Det bliver nemmere for danskerne at navigere i deres sundhedsdata på sundhed.dk
Et nyt, mere brugervenligt design og en mere intuitiv navngivning skal gøre det endnu lettere for danskerne at få overblik over deres sundhedsdata på sundhed.dk.

På sundhed.dk er rækken af digitale sundhedsløsninger hastigt voksende, og med få klik kan danskerne se, hvad prøvesvaret fra hospitalet viser, om medicinrecepten mangler fornyelse, eller hvad lægen har skrevet i journalnotatet. Forældre kan se nogle data for børn under 15 år, og med en fuldmagt kan man se andre personers sundhedsdata og dermed hjælpe dem med at bevare overblikket.
Men den stigende mængde af sundhedsdata har tydeliggjort behovet for et endnu bedre overblik. Og det kommer der nu.
”Vi har ændret designet af den side, som hedder ’Min Side’ og som er indgangen til borgerens sundhedsdata. Vi har fremhævet de mest brugte digitale sundhedsløsninger og ændret navnet på en række af dem, så det er lettere at forstå, hvad de handler om. Vi håber, at det giver mere overblik og gør det lettere at finde rundt, når man logger ind for at se sine sundhedsdata på sundhed.dk,” siger Trine Birk Larsen, der er bestyrelsesformand for sundhed.dk.
De mest brugte løsninger
Den nye ’Min Side’ er bygget op, så borgerne får et bedre overblik, når de er logget ind på sundhed.dk med MitID. De mest brugte løsninger er blevet fremhævet og ligger øverst på siden.
Navneændringer på en række af løsningerne skal gøre det nemmere for borgerne at forstå, hvad løsningerne dækker over. Fx hedder 'Billedbeskrivelser' nu 'Røntgen og scanning', mens 'Laboratoriesvar' er blevet til 'Prøvesvar'.
Derudover er en række af de løsninger, hvor borgeren selv skal tage stilling, nu samlet midt på den nye ’Min Side’. Det er løsninger som organdonation, stamcelledonation, fuldmagter og stamkort.
Bedre overblik ved fuldmagt
Også forældre til børn under 15 år og personer med fuldmagt til andres sundhedsoplysninger får et bedre overblik over, hvad de har adgang til at se. De kan skifte visning mellem sig selv, deres børn og dem, de har fuldmagt til både på ’Min Side’ og på undersiderne.
Den forbedrede ’Min Side’ kan ses på sundhed.dk fra den 29. januar.
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkLinks
Om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Anbefalede sundhedsapps bliver vist på sundhed.dk27.6.2025 13:08:03 CEST | Pressemeddelelse
Nævnet for Sundhedsapps har nu anbefalet de første fem sundhedsapps, som er tilgængelige på sundhed.dk.
Stor interesse for organdonation efter ny lov18.6.2025 10:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Besøgstallet på sundhed.dk er eksploderet efter, at der er kommet ny lov om organdonation. Tusindvis af danskere har siden 1. juni været inde på siden for at søge information og tage stilling til organdonation.
Adgang til diagnoser giver bedre overblik for patienter og sundhedspersonale10.6.2025 09:56:34 CEST | Pressemeddelelse
Nu får både patienter og sundhedspersoner adgang til centrale diagnoser, som er registreret i diagnosekortet hos egen læge, på sundhed.dk. Det kan styrke sammenhængen i patientforløb og bidrage til større viden og overblik.
Webinar: Få overblik over dine sundhedsdata14.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk hjælper danskerne med at holde styr på deres sundhed. For at sikre, at de får mest muligt ud af vores løsninger inviterer vi til et gratis webinar, hvor vi blandt andet viser, hvordan man kan se sine prøvesvar og finde oplysninger om sin medicin.
2024 bød på endnu flere løsninger på sundhed.dk7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk har offentliggjort sin årsrapport, der fortæller om et år med flere nye it-sundhedsløsninger, som styrker danskernes mulighed for selv at følge med i og tage ansvar for deres egen sundhed og sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum