Flest forventer højere huspriser i 2025 – og især én gruppe skiller sig ud
De mest risikovillige og dem med det største behov for hus er de mest optimistiske, viser ny undersøgelse om danskernes forventninger

Mænd er mere optimistiske end kvinder. Småbørnsfamilierne er foran de børnefrie. Byboerne adskiller sig markant fra dem, der bor på landet.
En ny, omfattende spørgeundersøgelse* fra analysevirksomheden YouGov for ejendomsmæglerkæden Home afslører tydelige forskelle i, hvordan vi danskere, afhængigt af køn, familiestatus og bopæl, forventer, at huspriserne vil udvikle sig i 2025.
Men inden vi dykker ned i forskellene, så lad os starte med et samlet overblik set fra danskerne under ét.
Home har sammen med YouGov stillet godt 2.000 danskere spørgsmålet: Hvad tror du, et hus i dit lokalområde eller det sted, du har planer om at købe, er værd om et år, hvis du forestiller dig, at du køber boligen i dag?
Svarene fordeler sig i den klart positive ende af skalaen og med en betydelig fremgang sammenlignet med sidste års måling (2024-tallene er angivet i parentes):
Så mange forventer stigende priser
• 40 % forventer mere end 2 % prisstigninger (30 %).
• Kun 5 % regner modsat med mere end 2 % prisfald (7 %).
• 31 % forventer, at priserne forbliver nogenlunde uændrede, mellem -1 % til +1 %. (38 %).
”Det vil altså sige, at næsten 3 ud af 4 forventer stigende eller omtrent uændrede huspriser. Danskernes syn på huspriserne stemmer godt med synet hos forskellige eksperter. I Danske Bank er det f.eks. forventningen, at huspriserne stiger med 5 % på landsplan i 2025,” forklarer CEO i Home, Martin Wiesener.
- 25 % svarer 'ved ikke', hvilke er en andel, der er uændret fra sidste år og vidner måske om, at spørgsmålet er svært at svare på.
Mens der er enighed blandt både danskerne og økonomerne om, at huspriserne er på vej opad, viser undersøgelsen dog også interessante forskelle blandt befolkningen.
Mænd er mest optimistiske
45 % mænd forventer mere end 2 % i stigning mod kun 35 % kvinder. Det er en signifikant forskel i undersøgelsen.
”Vi kan også se i vores undersøgelse, at langt flere mænd end kvinder svarer, at de har planer om at købe bolig. Forskellen kan skyldes, at mænd – som det viser sig i andre sammenhænge – ser på investering med en anden risikovillighed end kvinder, ” siger Martin Wiesener.
Mange børnefamilier forventer prisstigning
Familiestatus giver også synlige forskelle. Blandt børnefamilier, hvor mindste barn er under 7 år, er det næsten halvdelen, 48 %, der forventer husprisstigninger på over 2 %.
Gruppen tæller mange førstegangskøbere, altså familier der har brug for mere plads til de fremtidige familieplaner.
Det er langt flere end blandt familier med store børn eller ingen hjemmeboende børn. Her er det kun mellem 36-38 % i disse grupper, der spår de pæne prisstigninger på over 2 %.
Ligeledes spiller geografien – ikke overraskende – også ind på synet.
I hovedstadsområdet er optimismen størst. Her er det 53 % af alle, der forventer disse stigninger. I byer over 100.000 indbyggere (Aarhus, Aalborg og Odense) er det 46 %.
Mindste andel af de positive finder vi ifølge undersøgelsen uden for bymæssig bebyggelse, altså på landet. Kun 27 % af indbyggerne her ser husene stige mere end 2 %.
Her er også flest med et negativt syn, nemlig 8 %, der regner med en prisfald på mere end 2 %.
Udsigt til højere huspriser
”Det markant mere positive syn på huspriserne i hovedstaden er nok præget af, at huspriserne steg ganske meget i løbet af 2024. Faktisk kostede et hus i København godt 8 % mere ved indgangen til 2025 end et år forinden,” siger Martin Wiesener fra Home og peger på, at undersøgelsen er et positivt tegn:
”Meget taler for endnu et godt år på boligmarkedet. Renten har udsigt til at falde mere, vores lønninger er steget og mange danskere er i job. Det er ligeledes et klart plus for boligkøbsplanerne, at huspriserne er steget det seneste år, og mange danskere forventer priserne stiger yderligere. Det giver mere ro i maven til køberne, og for sælgerne åbner det for nye muligheder, ” slutter Homes adm. direktør.
Huspriserne steg på landsplan med 5,2 % i 2024 ifølge Boligsiden.
*Kilde: YouGov for Home, undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2025 CAWI-interview med danskere over 18 år i perioden 3. – 14. januar 2025.
Hvad tror du, et hus i dit lokalområde eller det sted, du har planer om at købe, er værd om et år, hvis du forestiller dig, at du køber boligen i dag? |
|
Noget mindre værd (-5 % eller mindre) [1] |
2% |
Mindre værd (-2 % til -4 %) [2] |
3% |
Omtrent det samme værd (-1% til +1%) [3] |
31% |
Mere værd (+2 % til +4 %) [4] |
31% |
Noget mere værd (+5 % eller mere) [5] |
9% |
Ved ikke |
25% |
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkOm home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Flere danskere pusler med flytteplaner i år17.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at skifte bolig er steget i 2025: Se hvem der har flest og færrest flytteplaner i YouGov og Homes årlige flyttebarometer
Bedre bolighandel, bedre boliger: Nyt digitalt værktøj samler vigtig viden ét sted10.3.2025 08:55:24 CET | Pressemeddelelse
Nyt overblik til boligkøbere og -sælgere opsummerer alle rapporter og vurderer tre boligkvaliteter med mere fokus på boligens potentiale og plusser for kloden
Flere håndslag på køb af hus og lejlighed i februar6.3.2025 07:44:05 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i positive takter trods mere uro ude i verden, viser Home Boligbrief for aktiviteten i februar
Ny analyse: Mange husejere har stort potentiale for energiforbedringer25.2.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Men interessen hos danskerne er aftagende i slipstrømmen af lavere energipriser, viser undersøgelse
Så mange penge bruger vi på bolig14.2.2025 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
Vores hjem er fortsat den helt store post på danskernes budget - men forskel på regionerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum