Novo Nordisk Fonden uddelte 10 mia. kr. til gavn for menneskers og planetens sundhed i jubilæumsåret 2024
I 2024 fejrede Novo Nordisk Fonden sit 100-års jubilæum og nåede en ny milepæl, da fonden uddelte tæt på 10,1 mia. kr. I alt støttede fonden tæt på 1.800 nye projekter, der har til formål at forbedre menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed.
Fondens støtte omfattede en bred vifte af initiativer i Danmark såvel som globalt, herunder projekter med fokus på den grønne omstilling, udvikling af nye teknologier, kardiometaboliske sygdomme og antibiotikaresistens.
”2024 var et signifikant år for Novo Nordisk Fonden,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO i Novo Nordisk Fonden. ”Ud over de projekter, vi støttede, lancerede vi nye internationale samarbejder og udvidede vores geografiske tilstedeværelse uden for Danmark.”
Det er første gang, at fonden uddeler mere end 10 mia. kr. i filantropiske bevillinger og investeringer på ét år – det overgår de 9,1 mia. kr., fonden uddelte i 2023.
”Det er et stort privilegium at kunne støtte forskning og innovation, der kan bidrage til at skabe bedre liv og en mere bæredygtig fremtid. Vi vil gerne takke vores partnere og bevillingsmodtageres for deres uvurderlige bidrag på denne rejse. Ved at indgå i offentlige og private partnerskaber i Danmark og internationalt sikrer vi, at vores indsatser er afstemt med samfundets behov,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
”I 2025 forventer vi at kunne yderligere øge vores bevillinger, hvilket skyldes den fortsatte fremgang for selskaberne i Novo Gruppen og de stærke resultater i Novo Holdings, vores helejede holding- og investeringsselskab,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Novo Nordisk Fondens større initiativer og bevillinger i 2024 omfattede:
- Novo Nordisk Fondens første Global Science Summit, som blev afholdt i Helsingør og samlede 150 internationale eksperter for at diskutere samspillet mellem nogle af de store udfordringer på sundheds- og bæredygtighedsområdet.
- Et globalt partnerskab med Gates Foundation og Wellcome, der skal bidrage til at tackle en række globale sundhedsudfordringer.
- Lanceringen af Danmarks første AI-supercomputer, Gefion. Gefion har til formål at accelerere forskning i såvel den akademiske verden som industrien inden for områder såsom sundhed og den grønne omstilling.
- Lanceringen af Partnership for Education of Health Professionals (PEP) i Kenya i samarbejde med Kenyas sundhedsministerium og seks institutioner i Afrika. Dette initiativ har til formål at styrke uddannelsen af sundhedspersonale inden for kardiometaboliske sygdomme.
- Et nyt kontor i Nairobi, Kenya, som en del af Novo Nordisk Fondens internationaliseringsindsats og øgede engagement i Østafrika.
- Regenerativ medicin med fokus på at fremme og anvende stamcellebaseret behandling blev gjort til en eksplicit del af Novo Nordisk Fondens strategi.
- Mere end 2,8 mia. kr. uddelt gennem bevillinger i åben konkurrence. Disse omfattede bl.a.:
-
-
- Støtte til seks projekter gennem Novo Nordisk Foundation Challenge Programme, hvor to af projekterne sigter mod at styrke forskning i kernekraft.
- Støtte til 41 exceptionelle forskere på tværs af videnskabelige discipliner med bevillinger gennem fondens Research Leader Programme.
-
-
- Lancering af et partnerskab med CARB-X for at støtte udvikling af værktøjer til at forebygge, diagnosticere og behandle de alvorligste antibiotikaresistente bakterielle infektioner.
- En bevilling på 500 mio. kr. til projektet Ancient Environmental Genomics Initiative for Sustainability (AEGIS), der har til formål at forbedre afgrøders modstandsdygtighed og agroøkosystemers bæredygtighed. Wellcome har også støttet dette projekt.
- En bevilling på 1 mia. kr. til BRIGHT-initiativet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Projektet har til formål at accelerere udviklingen af biobaserede produktionsløsninger og styrke den biobaserede økonomi.
- Fondens første store bevilling inden for mental sundhed på 150 mio. kr. til "Bedst for Os", et projekt som skal hjælpe børn og unge, der er ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom. Det Obelske Familiefond har også støttet dette projekt.
- En bevilling på 202 mio. kr. til Campus Kalundborg, der har til formål at skabe et unikt uddannelsesmiljø for studerende inden for biobaseret produktion og biosolutions.
Derudover har fonden afsat op til 10 mia. kr. til omlægning af danske arealer, så der bliver plads til mere natur og biodiversitet samt landbrugsproduktion baseret på moderne teknologier. Disse midler tildeles projekter over en periode på 10 år. Den første bevilling blev givet i december 2024 til et naturgenopretningsprojekt ved Kongeåen.
Kontakter
Christian MostrupPressechefNovo Nordisk Fonden
Tlf:30674805cims@novo.dkOm Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Stor pris til kræftforsker der excellerer inden for kunstig intelligens23.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor og overlæge Ismail Gögenur hædres med Marie & August Krogh Prisen 2025 for hans innovative tilgang og store bidrag til kræftforskning. Med fokus på skræddersyet patientbehandling og brug af kunstig intelligens har han gjort markante fremskridt inden for klinisk forskning med stor betydning for patienterne.
Campus Kalundborg tager næste skridt for at blive et førende knudepunkt for uddannelse, forskning og innovation inden for biobaseret produktion og biosolutions16.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er bevilget 320 millioner kroner til udvikling af en nyt campus, som skal danne rammen om et tæt samarbejde mellem adskillige uddannelsesinstitutioner og samtidig give de studerende erfaring fra den virkelige verden gennem et tæt samspil med erhvervslivet.
Danmarks biobaserede produktion skal op i gear18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt omfattende initiativ på DTU skal accelerere udviklingen af biosolutions, der kan styrke Danmarks position inden for biobaseret økonomi. Novo Nordisk Fonden støtter tiltaget med 1 mia. kr.
Danmarks AI-supercomputer Gefion er igen rangeret blandt verdens bedste17.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks nye AI-supercomputer Gefion har sikret sig en fremtrædende position som det 7. hurtigste datalagringssystem i verden på den globale IO500 liste.
Epokegørende forskning inden for sendiabetiske komplikationer hædres med Hagedorn Prisen10.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hagedorn Prisen 2025 tildeles professor og overlæge Peter Rossing for fremragende forskning, der har været epokegørende inden for sendiabetiske komplikationer, med særligt fokus på nyresygdom. Hagedorn Prisen på 1,5 mio. kr. uddeles årligt af Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) og Novo Nordisk Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum