SMVdanmark: Ny EU-strategi varsler opgør med bureaukrati
29.1.2025 13:48:12 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Færre byrder til især mindre virksomheder er en del af EU’s netop offentliggjorte strategi for konkurrencedygtighed, der får ros fra SMVdanmark.

Europa-Kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen præsenterer i dag sin nye, omfattende strategi for at styrke den europæiske konkurrenceevne, Competitiveness Compass. SMVdanmark roser den femårige strategi lægger bl.a. op til en massiv afbureaukratisering og et skærpet fokus på Europas vækstmotor: SMV’erne, der udgør 99 % af alle virksomheder i EU.
Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark og Policy Vice President i europæiske SMEunited, udtaler:
“Med den nye strategi lægger Kommissionen sporene til et opgør med bureaukratiet. Det er på høje tid. For små og mellemstore virksomheder er bureaukrati er ikke et lille bump på vejen. Det er en daglig hæmsko, der spænder ben for vækst, innovation og almindelig drift. Hvis EU skal løfte sin konkurrenceevne, skal vi frigøre SMV’erne fra unødige administrative byrder, så de kan fokusere på deres kerneopgaver.”
Mange har forsøgt
Kampen mod bureaukrati har ofte fyldt mere i tale end i handling. EU-Kommissionen har således også tidligere sat sig mål om at reducere de administrative byrder uden at det har ført til markante resultater. Det mindsker virksomhedernes tillid til, at der reelt vil ske forandring.
I SMVdanmarks seneste medlemsundersøgelse svarede færre end hver tiende virksomhed, at de forventede, at de europæiske politikere vil formå at skære i mængden af regler og byrder.
“Det er desværre en gennemgående udfordring, at skiftende Kommissionsformænd og regeringer har talt om regelforenkling uden reelt at levere,” siger Jesper Beinov. “Men jeg tillader mig at være betinget optimist. Med Competitiveness Compass er der nu sat klarere mål og konkrete datoer for, hvornår og hvordan reglerne skal forenkles. Bl.a. skal al lovgivning gennemgås med tættekam for at se, hvor der kan forenkles. Det fortjener stor ros.”
Nødvendig for SMV’er
Kommissionens strategi indeholder blandt andet en plan om at reducere virksomhedernes rapporteringskrav med 25 procent og med hele 35 procent for SMV'erne. Samtidig foreslås det at justere kravene til bæredygtighedsrapportering, så de i højere grad tager højde for mindre virksomheders virkelighed.
“Vi har i de europæiske SMVer i årevis kæmpet for princippet ”Tænk småt først”. At lovgivning i EU bliver udformet med SMV'ernes virkelighed for øje,” siger Jesper Beinov og uddyber:
“Hvis EU og medlemslandene står fast på denne kurs, kan vi frigøre enorme ressourcer, der kan bruges til innovation, nye arbejdspladser og den grønne omstilling.”
"Vi glæder os til at studere strategien i detaljen. Men vi kan se, at der er en række initiativer, hvor der mangler et SMV-fokus. Netop det fokus er helt afgørende, fordi 99 procent af alle EU's virksomheder er SMVer, og langt hovedparten har under 10 ansatte," siger Jesper Beinov.
Danmark overtager EU-formandskabet i anden halvdel af 2025 og får nu en unik mulighed for at prioritere arbejdet med afbureaukratisering. SMVdanmark opfordrer regeringen til at bruge formandskabet til at virkeliggøre von der Leyens plan og styrke EU’s konkurrenceevne.
Kontakter
Jesper BeinovDirektør
Tlf:+45 21 67 05 28Tlf:+45 21 67 05 28beinov@SMVdanmark.dkAsbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum