Forudsætninger til beregning af trafikeffekter af Østlig Ringvej fastlagt

I samarbejde med eksterne eksperter og interessenter har Sund & Bælt fastlagt de forudsætninger, der skal sikre retvisende beregninger af de trafikale effekter ved en mulig Østlig Ringvej, der kan lede trafik uden om de indre dele af København.
Som en del af Infrastrukturplan 2035 er Sund & Bælt i gang med at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af en Østlig Ringvej, der anlagt som sænketunnel ud for Amagers østkyst skal forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Øresundsmotorvejen i syd.
En Østlig Ringvej vil dermed kunne lede trafik uden om de indre dele af København, ligesom tunnelen vil kunne trafikbetjene nye byområder i Østhavnen af København og sikre bedre adgang til Øresundsforbindelsen.
Et vigtigt element i miljøkonsekvensvurderingen er de trafikale effekter af en sådan tunnel. Derfor har Sund & Bælt samarbejdet med eksterne eksperter og interessenter fra bl.a. DTU, Vejdirektoratet og CONCITO for at få fastlagt de forudsætninger, der skal indgå i de avancerede modeller, som kan beregne de trafikale effekter af en Østlig Ringvej.
Forudsætningerne til trafikmodelberegninger foreligger nu i form af et notat udarbejdet i tæt samarbejde med den eksterne følgegruppe, der har leveret input og sparring for at sikre så retvisende trafikmodelberegninger som muligt.
"Vi er meget tilfredse med at have fastlagt et forudsætningsnotat i samarbejde med førende eksperter og interessenter på området. Notatet danner grundlag for beregningen af de trafikale effekter, som en eventuel Østlig Ringvej vil have. Det er vigtigt for os, at de kommende trafikmodelberegninger er solide og bygger på gode data og stor ekspertise, siger Christian Frank, der er Head of Data & Insights hos Sund & Bælt.
Et væsentligt element i forudsætningerne er, hvor meget byudvikling der kan forudses og forventes i Østhavnen. I samråd med følgegruppen har Sund & Bælt besluttet, at trafikmodelberegningerne på dette område gennemføres for to varianter; En variant med byudvikling på Lynetteholm i overensstemmelse med Københavns Kommunes forventninger og en variant uden byudvikling på Lynetteholm. Andre forudsætninger drejer sig bl.a. om økonomiske vækstscenarier, befolkningsprognoser og bilejerskab. Beregningerne gennemføres for 2035, 2040, 2050 og 2070, og der gennemføres også beregninger for en tunnel, der kun går mellem Nordhavn og Lynetteholm.
Læs forudsætningsnotatet her.
Følgegruppen består af eksperter og interessenter fra DTU, CONCITO, Dansk Industri, Københavns Kommune, By & Havn, Københavns Lufthavn, Metroselskabet, Refshaleøens Ejendomsselskab, Vejdirektoratet og Transportministeriet.
Kontakter
Louise RasmussenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+ 45 51 37 79 22lora@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND12.6.2025 14:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Sund & Bælt inviterer til borgermøder om Østlig Ringvej28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt afholder borgermøde i Kastrup og på Østerbro om arbejdet med den igangværende miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej.
Vedligehold påvirker trafikken på Storebæltsbroen i næste uge27.5.2025 15:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 2. juni til onsdag d. 4 juni udføres der vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
6000 truede haletudser har fået nyt hjem på Sprogø23.5.2025 12:58:37 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt er gået sammen med Zoologisk Have København om at styrke bestanden af den truede paddeart grønbroget tudse. For nogle uger siden blev der indsamlet æg på den gamle del af Sprogø, der under de bedste betingelser i ZOO har udviklet sig til tusindvis af haletudser, som nu er blevet sat ud på den menneskeskabte del af øen.
Sund & Bælt udbyder opgave med anlæg af overhalingsspor på jernbane i København21.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har besluttet, at der skal anlægges overhalingsspor ved Kalvebod i København for at øge kapaciteten til gavn for passager- og godstrafik på jernbanen. Sund & Bælt udbyder nu første del af opgaven som en totalentreprise på op mod 330 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum