Nu udbetales forhøjet ældrecheck til ca. 300.000 pensionister
31.1.2025 06:00:00 CET | ATP | Pressemeddelelse
De næsten 300.000 pensionister, der modtager ældrecheck kan lune sig i vinterkulden ved, at de i disse dage får en ekstra udbetaling på 1,4 mia. kr. fra Udbetaling Danmark, der hører under ATP. Det sker som følge af Folketingets beslutning om en permanent forhøjelse af ældrechecken.

Omkring hver fjerde folkepensionist vil opleve en større pension end tidligere, når den årlige ældrecheck udbetales i slutningen af januar. Udbetalingen sker sammen med den månedlige folkepension, og er målrettet pensionister med de mindste formuer. Forhøjelsen blev vedtaget af Folketinget i november og betyder, at ældrechecken er steget med 5.000 kr. – en forhøjelse, der nu udbetales af Udbetaling Danmark.
I 2024 var ældrechecken på op til 19.900 kr., afhængigt af den personlige tillægsprocent. Med den seneste forhøjelse og den almindelige regulering vil beløbet i 2025 kunne nå op på 25.700 kr. – en samlet stigning på op mod 5.800 kr. Der skal dog betales skat af beløbet.
Hvem er berettiget til ældrechecken?
For at modtage ældrechecken skal en række betingelser være opfyldt. Det gælder blandt andet krav til både personlig tillægsprocent og den samlede likvide formue.
”En personlig tillægsprocent på 100 giver det fulde beløb, mens en lavere tillægsprocent medfører en tilsvarende reduktion. Derudover må man ikke have en likvid formue, der overstiger 103.100 kr. den 1. januar 2025. Det gælder også for ægtefæller og samlevende, at den samlede likvide formue ikke må overstige det beløb,” forklarer Kristine Stenhuus, koncerndirektør i Udbetaling Danmark, og uddyber:
”Man skal som udgangspunkt ikke selv ansøge for at modtage ældrechecken. Hvis man opfylder betingelserne, bliver beløbet automatisk udbetalt. Men hvis der er sket ændringer i formuen, skal den opdaterede formue dog indberettes via vores selvbetjeningsløsning.”
Du kan finde flere oplysninger om ældrechecken og beregne din personlige tillægsprocent på Borger.dk lige her.
FAKTA
Betingelser for at få ældrecheck:
- Du skal være folkepensionist og have bevilget folkepension senest pr. 1. januar.
- Du skal som udgangspunkt ikke selv ansøge om ældrechecken. Hvis du er berettiget, bliver den automatisk udbetalt.
- Din personlige tillægsprocent skal være over 0.
- Størrelsen af ældrechecken afhænger af din personlige tillægsprocent. En tillægsprocent på 100 giver det fulde beløb.
- Din samlede likvide formue pr. 1. januar 2025 må ikke overstige 103.100 kr. Det gælder også for ægtefæller/samlevende.
Kilde: Udbetaling Danmark, Borger.dk
Kontakter
Christian RaskSenior kommunikationspartnerATP
Tlf:21690703cra@atp.dkBilleder
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Flere penge efter nytår – ATP-pensionen stiger igen23.10.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 hæver ATP pensionen med 2 procent for alle 5,8 millioner medlemmer.
Faldet fortsætter: Markant færre konkursramte lønmodtagere23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk falder antallet af anmeldelser til Lønmodtagernes Garantifond. I år er faldet mere end dobbelt så stort som sidste år, og også fondens udbetalinger er faldet kraftigt. Men ikke alle brancher følger samme trend.
Næsten 20 procent flere i Region Syddanmark fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Syddanmark arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 2.191 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er 19 procent flere end året før.
16 procent flere i Region Nordjylland fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Nordjylland arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 1.125 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er knap 16 procent flere end året før.
16 procent flere i Region Midtjylland fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere borgere i Region Midtjylland arbejder så meget efter folkepensionsalderen, at de opfylder kravene til seniorpræmien - en skattefri præmie til seniorer, der arbejder videre efter pensionsalderen. I 2025 fik 2.565 personer i regionen udbetalt den første seniorpræmie. Det er 16 procent flere end året før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

