløb med Demensrejseholdet bl.a.
- øger arbejdsglæden og den faglige selvtillid hos medarbejderne
- bidrager til en hverdag med mere meningsfuldt indhold for borgerne og færre konflikter mellem medarbejdere og borgere
- har medvirket til, at forbruget af antipsykotika er faldet under og efter forløb
Kommende forløb med Demensrejseholdet
Plejeenheder på ældreområdet kan se frem til nye forløb med Demensrejseholdet. Inden længe udmeldes en pulje til ansøgning.
De nye forløb skal være med til at støtte implementering af den nye ældrereform og sætte fokus på trivsel for både borgere og medarbejdere for at forebygge forråelse og omsorgstræthed.
Demensrejseholdets metoder og redskaber
Demensrejseholdet anvender en række redskaber og metoder, der er udviklet til at strukturere og systematisere medarbejdernes faglige refleksion om borgernes adfærd og behov. Samtidig er de med til skabe et fælles sprog og en fælles tilgang for medarbejdere på tværs af fagligheder og vagtlag.
Demensrejseholdets metoder og redskaber er vigtige i arbejdet med at træne og vedligeholde den viden, som medarbejderne får i et forløb med Demensrejseholdet og til at skabe refleksion om konkrete borgere eller opgaver med baggrund i den nye viden.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er til stede på Roskilde Festival for at hjælpe unge med at sige ’nej tak’ til stoffer29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen er på Roskilde Festival med nej-tatoveringer, bannerworkshop og konkrete måder at sige nej til stoffer på.
Bedre viden om rusmidler i spildevandet: Målingerne dækker nu 29 byer25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag resultater fra den nationale spildevandsovervågning af rusmidler. Undersøgelsen er i 2026 blevet udvidet markant fra at måle fra renseanlæg i seks byer til 29 byer og inkluderer nu målinger på fentanyl.
Det faglige oplæg til en national sundhedsplan skal ruste sundhedsvæsenet til flere ældre, flere med kronisk sygdom og bidrage til færre overgange18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Befolkningens behov for indsatser i sundhedsvæsenet ændrer sig, og vi skal være på forkant med udviklingen for at have et robust sundhedsvæsen, der både matcher udviklingen i befolkningen og nye muligheder inden for forebyggelse, behandling og teknologi. Sundhedsstyrelsen har som led i sundhedsreformen udarbejdet et fagligt oplæg til en national sundhedsplan, der markerer et paradigmeskift i det danske sundhedslandskab.
Sundhedsstyrelsen skærper indsatsen mod opioider: Ny indsats skal gøre risikoen ved opioider tydelig for unge9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Risikoen ved at tage opioider er tårnhøj, og det skal unge vide. Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen en ny kampagne målrettet 13-20-årige. Kampagnen beskriver nogle af de alvorlige konsekvenser, der er ved at tage opioider. Samtidig understreges det, at forældre kan spille en vigtig rolle for at forebygge unges brug af bl.a. opioider.
Sundhedsstyrelsen skruer op for festivalindsats med endnu flere ’nej tak’ til stoffer19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen udvider sin indsats mod stoffer til 13 festivaler. Kampagnens første stop er i denne uge på Jelling Musikfestival og Aalborg Karneval – med nej-tatoveringer, musikbingo og konkrete måder at sige nej til stoffer på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum