Uddannelses- og forskningsministeren deltager i toppolitisk rumkonference: ”Det er et skæbneår for europæisk rumfart”
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser i dag til Bruxelles for at deltage i 17th European Space Conference, der samler de vigtigste beslutningstagere for europæisk rumpolitik. Det sker i et år, hvor en ny EU-rumlov og et nyt EU-rumprogram skal forhandles.
Europas adgang til rummet, suverænitet og sikkerhed og udforskning af månen på en bæredygtig måde. Det er nogle af emnerne, når Europas vigtigste rumkonference løber af stablen i Bruxelles. Konferencen samler ministre, direktører, EU’s forsvars- og rumfartskommissær og chefen for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Rummet er kravlet højt op på dagsordenen i Europa – og med god grund. De fleste af os bruger satellitter og rumteknologi hver eneste dag, når vi tjekker vejrudsigten eller finder vej på mobilen, men de færreste tænker over, at satellitterne også bidrager til vores sikkerhed, overvågning af klimaet, og at rumsektoren er et globalt marked i kraftig vækst. Også flere danske virksomheder er aktive i rumsektoren.
Deltagerne kommer formentlig ikke til at løbe tør for emner at tale om. I 2025 forventes det, at der skal forhandles en ny EU-rumlov, et nyt EU-rumprogram, en industristrategi for EU’s rumsektor, og så afholder det europæiske rumagentur, ESA, også en ministerkonference senere på året.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er inviteret med til konferencen som oplægsholder. Her vil hun blandt andet tale om nødvendigheden af, at Europa styrker sin strategiske autonomi og udvikler en rumindustri med større diversitet, der kan konkurrere på et globalt marked.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er et skæbneår for europæisk rumfart og Europas rumsektor, som skal kunne stå på egne ben og konkurrere globalt. Rummet får stadig større betydning for vores hverdag her på jorden – især for vores sikkerhed, klima og konkurrenceevne, og i år står Europa over for beslutninger, der kan blive afgørende for vores rolle i rummet mange år fremover. Det handler i høj grad om, hvor meget vi som kontinent skal være i stand til på egen hånd, og om vores rumsektor kan hamle op med den kraftigt stigende konkurrence på området.
Fakta
- 17th European Space Conference afholdes fra den 28.-29. januar.
- Den er organiseret af konsulentvirksomheden Business Bridge Europe og public affairs-bureauet Logos Public Affairs.
- Blandt konferencens partnere er blandt andet Europa-Kommissionen, ESA og flere nationale rumagenturer.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
56.675 har søgt optagelse på en uddannelse via kvote 215.3.2025 16:41:59 CET | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgere, der har søgt ind på en uddannelse via kvote 2, er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Antallet af ansøgere til professionsuddannelserne på velfærdsområdet er overordnet set uændret.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Kenya for at opbygge et tættere samarbejde15.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Kenya for at undersøge mulighederne for at styrke samarbejdet inden for videregående uddannelse, forskning og innovation. Rejsen gennemføres som et led i regeringens nye strategi for Afrika.
Uddannelses- og Forskningsministeren rejser til Polen for at deltage i uformelt ministermøde om forskning10.3.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Polen for at deltage i uformelt ministermøde om forskning. Europas konkurrenceevne og omsætning af banebrydende forskning til innovative løsninger er på programmet.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Italien for at mødes med ministerkollegaer forud for dansk EU-formandskab6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Italien for at mødes med sine italienske ministerkollegaer. De skal drøfte forskning, innovation og rumpolitik. Derudover skal Christina Egelund besøge ESA’s jordobservationscenter lidt uden for Rom.
H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren hylder topforskere25.2.2025 09:15:55 CET | Pressemeddelelse
Fem yngre forskere i international særklasse får i dag overrakt EliteForsk-prisen, der anerkender forskere, som på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning. Priserne overrækkes af H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i Den Sorte Diamant i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum