Husker du skitræningen forud for ferien?
29.1.2025 08:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Det er de færreste, der forbereder sig til skiferien med skitræning. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab.

Sne, ski og vinterferie er for mange danske familier ensbetydende med sjove dage i frisk luft og smuk natur. Men en skiferie kan også give ømme muskler og i værste fald skader. Derfor er det en god ide at forberede sig med træning forud for ferien, alligevel er det mindretallet, der får trænet specifikt med skitræning.
Det er således kun godt en tredjedel, der i en ny medlemsundersøgelse svarer, at de laver skitræning forud for ferien. 29 procent af de adspurgte svarer således, at de træner enten ugen op til eller flere uger op til. Størst er andelen af ældre over 65 år, her svarer 36 procent af de skirejsende, at får trænet forud for ferien, mens det tilsvarende kun er syv procent af de unge under 35 år.
”Det er altid en god ide at træne både kondition og styrke et stykke tid inden skiferien, så man ikke bliver alt for udmattet efter de første ture. Selvom man er i god form, kan det være nogle andre muskelgrupper, man bruger på ski, og derfor anbefaler vi, at man forbereder sig, så man bedst kan forebygge skader på ferien,” siger Sune Bille Larsen, chef for Forhindring og Innovation i LB Forsikring.
Medlemsundersøgelsen viser, at flere af de adspurgte mener, at de i forvejen er i god form og derfor undlader at træne specifikt.
Særligt de unge under 35 år skiller sig ud. 55 procent siger, at de i forvejen er i god form og derfor ikke laver skitræning. Samtidigt siger 31 procent af de unge under 35 år, at de ikke gør noget for at forebygge skader.
LB Forsikring har en række gode råd til skiferien – udover skitræning forud for ferien:
Gode råd til skiferien:
Start med at forebygge skader:
- Løb altid med hjelm, du kan godt bruge en cykelhjelm, hvis du ikke har skihjelm, og brug evt. rygskjold, hvis du løber off piste eller i snowpark.
- Skiløb og alkohol er et dårligt miks. Afterski er en bedre idé.
- Køb en særlig vintersolcreme, så du undgår frostskader i ansigtet.
Bliver du syg, eller kommer du til skade under din skiferie, skal du søge læge på feriestedet.
Har du brug for akut hjælp, eller bliver du indlagt på hospitalet på skiferien, kan du som medlem af LB Forsikring ringe til vores alarmcentral hele døgnet på +45 70 15 55 00
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i november 2024 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 450.000 medlemmer.
1157 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. 373 personer angiver, at de står på ski og har derfor deltaget i spørgsmålene omkring skiferie.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt pressechef i LB Forsikring, Line Ernlund, tlf. 31772465, lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Tørt i Danmark: LB Forsikring advarer mod brug af ukrudtsbrænder og åben ild28.5.2026 15:37:39 CEST | Pressemeddelelse
LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsfællesskab, advarer mod brug af ukrudtsbrænder og åben ild, mens brandfaren er meget høj. Der er allerede blevet anmeldt skader for millioner i maj, og i øjeblikket stiger risikoen for brand, da både dele af Fyn, Sjælland, Bornholm og Østjylland nærmer sig maksimum på brandfareindekset.
Rejse: Ved du, om du har de anbefalede vacciner til dit rejsemål?20.5.2026 09:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du ud at rejse til sommer? Så er det nu, du bør undersøge, om du skal vaccineres forud for ferien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at seks ud af 10 medlemmer ikke helt har styr på hvilke vaccinationer, der anbefales til forskellige rejsemål.
Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?11.5.2026 13:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler6.5.2026 09:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.
Risiko for kraftig regn: Sådan kan du begrænse skaderne3.5.2026 17:07:28 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for kraftig regn og torden flere steder i landet. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader på boligen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum