Hvor mange børn skal deles om én pædagog i din kommune?
31.1.2025 07:00:00 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor mange pædagoger der er omkring børnene i kommunerne. Op til otte børn i vuggestuerne og 16 børn i børnehaverne må deles om én uddannet pædagog.

I Allerød, Hørsholm og Dragør må næsten dobbelt så mange børn deles om én uddannet pædagog sammenlignet med Lolland, Sønderborg og Brøndby.
I kommunerne med størst pædagogmangel er der i gennemsnit op til 8 børn per pædagog i vuggestuerne, og i børnehaverne må næsten 16 børn nogle steder deles om én pædagog.
- Vi har haft masser af fokus på normeringer, og det er rigtig vigtigt. Men vi skal også have øje for den kvalitet, vi tilbyder børnene, og her gør det en kæmpe forskel, om der er pædagoger nok, fordi vi er uddannet til at styrke børnenes trivsel og udvikling, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
På landsplan er der lige knap seks børn per pædagog i vuggestuerne og 12 børn per pædagog i børnehaverne. Men der er altså store udsving, når man sammenligner kommunerne.
Samtidig viser tallene, at der siden aftalen om minimumsnormeringer er blevet færre pædagoger per barn i halvdelen af landets kommuner, selvom der er ansat markant mere personale i daginstitutionerne. Det skyldes især stigende børnetal og mangel på pædagoger.
- Det er dybt bekymrende, at pædagogerne er i undertal i daginstitutionerne i mange kommuner. Og det bliver ikke bedre af, at gennemsnittet i den enkelte kommune også dækker over store forskelle. Der findes institutioner med næsten 100 % pædagoger og andre, hvor børn går på stuer uden en eneste ansat pædagog. Det er ikke godt nok, og det skriger i mine øjne på politisk handling, siger Elisa Rimpler.
Hun mener, at politikerne både lokalt og på Christiansborg kan gøre meget mere for at sikre pædagoger nok til børnene.
- Kommunerne skal gøre det så attraktivt som muligt at være pædagog i netop deres daginstitutioner. Det handler blandt andet om at holde fast i ambitionerne og budgettet til en høj pædagogandel, også selvom man midlertidigt ikke kan skaffe pædagoger nok. Og så bør alle kommuner have en klar plan for, hvordan de vil tage ansvar for at uddanne flere pædagoger særligt via merituddannelse.
- Samtidig skal Christiansborg først og fremmest skabe en pædagoguddannelse i verdensklasse og sikre endnu bedre mulighed for merituddannelse af medhjælpere og pædagogiske assistenter. Hvis politikerne sidder på hænderne, er det børnene, der betaler prisen, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Vedhæftede filer
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
Pædagoger topper trist liste: Sværere at ansætte pædagoger end nogen anden faggruppe10.6.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at ansætte pædagoger. Rigtig mange ledere må derfor opgive at finde pædagoger til ledige stillinger. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum