PTSD-ramte politifolk har brug for bedre vilkår
30.1.2025 08:44:58 CET | Politiforbundet | Pressemeddelelse
Ingen bør blive syge af at gå på arbejde. Men langt de fleste politifolk udsættes løbende for risikofyldte arbejdsopgaver og hændelser, der kan være traumatiserende og give PTSD eller andre belastningsreaktioner. Politiforbundet har længe efterlyst bedre hjælp til de politifolk, der på grund af deres arbejde for staten rammes psykisk. Derfor glæder det forbundet, at der nu er kommet politisk bevågenhed om emnet, som skal behandles i Folketinget.

Tallene taler da også sit tydelige sprog: Politifolk udsættes for lidt af hvert, når de går på arbejde. Mere end 90 procent af politifolkene har oplevet en voksen persons dødsfald, og 64 procent har oplevet at stå i mindst én situation, hvor deres liv har været i fare.
- VIVEs rapport fra 2020 var og er ganske enkelt skræmmende læsning. Den viser med stor tydelighed, at politifolk udsættes for mange hændelser igennem deres arbejde, som over tid kan bygge sig op og blive til psykiske lidelser. Vi skal som samfund passe bedre på dem, som passer på os alle sammen, og der er behov for mere hjælp og støtte gennem hele arbejdslivet, lyder det fra forbundsformand Heino Kegel.
Politiforbundet mener, at staten skal leve op til sit ansvar og sørge for, at politifolk får den rette hjælp og behandling, hvis skaden er sket. Derudover bør man bevæge sig væk fra veteranbegrebet, da det i politimæssig sammenhæng ikke giver mening at bruge. For alle politifolk, der rammes af PTSD og lignende belastningsreaktioner, bør få rettidig og omfattende hjælp, uanset hvor de er kommet til skade.
- Vi skylder simpelthen vores politifolk – dem, der står i forreste linje og som har handlepligt – at de bliver taget alvorligt og får en livslang beskyttelse. Det giver heller ikke mening at bruge veteranbegrebet i politiet – som man gør i forsvaret, da det ikke er geografien, der er afgørende for, hvor man bliver syg. Du kan blive lige så syg med PTSD eller andre belastningsreaktioner i Kalundborg som i Kabul, lyder det fra Heino Kegel.
Torsdag bliver to beslutningsforslag behandlet i Folketinget, og det glæder Politiforbundet, at der kommer politisk fokus på udfordringerne. Forbundsformanden opfordrer til, at man går grundigt til værks og forbedrer vilkårene både før, under og efter uheldet er ude.
- Der er behov for handling, og der er tilsyneladende bred politisk opbakning fra forskellige politiske partier til at anerkende politifolk og andre faggruppers behov. Så lad os se på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge; hvordan vi hjælper og dem, der rammes – både i behandlingen og i arbejdsskadesystemet; og hvordan vi efterfølgende får hjulpet de ramte tilbage på fode, afslutter Heino Kegel.
Fakta om politiets vilkår:
- 90 procent af politifolkene har oplevet en voksen persons dødsfald.
- 64 procent har oplevet at stå i mindst én situation, hvor deres liv har været i fare.
- 69 procent været udsat for fysisk vold på jobbet
- 89 procent har været udsat for trusler om vold
- 17 pct. har været udsat for trusler om vold mere end 20 gange.
Kilde: VIVE-rapport 2020.
Nøgleord
Billeder

Om Politiforbindet
Politiforbundet organiserer alle polititjenestemænd – fra politielev og til chefpolitiinspektør. Vi er et markant forbund, som sætter klare aftryk i debatter om tryghed, velfærd, retssikkerhed og demokrati. Vi har indflydelse på politiets arbejdsvilkår, uddannelse, arbejdstid, udstyr og lønforhold. Det er vores opgave at passe på politiet, så politiet kan passe på resten af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Politiforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Politiforbundet
Flere politifolk sygemelder sig på grund af det psykiske arbejdsmiljø14.4.2026 09:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal politifolk har sygefravær på grund af det psykiske arbejdsmiljø, viser ny trivselsundersøgelse. Dybt alarmerende, lyder det fra Heino Kegel, forbundsformand i Politiforbundet.
Alarmcentraler mister deres faglige fundament: - Det kan koste liv9.4.2026 09:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Politiets alarmcentraler er i færd med at blive ressortoverdraget til Beredskabsstyrelsen, men tempoet og måden, det sker på, er under al kritik og forringer fagligheden og robustheden. I yderste konsekvens kan det koste liv. Sådan lyder advarslen fra medarbejdere på alarmcentralerne. Politiforbundet mener, at ressortoverdragelsen bør rulles tilbage.
Politiforbundet tilfreds med aftale for politiet: - Vi har sat vigtige aftryk4.12.2025 13:35:51 CET | Pressemeddelelse
En ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed er nu indgået mellem regeringen og en række politiske partier. – Det er en god aftale med markante forbedringer og investeringer i politiet og med klare aftryk fra Politiforbundet, lyder det fra en tilfreds forbundsformand.
Politifolkenes øverste tillidsvalgte tager fire år mere på posten23.5.2025 16:17:18 CEST | Pressemeddelelse
På Politiforbundets 75. ordinære kongres blev den siddende formand, Heino Kegel, genvalgt til posten. Bedre uddannelse og en fagforening, der følger med tiden, var blandt mærkesagerne. Næstformand Michael Bergmann Møller blev ligeledes genvalgt.
Politiforbundet: Hjælp til PTSD-ramte politifolk bør ikke afhænge af geografi.18.11.2024 07:11:00 CET | Pressemeddelelse
Har man fået PTSD som følge af sit højrisikojob i staten, kan man se frem til langt bedre behandlingsmuligheder, hvis sygdommen har sin rod i en udsendelse, frem for hvis den er opstået i Danmark. Det er hverken logisk eller retfærdigt, mener Politiforbundet, der ønsker bedre hjælp til PTSD-ramte politifolk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum