Sindberg Kommunikation ApS

Ikonisk værested markerer 25 år: Behovet for at bekæmpe den psykiske mistrivsel er kun vokset

Del

Gennem 25 år har Gallo Kriserådgivning og Værested repræsenteret en unik tilgang til arbejdet med psykisk mistrivsel. Foreningen er en succeshistorie – både samfundsøkonomisk og i forhold til de mennesker, der får hjælp. Men jubilæet er også en anledning til at konstatere, at der i højere grad end nogensinde er behov for at bekæmpe den psykiske mistrivsel blandt danskerne.
Foreningen markerer sit 25-års jubilæum med en helt særlig udstilling , som bærer titlen Det sårbares kunst. Udstillingen kan opleves fra den 4. til 16. februar på Dokk1 i Aarhus.

Johnny og Tina på Gallo Krisecenter og Værested
Johnny og Tina på Gallo Krisecenter og Værested Fotograf: Anna Mensing

Gallo Kriserådgivning og Værested er et helhedsorienteret rådgivnings- og samværstilbud i Aarhus. Det er samtidig det eneste tilbud af sin art i Danmark. 

Netop i denne tid kan foreningen fejre sit 25-års jubilæum. Det kvarte århundrede er imidlertid en periode, hvor den psykiske mistrivsel kun er blevet mere og mere udbredt blandt danskerne. 

I dag befinder vi os i en decideret mental sundhedskrise med lange ventetider på psykologhjælp og psykiatrisk behandling,” konstaterer foreningens leder, Steffan Frydkjær Schamburg-Müller. 

Det betyder, at der i højere grad end nogensinde er brug for initiativer som Gallo Kriserådgivning og Værested, som hjælper mennesker, der ellers risikerer at falde mellem to stole i det offentlige system. Samtidig er det også afgørende at forebygge psykiske udfordringer hos mennesker, inden de udvikler sig til deciderede lidelser, og det har vi netop også fokus på.”  

Hver investeret krone kommer 5,5 gange igen
Det kommer både de psykisk sårbare borgere og den samfundsmæssige bundlinje til gode, når man så tidligt og effektivt som muligt tager ansvar for den mentale trivsel. 

Den samfundsøkonomiske effekt af vores arbejde er markant,” forklarer Steffan Frydkjær Schaumburg-Müller og fortsætter:
Hver en krone, der investeres i kriserådgivningen og værestedet, resulterer i en værdi på 5,5 kroner ude i samfundet.” 

Gratis rådgivning uden krav om visitation
Gallo Kriserådgivning og Værested tilbyder gratis og lettilgængelig terapi, telefonrådgivning, socialrådgivning, værested og aktivitetsudbud til en meget bred målgruppe. 

Vores brugere tæller alle fra personer med komplekse diagnoser til dem, der midlertidigt befinder sig i en svær livssituation – fra studerende og folk i arbejde til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Der er med andre ord ingen krav om, at man passer ind i en bestemt kasse for kunne drage nytte af tilbuddet,” forklarer lederen. 

Da kriserådgivningen samtidig er helt gratis og ikke kræver visitation eller henvisning, er der sat så lav en barriere som muligt for, at borgerne, der har brug for hjælp, faktisk også kommer afsted. 

En helhedsorienteret tro på det meningsfulde liv
Gallo Kriserådgivning og Værested blev grundlagt for 25 år siden af Johannes Nielsen, der var overlæge på det psykiatriske hospital i Risskov. 

Det filosofiske​​ fundament under foreningen er troen på, at alle med den rette helhedsorienterede hjælp, rådgivning, og støtte, kan leve et meningsfuldt liv i fællesskab med andre,” fortæller Steffan Frydkjær Schaumburg-Müller. 

Udover kriserådgivning tilbyder foreningen også et værested, der er baseret på erkendelsen, at medicinsk og terapeutisk behandling ikke kan stå alene. 

