Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.

FINANSPOLITIK
Regeringens rapporter for dansk økonomi overvurderer igen og igen de effekter, som den planlagte finanspolitik skønnes at have på dansk økonomi.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra Økonomiministeriet og Finansministeriet.
Regeringen publicerer tre gange om året deres "Økonomisk Redegørelse"-rapport, der indeholder status og prognoser for dansk økonomi. I rapporten vurderer regeringen blandt andet finanseffekterne for det kommende finansår.
Finanseffekter er et vigtigt redskab til at styre finanspolitikken. Politikere og økonomer benytter finanseffekter til at vurdere, om finanspolitikken er afstemt med konjunktursituationen.
Hvis finanseffekterne af den planlagte økonomiske politik ikke bliver skønnet korrekt, kan det bidrage til uhensigtsmæssigt høj aktivitet eller begrænse det økonomiske handlerum for politikerne.
AE’s analyse evaluerer de skønnede finanseffekter i de økonomiske redegørelser, der er udkommet i henholdsvis august og december siden finansåret 2014.
Gennemgangen viser, at finanseffekterne systematisk er blevet overvurderet.
I gennemsnit har august-rapporterne overvurderet finanseffekterne med 0,08 procent af BNP og december-rapporterne med 0,24 procent af BNP. Det svarer til henholdsvis cirka 2,3 milliarder kroner og cirka 7,2 milliarder kroner i 2025-priser.
"Finanseffekterne bliver systematisk overvurderet i Økonomisk Redegørelse. Det kan have den konsekvens, at politikerne holder igen med at bruge penge, som der ellers ville være rum i økonomien til at bruge," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De Økonomiske Råd og Nationalbanken anvender løbende tal og prognoser i Økonomisk Redegørelse til deres egne vurderinger af finanspolitikken.
”Vismændene og Nationalbanken har ofte argumenteret for, at aktivitetsvirkningen af den økonomiske politik er for høj med udgangspunkt i tallene fra regeringen. Det viser, at der er en risiko for at den rådgivning, som den siddende regering modtager, systematisk vil hælde imod, at finanspolitikken er for lempelig. Også selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet,” siger Gustav Elias Dahl.
Fakta: Hvad er finanseffekter?
Finanseffekterne benyttes til at vurdere det offentlige forbrugs effekt på konjunktursituationen. Den bør som udgangspunkt være lav eller negativ i en højkonjunktur og højere under en lavkonjunktur for at stabilisere økonomien.
Finanseffekterne skønnes løbende af enten Finansministeriet eller Økonomiministeriet i Økonomisk Redegørelse for henholdsvis maj, august og december og opgøres både for tidligere, indeværende og kommende finansår.
Analysens hovedkonklusioner
- Økonomisk Redegørelse er en rapport, som regeringen udgiver flere gange årligt, herunder typisk i august og december. Den giver en status over Danmarks økonomiske situation og fremlægger prognoser for centrale økonomiske nøgletal og de offentlige finanser, som har stor indflydelse på den førte politik. Analysen finder gentagende fejlskøn over en årrække, når der sammenlignes med den efterfølgende opgørelse af den ét-årige finanseffekt baseret på realiserede tal.
- I Økonomisk Redegørelse for august er den ét-årige finanseffekt for det kommende finansår i gennemsnit blevet overvurderet med 0,08 procent af BNP siden 2014. Det svarer til et beløb på 2,3 milliarder kroner (eksklusive corona).
- I Økonomisk Redegørelse for december er den ét-årige finanseffekt for det kommende finansår i gennemsnit blevet overvurderet med 0,24 procent af BNP siden 2014, svarende til 7,2 milliarder kroner (eksklusive corona).
Tabel: Finanseffekterne overvurderes år efter år i ”Økonomisk Redegørelse”
Tabellen viser ændringen i den estimerede finanseffekt for finansårene 2014 til 2023 (eksklusive coronaårene 2020 og 2021) fra Økonomisk Redegørelse i henholdsvis december og august året før til august året efter finansåret i procent af BNP.
|
År |
Forskel på august-skøn og senere opgørelse |
Forskel på december-skøn og senere opgørelse |
|
Finansår 2023 |
0,40 pct. af BNP |
0,40 pct. af BNP |
|
Finansår 2022 |
-0,40 pct. af BNP |
0,00 pct. af BNP |
|
Finansår 2019 |
-0,10 pct. af BNP |
-0,10 pct. af BNP |
|
Finansår 2018 |
0,10 pct. af BNP |
0,20 pct. af BNP |
|
Finansår 2017 |
0,30 pct. af BNP |
0,40 pct. af BNP |
|
Finansår 2016 |
0,10 pct. af BNP |
0,20 pct. af BNP |
|
Finansår 2015 |
0,10 pct. af BNP |
0,40 pct. af BNP |
|
Finansår 2014 |
0,10 pct. af BNP |
0,40 pct. af BNP |
|
Gennemsnit |
0,08 pct. af BNP |
0,24 pct. af BNP |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Økonomiministeriet og Finansministeriet
Anmærkning: Da der ikke findes en Økonomisk Redegørelse fra december 2022 (grundet folketingsvalget), er i stedet brugt tal for den etårige finanseffekt fra Økonomisk Redegørelse marts 2023.
Nøgleord
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse
En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum