John Summit, Kevin de Vries og Kölsch blandt stjernerne på Magicbox til Tinderbox 2025
28.1.2025 10:00:00 CET | Tinderbox | Pressemeddelelse
Tinderbox afslører nye navne til Magicbox, hvor amerikanske John Summit, tyske Kevin de Vries og danske Kölsch står i spidsen for et stærkt lineup – og der er flere artister på vej.

Magicbox bringer hvert år verdensklasse elektronisk musik til Tusindårsskoven, og igen i år består programmet af et stærkt mix af etablerede navne og spirende stjerner, der sikrer feststemningen foran scenen ved Friluftsbadet.
Allerede nu prydes Tinderbox-plakaten af navne som Green Day, Kylie Minogue og The Minds of 99, og med gårsdagens offentliggørelse fik de blandt andre selskab af Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, HUGORM og Dizzy Mizz Lizzy. Magicbox-fans har siden efteråret kunnet glæde sig til ARTBAT, Argy, Mathame og Lågsus, og nu tilføjes så endnu ni navne, som tager sommerens elektroniske program til nye højder.
Amerikanske John Summit, der gik fra at være revisor til en af verdens mest eftertragtede elektroniske kunstnere, gør sin danske debut. Med det globale hit “Where You Are”, der har samlet næsten 180 millioner streams på Spotify, og sit anmelderroste album Comfort In Chaos leverer han ikke kun energiske optrædener, men også en karisma og uforudsigelighed, der skaber magiske øjeblikke på scenen.
Den tyske stjerne Kevin de Vries bringer sin unikke blanding af trance og hårdtslående beats til Magicbox. Med tracks som “Metro” og andre udgivelser på det prestigefyldte Afterlife-label har han markeret sig som en af de mest efterspurgte artister på den internationale scene.
Danske Kölsch, en af landets største elektroniske eksportvarer, står for første gang på Magicbox. Med sin unikke lyd, der blander melodisk finesse og personlige fortællinger, bliver hans optræden uden tvivl en stor oplevelse.
Lineuppet bliver yderligere styrket af den franske house-komet RIVO, der har taget verden med storm med sit virale remix af “You & Me”. Med sin signaturlyd og evne til at kombinere fængende beats med melodiske højdepunkter er han en af tidens mest spændende artister. De danske publikumsfavoritter TooManyLeftHands, der fejrer deres niende optræden på Magicbox, bringer også deres karakteristiske energi tilbage til scenen. Den franske Alex Wann, der har markeret sig som en fornyer af afro house-genren, bidrager med dybe melodier og teknisk finesse. Desuden tilføjes danske Rune Rask, der tager scenen alene og demonstrerer sin alsidighed som soloartist. Ukrainske 8Kays og Københavnske Ena Cosovic bidrager ligeledes med unikke rytmer til årets program.
“Vi er enormt stolte af årets Magicbox-program, som byder på en fantastisk blanding af etablerede stjerner og spændende nye navne,” siger booker Peter Kjær.
“Med artister som John Summit, Kölsch og Kevin de Vries på plakaten bliver det en festivaloplevelse i særklasse for alle fans af elektronisk musik. Og vi har stadig et par esser i ærmet,” tilføjer han.

Festivalen forventer at offentliggøre de sidste navne til årets Magicbox-program i løbet af de kommende måneder, så der er stadig masser at glæde sig til.
På fredag den 31. januar kl. 10.00 sættes et begrænset antal 2-dagsbilletter samt billetter til Tinderbox Camping til salg. Med det er alle billettyper til årets festival i salg ovenpå et efterår med rekordhøj efterspørgsel på billetter.
Prisen på 1-dags-, 2-dags- og partoutbilletter stiger fredag den 7. februar kl. 23.59.
Alle billettyper kan købes via tinderbox.dk og unitedtickets.dk.
Tinderbox 2025 finder sted fra den 26. til den 28. juni i Tusindårsskoven, Odense.
Det foreløbige lineup til Tinderbox 2025 er:
Alex Wann (Magicbox)
Argy (Magicbox)
ARTBAT (Magicbox)
Artemas (UK)
August Høyen
Christopher
Dizzy Mizz Lizzy
Ena Cosovic (Magicbox)
Green Day (US)
HUGORM
Ida Laurberg
Jacob Collier (UK)
Jada
John Summit (Magicbox)
Kesi
Kevin de Vries (Magicbox)
Kölsch (Magicbox)
Kylie Minogue (AUS)
Lågsus (Magicbox)
Lamin
Love Shop
Lukas Graham
Mathame (Magicbox)
Natasha Bedingfield (UK)
Reyna Tropical
RIVO (Magicbox)
ROYA
Rune Rask (Magicbox)
Saveus
Scissor Sisters (US)
The Black Keys (US)
The Minds of 99
The Streets (UK)
TooManyLeftHands (Magicbox)
Zar Paulo
8Kays (Magicbox)
Nøgleord
Kontakter
Tinderbox // Presse
presse@tinderbox.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Tinderbox 2026: Publikum gjorde årets festival til noget helt særligt28.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre dage, tusindvis af oplevelser og et publikum, der var klar til at feste – uanset om solen bagte, eller tordenbygerne bragede. Tinderbox 2026 er nu afsluttet, og det blev en festival, der bød på vejret i alle dets ekstremer, store musikalske øjeblikke og endnu bedre plads til gæsterne.
Sidste navn til plakaten for Tinderbox 202619.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen nærmer sig med hastige skridt, og med under seks uger til årets store fest i Tusindårsskoven, løftede Tinderbox i går sløret for det sidste navn til årets musikplakat.
Spilleplanen til Tinderbox 2026 er klar24.4.2026 13:28:14 CEST | Pressemeddelelse
Festivalsæsonen nærmer sig med hastige skridt, og nu kan de mange med billet til årets Tinderbox for alvor starte planlægningen af tre dage med musik og fest i Tusindårsskoven i Odense. Festivalen fortæller, at der fortsat er enkelte ledige pladser i programmet, som de glæder sig til at løfte sløret for.
Søg presseakkreditering til Tinderbox 2026 nu!25.3.2026 13:47:27 CET | Presseinvitation
Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 25.-27. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 22. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din
Tinderbox præsenterer seks 90’er- og 00’er-legender til Groovebox-scenen25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Odense-festivalen offentliggør i dag de seks artister, der skal sørge for 90’er- og 00’er-festen i Groovebox-teltet den 25. til 27. juni i Tusindårsskoven. Der er garanti for kæmpe hits og nostalgi, der rammer lige i hjertekulen, når både danske og internationale navne indtager Groovebox.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum