Erhvervspuljen åbner på mandag, og du skal være hurtig i år
Energistyrelsen åbner for Erhvervspuljen den 3. februar 2025, og som altid giver puljen virksomheder mulighed for at søge tilskud til energiforbedrende tiltag. Men i år er der én væsentlig ændring: Puljen er halveret fra 600 millioner kr. til 300 millioner kr.

Da Erhvervspuljen tilbage i november lukkede for puljeansøgninger for 2024, var 539,7 millioner kroner lovet væk til energibesparende tiltag rundt omkring hos de danske virksomheder. Med 600 millioner i puljen, var der med andre ord ingen grund til at skynde sig til tasterne for at være sikker på at få del i puljens midler til sine energiforbedringer. Men situationen anno 2025 ser ganske anderledes ud.
- Der vil nok være en del virksomheder, der allerede nu er klar til at sende en ansøgning afted, når Erhvervspuljen for 2025 åbner. Den blev ikke tømt sidste år, men det var tæt på, og med 300 millioner mindre i år er den halveret, så man kan sagtens forestille sig, at puljen er tom, inden vi når midten af året. Samtidig kommer der mere og mere på spil for virksomhederne, fordi de i stigende grad skal forholde sig til krav om ESG og CO2-afgifter og derfor også, om det er på tide at lave energiforbedringer, fortæller Christian Møller Bjørk Olsen, der er energirådgiver hos Energi Fyn.
Alt fra 80.000 kr. til over 2.000.000 kr. i tilskud
Hos Energi Fyn hjælper de mange virksomheder med energirådgivning, der kortlægger, hvor i virksomheden man kan energioptimere. Energirådgiverne hjælper også med at lave ansøgningen til Erhvervspuljen, og det kan give rigtig god mening at få hjælp fra en fagperson.
- Sidste år hjalp vi en virksomhed med at ansøge om tilskud på knap 400.000 kr. De skulle skifte fra naturgas til fjernvarme og samtidigt udskifte døre og vinduer. De var for det første ikke klar over, at de kunne få tilskud, før de snakkede med en kollega, og da de kom til os, havde de nær gået glip af det meste af tilskuddet, fordi de ikke vidste, hvordan man kunne sammenkoble projektet i ansøgningen, lyder det fra Christian Møller Bjørk Olsen.
Blandt nogle af de cases, som Energi Fyns energirådgivere har hjulpet i 2024, finder man eksempelvis udskiftningen af en trykluftskompressor fra en gammel til en ny og energibesparende model. Denne gav anledning til 80.000 kr. i tilskud.
Derudover kan der være en del at hente ved konvertering fra naturgas til fjernvarme. En anden af de virksomheder, Energi Fyn har rådgivet, kunne få et tilskud på over 2.000.000 kr.
Fakta om erhvervspuljen
Puljen støtter projekter, der sikrer energibesparelse i form af færre kWh eller mindre udledning af CO2. Det kan for eksempel være i forbindelse med en ny varmekilde, ventilation eller belysning.
Det er meget forskelligt, hvor mange penge, hver virksomhed kan få tildelt. Ifølge Energistyrelsen, kan små virksomheder få dækket 50% af deres støtteberettigede omkostninger, for mellemstore virksomheder er det 40%, mens store virksomheder kan få dækket 30% af deres omkostninger.
Det er Energistyrelsen, der står bag puljen, og den lukker fast hvert år den 1. november. Når man har fået en kvittering på sin ansøgning, er pengene låst, og virksomheden har to år til at færdiggøre sit projekt.
Nøgleord
Kontakter
Betina JørgensenPressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+4528700392bej@energifyn.dkBilleder
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Så meget koster det at lade elbilen6.5.2025 10:50:04 CEST | Pressemeddelelse
Diesel- eller benzinbilen er røget i svinget til fordel for en elbil, og nu kommer usikkerheden snigende omkring svingende elpriser i forbindelse med opladning. For hvad koster det egentlig om måneden at vælge en ladeløsning, hvor du kun betaler for dit forbrug?
Energi Fyns formandskab er genvalgt2.5.2025 11:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns bestyrelse holdt konstituerende møde i går. Energi Fyns formandskab blev genvalgt med Søren Thorsager som bestyrelsesformand og Ulrikka Brændgaard Nissen som næstformand.
Solidt årsresultat gør Energi Fyn i stand til fortsat at investere millioner i fynsk infrastruktur30.4.2025 18:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn afslutter 2024 med det bedste resultat i koncernens historie. Resultatet gør det muligt for energikoncernen at fortsætte de store millioninvesteringer i det fynske el- og fibernet til gavn for fynboerne og den grønne omstilling.
25 fynske projekter får støtte fra Energi Fyns fonde30.4.2025 15:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns to fonde har netop uddelt 2,3 millioner kroner til 25 fynske projekter, der styrker fællesskabet, fremmer bæredygtige løsninger og skaber lokal udvikling. 5 projekter holder til i Assens og omegn.
25 fynske projekter får støtte fra Energi Fyns fonde30.4.2025 15:09:08 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns to fonde har netop uddelt 2,3 millioner kroner til 25 fynske projekter, der styrker fællesskabet, fremmer bæredygtige løsninger og skaber lokal udvikling. 4 projekter holder til i og omkring Faaborg Midtfyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum