BYE BYE BRENDA ANNONCERER 22 KONCERTER I HELE LANDET I EFTERÅRET 25
29.1.2025 10:00:00 CET | Friendly PR | Pressemeddelelse
Den 10. januar udkom debutalbummet fra det Politiken kaldte ”en ny powerduo i dansk musik”. Albummet ”Landmarks” fra Bye Bye Brenda, der består af tidligere forsanger i Alphabeat Stine Bramsen og en af landets bedste americana/country musikere Kajsa Vala.

Efter annonceringen af deres forårskoncerter i DR Koncerthuset og en udsolgt koncert i Musikhuset Aarhus, udvider Bye Bye Brenda nu tourplanen med en længere koncertrække i efteråret 2025. Touren går hele Danmark rundt og giver rig mulighed for at nyde sangene fra det nye anmelderroste debutalbum. Sange, med en intim stemning, som går dybt og rammer bredt. Inspireret af navne som Kacey Musgraves, Bon Iver og Phoebe Bridgers.
Og skal man tro anmeldernes roser er der noget at glæde sig til:
”Stine Bramsen synger som altid som en omvandrende lysterapilampe. Og Kajsa Vala spiller guitar med den sagkyndiges ro og overskud”. Sådan skriver Politiken, hvor de også lægger vægt på, hvor smukt det lyder når de to ”synger tostemmigt på en måde, der kan holde selv den mest indædte vintertristesse i skak”.
Også Gaffa er begejstret for konstellationen Stine/Kajsa, og ikke mindst klangen af de to sammen. I deres 5-stjernede anmeldelse kalder de ikke bare albummet ”sublimt” og ”uhyre vellykket, men også Bye Bye Brenda for ”et perfekt match”, hvor deres stemmer ”smelter sammen som et moderne svar på forne tiders Simon & Garfunkel”.
Så der er lagt op til nogle smukke og intime aftener til efteråret, når Bye Bye Brenda tager alle deres nye sange ud i landet, og country og americana sætter scenen for en række ærlige, poetiske historier og sange.
Landmarks Live:
25.09 Svendborg, Borgerforeningen Svendborg Teater
26.09 Greve, Portalen
27.09 Taastrup, Taastrup Teater og Musikhus
02.10 Fredericia, Tøjhuset
03.10 Aarup, Musik på Industrien
04.10 Ringe, Foderstoffen
08.10 Odense, Dexter
09.10 Horsens, Horsens Ny Teater
10.10 Støvring, Stubhuset
24.10 Grenå, Pavillonen
25.10 Holstebro, Musikteatret
30.10 Herning, Fermaten
31.10 Brande, Remisen Brande
01.11 Skagen, Kulturhus Kappelborg
06.11 Birkerød, MantziusLive
08.11 Køge, Bygningen Køge
13.11 Silkeborg, Rampelys
14.11 Holbæk, Rotationen
15.11 Rønne, Musikhuzet Bornholm
20.11 Aabybro, Kultur- og erhvervscenter Jammerbugten
21.11 Vejle, Vejle Musikteater
22.11 Esbjerg, Musikhuset Esbjerg, Teatersalen
Kontakter
Emma OutzenFriendly PR
Tlf:53287948Emma@friendlypr.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Friendly PR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Friendly PR
Anne Linnet og Xander Linnet synger julen frem på deres fælles album 'Endelig December Igen'6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I januar måned tog Anne Linnet og Xander Linnet i sommerhus med et keyboard, en bunke idéer og god tid. Væk fra hverdagen for at finde ud af, hvad julen egentlig betyder for dem. For første gang nogensinde har de to nu lavet et helt album sammen.
Danmark Music Group styrker danskejet alternativ til globale musikgiganter9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark Music Group vil styrke det danskejede og uafhængige alternativ for labels og artister, som ønsker global distribution uden at være en del af de største musikgiganters infrastruktur.
Loveland Music Festival offentliggør fuldt program – ført an af Bill Frisell, Charles Lloyd, Zeena Parkins, Craig Taborn og Jakob Bro på Bremen Teater den 30. nov- 2. dec.20.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Loveland Music & Bremen Teater præsenterer fuldt program til den anden udgave af den internationale musikfestival, hvor kunstnere som mesterguitaristen Bill Frisell, Björk-harpenisten Zeena Parkins, den virtuose ECM-pianist Craig Taborn og jazzlegenden Charles Lloyd slår sig ned i København og mødes i forskellige konstellationer på den tre dage lange Loveland Music Festival 2026.
Hard Rock Rising giver Københavns musikalske talenter chancen for at gå globalt10.8.2026 14:50:16 CEST | Pressemeddelelse
Drømmer du om at tage din musik ud over Københavns grænser? Hard Rock Cafe Copenhagen inviterer bands, soloartister, DJs og nye musikalske talenter til at deltage i Hard Rock Rising 2026 - en global musikkonkurrence, hvor nye artister kan vinde 10.000 dollars, en professionel recording session i Los Angeles og en plads på scenen til Hard Rock Live Orlando.
Benjamin Hav er tilbage med ny musik og sommertour efter X Factor-succes22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter halvandet års pause fra egne udgivelser er Benjamin Hav tilbage med ny musik. I dag udkommer singlen “Portugal”, som samtidig markerer begyndelsen på et nyt musikalsk kapitel frem mod hans hidtil største koncert nogensinde i Parken Stadion den 3. juli 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum