Eventyrlig, kreativ og magisk vinterferie i Gudenåhuset
29.1.2025 09:25:24 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
I vinterferien åbner Gudenåhuset og Bjerringbro Bibliotek endnu engang dørene til en verden fuld af sjove, fascinerende og lærerige oplevelser for hele familien, og selvfølgelig den obligatoriske skattejagt

I 2025 er det 150 år siden H.C. Andersen døde - eller 220 år siden han blev født - det fejrer vi i Gudenåhuset med en eventyrlig skattejagt i biblioteket i hele vinterferien, hvor der skal findes forskellige ledetråde til 15 af hans mest kendte eventyr. Der venter som sædvanlig en lille belønning, når alle er fundet. For de ekstra kvikke kan ledetrådene også kobles sammen med de rette eventyr.
I kreaværkstedet, som er åbent mandag til fredag kl. 10-14, er der mulighed for at klippe fine H.C. Andersen papirklip, lave en svaneuro eller hygge sig med maleark med eventyrfigurer.
Klamt slimværksted
Kom og vær med til at lave lækker slim uden brug af skidt kemi. Hvert barn får udleveret ingredienserne til én portion slim. Hernæst vælger man frit mellem forskellige farver, glimmer, dufte osv. Den fremstillede slim må man selvfølgelig tage med hjem.
Det er onsdag d. 12. februar kl. 13, og det er for børn fra 5-10 år med deres voksne. Tilmelding nødvendig.
Teater, lydbanko og magi uden ord
Vinterferien byder også på særlige oplevelser for sanserne.
Mandag d. 10. februar kl. 14 inviteres de 4-7 årige til auditivt billedbankospil, som kobler lyd, billeder og ord med udgangspunkt i Jakob Martin Strids sjove rimebog om Mustafas Kiosk. Det bliver både skørt og sjovt, og der er en lille præmie til alle tilmeldte børn.
Den interaktive og elektroakustiske forestilling “Lydkompasset” tager de 4-8-årige med på en fantasifuld lytterejse ud over det sædvanlige. Det er onsdag d. 12. februar kl. 10 i Gudenåhuset.
Dukkeforestillingen "Storemyr og Lillemyr" er en dejlig og varm fortælling om, hvordan man får modet til at turde langt mere, end man troede, man turde. Det er for de 2-6 årige og forestillingen vises i Gudenåhuset torsdag d. 13. februar kl. 10
Praktisk information
Find det fulde program på ferieaktiviteter.viborg.dk, hvor der også kan bookes billetter til de aktiviteter, som kræver det. Vær opmærksom på, at nogle aktiviteter har tilmeldingsfrist og begrænset antal pladser - så vent ikke for længe med at booke din billet.
Udover aktiviteter, der foregår på Bjerringbro Bibliotek eller andre af Viborg Bibliotekerne, er der også rig mulighed for at kaste sig ud i tilbud arrangeret af foreninger, kulturinstitutioner og klubber i Viborg Kommune. Heriblandt tennis, trial cykling og boldspil; kreative workshops, ridning og svømning; bowling, banko og meget mere.
Vi glæder os til at tage imod jer til en uge, der både fascinerer, forundrer og måske udfordrer jer lidt – på den allerbedste måde!
Kontakter
Dagny Vistisen, Viborg Bibliotekerne
dav@viborg.dk, 42262921
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Viborg Bibliotekerne inviterer til MusikMandage med musik, formidling og fællesskab19.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Første gang står i metalmusikkens tegn - det er mandag d. 2. marts
Verdenshistorie, hemmeligheder og grænseland – prisvindende forfatter gæster Viborg5.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 24. februar er forfatter Anna Elisabeth Jessen gæst på Hovedbiblioteket i Viborg med et foredrag om grænselandets betydning, verdenshistorie og de menneskelige fortællinger, der gemmer sig i historiens sprækker. Aftenen byder på litterær fordybelse, historisk vingesus og personlige refleksioner
Musikalsk foredrag i Gudenåhuset: De syngende nyheder3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællessang, satire og gode historier fra både Højskolesangbogen og dagens nyhedsstrøm er på programmet i Gudenåhuset d. 17. februar
Ny forskning: Derfor får du det godt af at gå på biblioteket30.1.2026 08:11:59 CET | Pressemeddelelse
Bibliotekerne fungerer i dag som lavintensive, højværdifulde trivselsrum, hvor mennesker oplever ro, tryghed, inspiration, tilhør, meningsfuldhed og personlig udvikling – uden forbrugspres, præstationskrav og sociale barrierer. Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse af bibliotekets potentiale til at fremme menneskers trivsel.
Fem fantastiske familieoplevelser i vinterferien27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du brug for et underholdende og anderledes indspark til uge 7 sammen med dine børn eller børnebørn, der holder vinterferie, så kan Viborg Bibliotekerne og en stor flok klubber, institutioner og foreninger i Viborg Kommune byde på lidt af hvert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