Udover at danne rammen om hyggeligt socialt samvær og ugentlig fællesspisning tilbyder værestedet også et væld af aktiviteter. Det gælder biografture, skovture og restaurantbesøg såvel som banko, massage og kreative værksteder – foruden traditionsrige højtidsfejringer. 

Alt sammen for at skabe et anker i hverdagen for værestedets besøgende,” konkluderer Steffan Frydkjær Schaumburg-Müller. 

Jubilæumsudstilling på Dokk1 
Foreningen markerer sit 25-års jubilæum med en helt særlig udstilling på Dokk1, som bærer titlen Det sårbares kunst. Kunstnerisk udfoldelse er nemlig også et vigtigt ​     ​supplement til terapi og medicin for psykisk sårbare borgere. 

Således var grundlægger Johannes Nielsen blandt andet med til at skabe det ​     ​kreative værksted Frirummet på det psykiatriske hospital i Risskov, hvor patienterne ​​kunne udfolde sig kunstnerisk. 

Værker af fem aarhusianske kunstnere indgår i udstillingen, som er skabt i samarbejde med Galleri Gallo: 

  • Orla Grane Larsen: Oplev de unikke ’skrumler’, som er fantasifulde væsener skabt i stentøjsler, metal og træ. 

  • Christina Sharp: Malerier, der udforsker den unge kunstners egen skizofreni og forsøger at nedbryde tabuer omkring psykisk sygdom. 

  • Ena Gallagher: Den amerikanskfødte tatovør har i sin tilværelse som pensionist kastet sig over malerkunsten. 

  • Ravi Gallagher Lauri: Innovativ fotokunst i form af unikke billeder taget med alt fra gamle træapparater til hjemmelavede pinholekameraer. 

  • Ulf Larsen: Farverige gademalerier, der allerhelst skal være malet på en gade, ​​som kunstneren aldrig har været på før. 

Udstillingen kan opleves fra den 4. til 16. februar, og ferniseringen finder sted den 6. februar fra kl. 16-18, hvor alle er velkomne. 

null
Maleri af Ulf Larsen. Bruger af Gallo Krisecenter og Værested. Udstiller på Dokk1. Ulf Larsen

Fakta om Gallo Kriserådgivning og Værested 

Foreningens årlige indsats i tal: 

  • 200 unikke gæster på værestedet (typisk ca. 50 personer hver dag) 

  • ​​​400-600 brugere på tværs af tilbud 

  • Mere end 1.000 fysiske terapisamtaler 

  • Mere end 2.000 telefonsamtaler  

  • Mere end 250 konsultationer i foreningens socialrådgivning  

Effekten af foreningens indsats: 

  • De psykisk sårbare borgere får forebygget og afhjulpet psykiske udfordringer 

  • Borgerne får opbygget deres sociale netværk og føler sig mindre ensomme 

  • Omkring halvdelen kommer helt ud af deres udsatte sociale situation 

  • Ca. to tredjedele af borgerne oplever en høj grad af forbedring i form af, at deres lette til svære psykiske udfordringer er blevet forebygget og afhjulpet 

Medarbejdere: 

  • 13 ansatte – herunder leder Steffan Frydkjær Schaumburg-Müller, en deltidsmedarbejder og elleve medarbejdere i fleks- og skånejobs 

  • 75 frivillige, som især består af psykologistuderende såvel som uddannede psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere og pædagoger 

Kontakter

Billeder

Johnny og Tina på Gallo Krisecenter og Værested
Johnny og Tina på Gallo Krisecenter og Værested
Fotograf: Anna Mensing
Download
Gallo Kriserådgivning og Værested
Gallo Kriserådgivning og Værested
Fotograf Anne Mensing
Download
Michelle. Bruger af Gallo Kriserådgning og Værested
Michelle. Bruger af Gallo Kriserådgning og Værested
Fotograf Anna Mensing
Download

Følg pressemeddelelser fra Sindberg Kommunikation ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sindberg Kommunikation ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye