Europas største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® Billund
Når LEGOLAND® i Billund slår dørene op til sæson 2025, bliver det med en helt ny LEGO® butik, hvor gæsterne kan bygge sig selv som LEGO minifigurer i Minifigure Factory.

Den velkendte LEGO® butik med navnet ’LEGO Shop’ tæt på ind- og udgangen i LEGOLAND® gennemgår til sæson 2025 en totalrenovering, der skal få gæsterne til at spærre øjnene op, når de kommer ind ad døren på åbningsdagen lørdag d. 5. april. I den nye LEGO Shop bliver det muligt for gæsterne i LEGOLAND at designe og personliggøre deres helt egen LEGO Minifigur fra bunden. Butikken kommer nemlig til at indeholde en Minifigure Factory, hvor kun fantasien sætter grænserne for, hvem eller hvad der kan bygges som LEGO Minifigur.
- Jeg glæder mig virkelig meget til, at vi kan præsentere vores nye LEGO Shop og til at se gæsternes reaktioner på butikken. Det er ret vildt, hvad der bliver lavet af forskellige tiltag i butikken, som skal være med til at give gæsterne en helt særlig oplevelse, siger Niels Birkelund Hansen, der er Retail Director i LEGOLAND Billund.
Det første, der møder gæsterne i den nye butik, er et kæmpe LEGO træ, som kommer til at få navnet ’Tree of Life’. Herfra kan gæsterne bevæge sig rundt til butikkens mange oplevelser og blive inspireret af blandt andet en LEGO Mosaic Maker, som kan forvandle gæsternes egne billeder til mosaikker bygget med LEGO klodser. Desuden byder butikken også på en helt speciel udstilling af LEGOLAND parken bygget af blandt andet LEGOLAND Exclusive LEGO æskerne.
Unikke designs til din LEGO® Minifigur
Den nye Minifigure Factory kommer til at indeholde flere unikke designs til Minifigurer, som kun kan fås i LEGOLAND® Billund. Så uanset om man vil bygge sig selv eller en figur, der minder en om dagens oplevelser i parken eller noget helt tredje, er der rig mulighed for at gøre sin figur helt unik.
- Jeg er meget stolt af, at vi får vores helt egen Minifigure Factory i LEGOLAND, hvor vi kan tilbyde gæsterne nogle helt unikke designs til deres Minifigurer, som man ikke kan få andre steder end hos os. Der vil være masser af hoveder, hatte, overkroppe, ben og tilbehør at vælge imellem for gæsterne, og jeg er overbevist om, at det bliver et hit blandt både små og store gæster, siger Niels Birkelund Hansen.
Den nye LEGO butik i LEGOLAND bliver knap 1000 kvadratmeter, og står færdig til parkens officielle åbning lørdag d. 5. april.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie NorlykSenior PR Manager / Pressechef
Tlf:+45 29 22 80 45Cecilie.Norlyk@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
LEGOLAND® trykker speederen helt i bund i 20261.7.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer til hæsblæsende familieduel i 2026 med nyheden, Minifigure Speedway – en LEGO® tematiseret rutsjebane med to vogne, der side om side duellerer forlæns og baglæns, for til sidst at kåre ét vinderhold.
Tusindvis af LEGOLAND® billetter doneres i anledning af World Play Day11.6.2025 12:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Verden over har tusindvis af LEGOLAND® gæster indgået en ‘legepagt’ under verdens første LEGO® Festival – nu bliver deres fælles indsats omsat til 100.000 timers leg og flere end 14.000 LEGOLAND billetter til børn i udsatte positioner.
LEGO® Koncernen inviterer børnefamilier fra Red Barnet til en dag fuld af leg i LEGOLAND®23.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn hjælper børn gennem et nyt initiativ, der forvandler leg til konkret hjælp for børn i udsatte positioner i Danmark.
LEGOLAND® skyder verdens første LEGO® Festival i gang med kæmpe hjertebyg af mere end 125.000 LEGO klodser1.5.2025 13:09:42 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe LEGO® hjerte markerer begyndelsen på verdens første LEGO Festival, der løber af stablen i LEGOLAND® hver weekend fra 3. maj til 8. juni.
Verdens største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® med en eksklusiv oplevelse til de første gæster25.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig oplevelse til de 10 første gæster i køen, som får en gratis LEGO® Titanic æske og mulighed for at opleve verdens største LEGO butik før alle andre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum