SBTi godkender Ørsteds styrkede indsats mod netto-nul i 2040
30.1.2025 12:30:00 CET | Ørsted A/S | Pressemeddelelse
Ørsted har sat nye klimamål for 2030 for at øge synligheden af de indsatser, der er nødvendige, for at virksomheden kan nå sit videnskabeligt baserede mål for netto-nuludledning i 2040. Målene for 2030, der dækker CO2-udledningen i hele værdikæden (scope 1-3) og er i overensstemmelse med 1,5 °C-scenariet, er nu formelt godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi).
Ørsted var det første energiselskab, der fastsatte et videnskabeligt baseret mål for netto-nuludledning tilbage i 2021. Efterfølgende er virksomheden kørt videre med tiltagene for at leve op til sin videnskabeligt baserede klimastrategi. Over en periode på bare 15 år har Ørsted taget alle nødvendige skridt for at gennemføre en grøn omstilling af sin forretningsmodel og opfylde sit brancheførende, videnskabeligt baserede mål om at reducere CO2-intensiteten fra scope 1-2 med 98 % fra 2006 til 2025 og nå en andel af vedvarende energi på 99 % i 2025.
Nu har Ørsted fået SBTi's formelle godkendelse af sine klimamål for 2030, der blev indført i begyndelsen af 2024 for at afstikke en endnu tydeligere vej mod en nettoudledning på nul fra scope 1-3-udledningerne inden udgangen af 2040. Da Ørsted allerede har gjort store fremskridt med at reducere de direkte udledninger (scope 1 og 2), vil det primære fokus for den fremtidige klimaindsats være at reducere udledningen fra forsyningskæden (scope 3). Ørsted arbejder derfor strategisk sammen med sine samarbejdspartnere om at gøre forsyningskæden CO2-neutral, hvilket bl.a. indebærer håndtering af udledninger fra konstruktion, installation og drift af anlæg til produktion af vedvarende energi.
Ingrid Reumert, Senior Vice President, kommunikation og bæredygtighed hos Ørsted, siger:
"Vi er glade for at have fået den formelle SBTi-validering af vores opdaterede kortsigtede klimamål, da det sikrer, at Ørsteds forretningsmodel og vores næste tiltag for at reducere CO2-udledningen er i overensstemmelse med klimaforskningen. Selv om det er vores mål, der sætter retningen for vores indsats for at reducere CO2-udledningen, er det handlingerne, der virkelig tæller. I 2024 indgik vi et samarbejde med Dillinger om at være de første, der fik adgang til deres lavemissionsstål, vi tog et stort skridt sammen med Siemens Gamesa om at indføre cirkularitet i forhold til vindmøllevinger ved at anvende genbrugt glasfiber til vindmøllerne på havvindmølleparken Greater Changhua, og vi lukkede vores sidste kulfyrede kraftværk, hvilket nedbringer CO2-udledningen til atmosfæren med ca. 1,2 millioner ton årligt. Jeg er stolt over, at vi – sammen med vores samarbejdspartnere – fortsætter med at tage vigtige skridt for at nedbringe udledningen af CO2 i vores forsyningskæde yderligere."
De seneste ti år har været de varmeste nogensinde, og 2024 var det varmeste år nogensinde. I dag står energiproduktionen for ca. 75 % af den globale udledning af drivhusgasser, hvilket betyder, at en ændring i den måde, vi producerer energi på, er afgørende for bekæmpelsen af klimaforandringerne. Strøm produceret af havvind har i dag en CO2-udledning, der er 99 % lavere end kul, og Ørsted bliver ved med at udvide sin kapacitet inden for vedvarende energi – solenergi, batterilagring samt hav- og landvind – med henblik på at gøre de globale energisystemer CO2-neutrale. En CO2-reduktion, der følger klimaforskernes anbefalinger, går hånd i hånd med en sikker og uafhængig energiforsyning, som fremmer stabile økonomier og er afgørende for at undgå uoprettelige konsekvenser for de naturlige økosystemer.
I overensstemmelse med klimaforskningen har Ørsted fastsat et mål for at reducere CO2-udledningen i værdikæden for vedvarende energi, hvilket betyder, at virksomheden vil blive ved med at skalere udbygningen af vedvarende energi, samtidig med at man vil afkoble udledningen af drivhusgasser. Ørsted har sat et absolut mål for gradvist at udfase udledningen fra salg af naturgas. På den måde prioriterer virksomheden at reducere CO2-udledningen i sin egen værdikæde (scope 1-3) højere end initiativer uden for værdikæden, såsom CO2-kvoter. Denne fremgangsmåde flugter med det såkaldte ’afbødningshierarki’, som er det bærende princip i SBTi's standard for virksomheders netto-nuludledning. Ørsteds mål for 2030 understøtter dermed det ønskede fokus på videnskabeligt baserede klimaindsatser, der er afspejlet i alle målene beskrevet nedenfor.
Ørsteds opdaterede 2030-mål, der er godkendt af SBTi:
- At reducere udledningen af drivhusgasser fra scope 1 og 2 med 96 % pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018 (til 6 g CO2e/kWh) svarende til en reduktion på 99 % pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2006
- At reducere udledningen af drivhusgasser fra scope 1, 2 og 3 (undtagen fra anvendelse af solgte produkter) med 77 % pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018 (til 75 g CO2e/kWh)
- At reducere udledningen af drivhusgasser fra ’al solgt strøm’ fra scope 1, 2 og 3 med 86 % pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018
- At reducere den absolutte udledning af drivhusgasser fra scope 3 fra anvendelse af solgte produkter med 67 % inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018 (til 8 Mt CO2e)
- At reducere de absolutte udledninger af drivhusgasser fra scope 3 med 50 % inden 2030 sammenlignet med 2018.
Faktaboks
For at kunne nå sit videnskabeligt baserede mål om en nettoudledning på nul i 2040 arbejder Ørsted systematisk på også at reducere CO2-udledningen i sin forsyningskæde fra alle de væsentligste udledningskilder, såsom stål til fundamenter og vindmølletårne, brændstoffer til fartøjer og kobber til kabler. Brancheførende partnerskaber med Dillinger om produktion af lavemissionsgrovpladestål, med ESVAGT om grønne servicefartøjer til havvind, med Vestas om lavemissionsstål til vindmølletårne, og med NKT om lavemissionskobberkabler er eksempler på Ørsteds fokus på at øge efterspørgslen efter og produktionen af løsninger med lavt CO2-aftryk.
Læs mere om vores initiativer inden for reduktion af CO2-udledningen her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Global Media Relations
Kathrine Ejlskov
99 55 10 23
katej@orsted.com
Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.400 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2023 en omsætning på 79,3 mia. kr. (10,6 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og X.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Ørsted udpeger Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør, da Henriette Fenger Ellekrog afslutter sin direktionskarriere28.1.2026 08:04:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted har udpeget Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør og medlem af koncernledelsen med virkning fra 1. august 2026. Udpegelsen sker som led i et planlagt lederskifte, da Henriette Fenger Ellekrog, nuværende HR-koncerndirektør, har valgt at afslutte sin direktionskarriere.
Havvindaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet26.1.2026 12:30:10 CET | Pressemeddelelse
Den fælles investeringsaftale for havvind i Nordsøregionen er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet. Med mere forudsigelighed i investeringerne, en investeringsramme, hvor risiciene er blevet reduceret, og en koordineret udbygningsplan på op til 15 GW om året i Europa arbejder Ørsted og havvindindustrien målrettet på at sænke prisen på energi fra havvind med 30 % inden udgangen af 2040.
Ørsted ranked as a global sustainability leader by Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Press release
Ørsted takes ninth place in this year’s Corporate Knights Global 100, which ranks the most sustainable companies in the world based on an assessment of the companies’ sustainability performance. This is the ninth year in a row that Ørsted is included on the Global 100 list of the most sustainable companies in the world. Ingrid Reumert, Senior Vice President for Global Stakeholder Relations at Ørsted, says: “We’re pleased to be recognised as a global sustainability leader by Corporate Knights and to be ranked among the top ten most sustainable companies in the world again this year. Our ambition is to bring more green electrons to the grid in a sustainable manner, and we’re fully committed to helping communities, companies, and countries decarbonise through green, secure, and affordable energy.” The main drivers behind Ørsted’s continued high ranking are its high shares of sustainable revenue (91 % in 2024) and sustainable investments (99 % in 2024). In 2025, Ørsted achieved its industr
Ørsted kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder af Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted indtager en niendeplads i dette års udgave af Corporate Knights' Global 100, der rangerer de mest bæredygtige virksomheder i verden baseret på en vurdering af virksomhedernes indsats inden for bæredygtighed. Det er niende år i træk, at Ørsted er blandt de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden. Ingrid Reumert, Senior Vice President og direktør for kommunikation og bæredygtighed i Ørsted, siger: "Vi er glade for at blive anerkendt af Corporate Knights som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og for at blive kåret som en af de ti mest bæredygtige virksomheder i verden igen i år. Det er vores ambition at levere flere grønne elektroner til elnettet på en bæredygtig måde, og vi arbejder hårdt på at hjælpe lokalsamfund, virksomheder og lande med at nedbringe deres CO2-udledninger ved hjælp af grøn, sikker og omkostningseffektiv energi." Hovedårsagen til Ørsteds fortsat høje placering i Global 100-indekset er, at virksomheden genererer en stor del af sin omsætnin
All wind turbines installed at Ørsted’s 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan20.1.2026 09:00:00 CET | Press release
The installation of the last wind turbine at the 920 MW Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms in Taiwan was completed last week, marking a successful conclusion of the wind turbine build-out and a landmark milestone for the offshore wind industry in the Asia-Pacific region. Located 35–60 kilometres off the coast of Changhua County, Taiwan, Greater Changhua 2b and 4 comprises 66 state-of-the-art 14 MW SG 14-236 wind turbines. Offshore construction of the 920 MW project began in February 2025, with wind turbine installation commencing in April last year, executed by wind turbine supplier Siemens Gamesa using Cadeler’s newly built installation vessel, Wind Maker. The Greater Changhua 2b and 4 offshore wind farms are the first of their kind in the Asia-Pacific region to supply renewable electricity to Ørsted’s corporate customer on the project under a corporate power purchase agreement signed in 2020. Since achieving first power in July 2025, the project has been delivering renewab
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum