Ny børneballet på Det Kongelige Teater af Thomas Korsgaard
31.1.2025 08:49:24 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
For højt, for vildt og for meget! er Thomas Korsgaards første ballet for børn, og det er en kærlighedserklæring til dansens, musikkens og sangens verden og til de dedikerede væsener, der befolker den.

Thomas Korsgaard er en af tidens mest omtalte og læste forfattere, ikke mindst kendt for sin romantrilogi om Tue og hans svære liv. Men han har også skrevet flere børnebøger, og med For højt, for vildt og for meget! kommer nu hans første ballet for børn. Således skriver han sig ind i rækken af andre kunstnere så som Kim Fupz Aakeson og Shane Brox, som tidligere har skabt børneballetter til Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
”Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en historie til Balletten, men jeg kan ikke skrive på kommando, der må ligesom være sivet noget ind på lystavlen, som skal ud igen. Så jeg pakkede tanken væk. Indtil jeg en dag blev inviteret på en rundvisning på Gamle Scene og så det magiske hus. Efter det besøg spirede historien og frem kom For højt, for vildt og for meget!,” siger Thomas Korsgaard.
Børneballetten koreograferes af stjernekoreograf Sebastian Kloborg, som har skabt flere roste balletter og er blevet hædret med Kronprinsparrets kulturelle stjerndryspris i 2020, og balletten opføres af et større ensemble med blandt andre elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole.
”Forestillingen er en enormt visuel, sjov og rørende fortælling om en far, der vil have ro i huset, mens hans børn elsker at udtrykke sig kunstnerisk gennem krop, stemme og musik. En kombination som ikke er helt optimal,” siger Sebastian Kloborg.
For højt, for vildt og for meget! bevæger sig fra et stort animeret univers til scenens intense, foranderlige nu. Scenografien er skabt af Steffen Aarfing, videodesign og animationer er lavet af Rasmus Yde mens de farverige kostumer er skabt af Petruska Miehe-Renard.
Forestillingen er en invitation til børn til at opleve, hvor magisk og smukt teater kan være, og den anbefales for børn og barnlige sjæle fra 5 år og opefter.
For højt, for vildt og for meget! er også udkommet som børnebog på Politikens Forlag den 21. januar 2025.
For højt, for vildt og for meget! spiller fra den 7. til den 23. februar 2025 på Gamle Scene.
Læs mere om forestillingen HER.
Nøgleord
Kontakter
Nathasja LauritsenKommunikations- og presseansvarlig, børneaktiviteter og -strategi
Tlf:+45 28 45 58 70nlau@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.
Star-Studded Concert Performance of Verdi’s Macbeth7.5.2026 16:00:43 CEST | Press release
A rare operatic event awaits as one of the greatest singers of our time, Norwegian soprano Lise Davidsen, joins an exceptional cast for a complete concert performance of Verdi’s Macbeth, conducted by the legendary maestro Antonio Pappano.
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
Det er i Aarhus, det sner4.5.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard ved Aarhus bliver fra den 22. maj forvandlet til et magisk vinterlandskab, når det Kongelige Teater opfører udendørsforestillingen Snedronningen, nordens største teatershow. Kim Fupz Aakesons gendigtning af H.C. Andersens eventyr er en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker, med Mille Hoffmeyer Lehfeldt i titelrollen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum