Ny piratlegeplads med plads til alle kommer til LEGOLAND® i 2025
30.1.2025 14:00:00 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
En ny inkluderende piratlegeplads sætter sejl i LEGOLAND®, når parken åbner til april.

Når LEGOLAND® åbner d. 5. april vil gæsterne blive inviteret med ombord på en eventyrlig nyhed i Piratland. Her kan de nemlig se frem til en vaskeægte piratlegeplads på 900 kvadratmeter, hvor der er taget højde for, at kørestolsbrugere og gangbesværede også kan lege med.
- Det har været vigtigt for os at lave en inkluderende legeplads, hvor alle børn kan være med. Den nye piratlegeplads bliver en fantastisk tilføjelse til Piratland og kommer til at være garanti for masser af sjov og leg, siger Michael Ottesen, der er direktør i LEGOLAND.
Piratlegepladsens helt store skue er det 21,5 meter lange piratskib med en 11,5 meter høj mast. På skibet kan børnene lege løs på hele tre etager, sigte med kanoner, klatre, rutsje og meget mere. Skibet er ligesom andre dele af legepladsen designet med tanke på tilgængelighed, så det vil være muligt også at gå ombord i en kørestol.
Inspirationen til piratskibet er fundet blandt skibe, som LEGO® har lanceret igennem de sidste 15-20 år, og særligt den velkendte LEGO æske ”The Brick Bounty”.
Ny LEGO® karakter stiger med ombord
På den nye piratlegeplads i LEGOLAND® vil der være mulighed for, at gæsterne kan hilse på parkens nyeste beboer – nemlig den blodtørstige pirat, Captain Redbeard, som altid er på jagt efter en skat.
Kaptajnen bliver en del af parkens mange muligheder for et ”Meet'N Greet” med en vaskeægte LEGO® karakter og står klar til fotosessions og highfives allerede fra parkens åbning i april.
Udover det store piratskib kommer legepladsen til at indeholde en piratø med navnet ”Kongekrabbens Ø”, hvor de allermindste pirater kan klatre, rutsje og lege. Der vil også være masser af seje forhindringer for de lidt større og byggeområder, der indbyder gæster i alle aldre til at være kreative med LEGO klodsen.
Gæsterne kan desuden se frem til at opleve et helt nyt Aarhus-område i Miniland og en helt ny LEGO butik, hvor man kan bygge sig selv som en LEGO minifigur.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie NorlykSenior PR Manager / Pressechef
Tlf:+45 29 22 80 45Cecilie.Norlyk@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For første gang nogensinde: LEGOLAND® inviterer til et (u)hyggeligt løb gennem parken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spindelvæv, edderkopper og hekse. Den 30. oktober kan børn og voksne for første gang løbe gennem LEGOLAND® efter mørkets frembrud, når en 1,2 kilometer lang rute forvandles til et (u)hyggeligt Halloweenløb med lys, græskar og masser af børnevenlig uhygge.
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



