Kæmpe håndværkerbutik udvidet med tøjafdeling
Ahlsell Danmark udbygger sine aktiviteter sammen med Bacher, der er en af Danmarks største leverandører af arbejdstøj, profilbeklædning og sikkerhedssko, og kan nu fejre åbningen af en tøjafdeling i Ahlsells håndværkerbutik i Vallensbæk. Det er den første af flere shop-i-shops med arbejdsbeklædning.

Når håndværkere svinger forbi Ahlsell i Vallensbæk efter vvs-produkter, værktøj og værnemidler, kan de nu også blive klædt på til jobbet. Håndværkerbutikken, som er blandt landets største, er blevet udvidet med en tøjafdeling. Der er tale om en shop-i-shop, med produkter fra Bacher, som Ahlsell købte sidste forår.
Ahlsell har gode erfaringer med arbejdsbeklædning i koncernens butikker i Norden og ser et potentiale i Danmark. Den nye shop-i-shop med arbejdsbeklædning er da også blot den første, som Ahlsell og Bacher vil etablere. Der bliver i 2025 også etableret en shop-i-shop med produkter fra Bacher i Ahlsells håndværkerbutik i Aalborg, og Ahlsell har også kig på Odense og Esbjerg. På sigt kan konceptet blive rullet ud i flere af Ahlsells i alt 24 håndværkerbutikker.
Styrker tilbud til håndværkere
”Vi er i gang med at give vores butikker et løft i forhold til bl.a. indretning, ”look and feel” og sortiment. Det gælder også vores flagskibsbutik i Vallensbæk, som fik en total makeover sidste år og rykkede op i superligaen for håndværkerbutikker med et sortiment på 15.000 varenumre. Vi ved, at kunderne sætter pris på at kunne samle deres indkøb ét sted, og med den nye shop-i-shop med arbejdsbeklædning styrker vi butikkens tilbud til håndværkere i hele hovedstadsregionen yderligere”, lyder det fra Peter von der Hude, butiksdirektør, Ahlsell Danmark.
Mange krav til arbejdstøj
Mere end 900 kunder og samarbejdspartnere deltog torsdag den 30. januar i åbningsfesten for den nye shop-i-shop, som begyndte til butikkens åbningstid kl. 6. Her stod leverandører som Mascot, Kansas, Carharrt og Airtox klar med gode tilbud – og kunderne kunne få kvalificeret hjælp og vejledning fra tøjafdelingens medarbejdere, der tilsammen har 40 års erfaring med at klæde det arbejdende Danmark på.
”Vi har ansat to tøjeksperter i butikken i Vallensbæk. Faglig viden er en hjørnesten for Bacher. Uanset hvilke Ahlsell-butikker vi rykker ind i med tøjafdelinger, vil kunderne møde medarbejdere med specialistviden om arbejdsbeklædning. Det er afgørende for både kundeoplevelsen og salget. Arbejdstøj skal opfylde sikkerhedskrav, passe til den aktuelle branche, opgave og årstid - og ikke mindst til den enkelte persons præferencer og størrelse”, siger Peter Vallentin, direktør, Bacher.
Kunderne kan bl.a. få rådgivning om sikkerhedsnormer, hjælp til måltagning, prøve arbejdstøjet og sikkerhedsskoene på hos Ahlsell i Vallensbæk. Det er også muligt at få trykt logo på tøjet med det samme, hvis kunderne har en firmaaftale med Bacher.
Løbende løft af butikker
Ahlsell har i 2024 bl.a. åbnet en ny, stor håndværkerbutik i Risskov og givet sin håndværkerbutik i Åbyhøj et markant løft. Koncernens andre butikker i Danmark bliver løbende moderniseret og får flere tusinde nye varer på hylderne – herunder Ahlsells egne mærkevarer.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkBilleder

Om Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere og bygger på fem "forretningsben":
Det tidligere Sanistål: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Det tidligere Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.
Bacher - Part of Ahlsell: Leverandør af arbejdstøj, profiltøj og uniformer til dansk erhvervsliv.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ahlsell henter erfaren kategorichef for El4.3.2025 07:56:00 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Martin Heimann i en nyoprettet stilling understreger Ahlsell sin ambition om at blive en stærk spiller på det danske marked for el-teknik.
Nu er Sønderjylland klædt på til kølenedbrud25.2.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsells håndværkerbutik på Nørrekobbel i Sønderborg får nu køleteknik og kølemidler på hylderne. Det skal rette op på en geografisk skævhed og sikre hurtig adgang til kritiske komponenter, når der sker kølenedbrud rundt om i hele Sønderjylland.
Ahlsell Danmark styrker elevuddannelse24.2.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmarks elevuddannelse har fået et løft og adskiller sig i branchen i kraft af virksomhedens nordiske tilstedeværelse, som giver en bredere forståelse for markeder og kundebehov på tværs af Norden.
Ahlsell er i Top-1 pct. på bæredygtighed13.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsell får platin af EcoVadis. Det er første gang, at den danske del af den nordiske koncern opnår den prestigefyldte platinvurdering. Samarbejdet på tværs af landene i Ahlsell løfter bæredygtighedsarbejdet, fortæller Ahlsell Danmarks bæredygtighedschef Gitte Østergaard Futtrup.
Ahlsell Danmark udnævner ny direktør for opkøb5.2.2025 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Anders Krabbe er ny M&A-direktør med ansvar for Ahlsell Danmarks ambitiøse opkøbsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum