Falck lancerer nyt forløb til unge med mistrivsel
29.1.2025 07:00:00 CET | Falck | Pressemeddelelse
Med en helt ny ydelse målrettet unge udvider Falck nu sin portefølje af forebyggende tilbud for bedre at kunne hjælpe unge med mistrivsel. Det skal være med til at forebygge, at bekymringstanker og mistrivsel udvikler sig til mere alvorlige diagnoser.

Falck har mere end 100 års erfaring med at løse akutte og samfundskritiske opgaver og er i dag også specialiseret indenfor både det psykologiske og akutpsykologiske område. Nu udvider Falck sine tilbud indenfor forebyggelse ved at lancere tilbuddet SundtSind, som er banebrydende i dets form, da det er første gang, at der lanceres et digitalt forløb i kombination med psykologsessioner til unge med mistrivsel. Intensionen med SundtSind er at give unge bedre redskaber til at håndtere livets kompleksitet og forebygge, at mistrivsel som tankemylder og bekymringstanker udvikler sig til psykiske lidelser.
Ifølge den nationale sundhedsprofil er andelen af unge, der scorer lavt på den mentale helbredsskala mere end fordoblet siden 2010, og hver fjerde unge mellem 16 og 24 år har i dag problemer med mistrivsel.
SundtSind er et 8-ugers digitalt forløb, hvor unge i alderen 18-24 år får en række psykologsessioner med Falcks psykologer kombineret med en række guidede øvelser.
"Vi har i Falck tradition for at arbejde med det svære og samfundskritiske, og om nogen kender vi vigtigheden af forebyggelse, og at hjælpe mennesker inden deres situation eskalerer. Selvom vi har en bred erfaring indenfor det mentale område, så er det en helt ny målgruppe for os at arbejde med. Og den digitale tilgang er ny, men vi ved fra videnskabelige studier, at digitale tilbud er effektive til at hjælpe unge med mentale problemstillinger," siger Nille Klæbel, som er direktør for privatkunder i Skandinavien i Falck.
Forløbet SundtSind er baseret på den evidensbaserede ACT-metode (Acceptance and Commitment Therapy), som allerede anvendes af Falcks psykologer. Denne metode hjælper unge med at acceptere, at det er naturligt at opleve svære perioder, samtidig med at de lærer at bruge færre kræfter på det, der er svært, og mere tid på det, de gerne vil.
Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog hos Falck, understreger:
"Vi ved, at mange unge er udfordret af tankemylder og bekymringstanker som "Hvad hvis jeg aldrig bliver til noget? Hvad hvis jeg ikke kan være rigtig glad?". Unge som oplever tankemylder og bekymringstanker er ikke syge med en diagnose, men mangler måske strategier til at kunne håndtere problemer og acceptere vanskelige tanker og følelser, frem for at kæmpe imod dem. Når vi som mennesker lærer at møde vores udfordringer, opnår man en større robusthed og en dybere forståelse af sig selv.”
Falck har en stærk position på det danske sundhedsmarked, hvor virksomheden i alt leverer sundhedsløsninger til omkring 4,000 virksomheder og derudover har 140,000 privatkunder på sundhedsområdet. Falck har 400 psykologer som hver måned har flere tusind samtaler. Med lanceringen af SundtSind udvider Falck nu yderligere sin portefølje af sundhedstilbud med særligt fokus på unge og forebyggelse.
SundtSind tager udgangspunkt i videnskabelige studier som viser, at digitale forløb er effektive til at hjælpe unge med mentale problemstillinger. Den psykologiske metode (ACT) er en evidensbaseret metode, som har vist sig effektiv til behandling af forskellige mentale problemstillinger. Samtidig viser ACT et stort potentiale, når metoden kobles med digitale forløb.
SundtSind-forløbet er tilgængeligt fra 27. januar og kan tilgås via falck.dk/sundtsind, App Store og Google Play.
Kontakter
Line ThaarupSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comLinks
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Mænd lader op hos partneren, men tøver med at søge hjælp3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I anledning af Movember sætter Falck fokus på mænds mentale trivsel. Falcks nyeste Sundhedsbarometer viser, at 43 pct. af mændene henter mest overskud hos partneren mod 33 pct. af kvinderne. Samtidig svarer 26 pct. af mændene, at de i høj grad ville have svært ved at tage imod hjælp fra en psykolog.
Nyt Sundhedsbarometer: Singlekvinder og mødre til småbørn er i størst mistrivsel, mens AI er blevet ny samtalepartner10.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Falcks nye Sundhedsbarometer viser, at singlekvinder i 30'erne og mødre til småbørn er dem, der er i størst risiko for stress og depression. Og når danskerne har brug for at tale om det svære, rådfører hver femte sig med AI. Blandt unge er det hver anden, der bruger AI som mental samtalepartner.
Invitation: Morgenmøde om mental trivsel og præsentation af Falcks Sundhedsbarometer 202614.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op til World Mental Health Day inviterer Falck den 9. okt. til et åbent morgenmøde, hvor vi præsenterer de nyeste indsigter fra vores årlige spørgeskemaundersøgelse, Falcks Sundhedsbarometer 2026, der belyser danskernes mentale trivsel i en tid præget af forandringer, AI og øget usikkerhed om fremtidens jobmarked.
Falck og Control Risks indgår partnerskab om global rejsesikkerhed29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med øget geopolitisk konflikt, klimarelaterede hændelser og ustabile sikkerhedssituationer er det blevet stadig mere komplekst og uforudsigeligt at sikre medarbejdernes sikkerhed. Med et nyt partnerskab mellem Falck og Control Risks får virksomheder og myndigheder med international aktivitet nu adgang til en ny samlet løsning for global rejsesikkerhed.
Flåtbid, dehydrering og turistmave: Det spørger danskerne lægen om i sommerferien – og sådan undgår du det23.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart pakker danskerne badehåndklæderne og sætter kursen mod stranden, poolen eller den næste flyafgang. Sommeren er over os – og det er de velkendte sommersygdomme også. På baggrund af tusindvis af henvendelser fra danskere i ind- og udland deler Falck, hvad du skal holde øje med – og hvad du gør, hvis det alligevel går galt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum