STEM: Hvordan kan komplekse teknologier formidles for unge?
Et nyt casemagasin fra Tænketanken Mandag Morgen viser blandt andet hvordan STEM-fagene kan formidles relevant og i øjenhøjde med unge, så flere får øjnene op for fagenes afgørende rolle i den grønne omstilling.
Motivation, nysgerrighed og relevans
Hvordan kan man forvandle bifangst som søstjerner til dyrefoder? Kan halm virkelig omdannes til olie? Og hvad gemmer der sig bag begrebet Power-to-X? Det var blot nogle af de spørgsmål, som nysgerrige elever og studerende kunne få svar på under Green Innovation Week 2024. Formålet var at prikke til de unges nysgerrighed omkring fremtidens teknologier og vise hvordan de via en uddannelse indenfor STEM-området kan bidrage positivt til den grønne omstilling.
Analysen ’Fremtidens Grønne Arbejdsmarked’ fra Tænketanken Mandag Morgen og CONCITO peger nemlig på, at lærere og undervisere spiller en markant rolle i at motivere og formidle, så flere vil opleve STEM-fagene som sjove og relevante. Det kan Tony Breiner, uddannelsesleder fra elektriker- og forsyningsuddannelsen på Skive College nikke genkendende til i det nye casemagasin:
“Vi har været for gammeldags i måden vi formidlede vores fag på. Vi skal ud at vise det her [aktivitetsområde på Green Innovation Week, red.] – springe noget brint i luften eller demonstrere Power-to-X, ligesom vi gør her. Vi har en opgave som skole i at gøre den her teknologi spiselig for dem, der skal vælge uddannelse,” udtaler han. Han understreger i magasinet, at man skal væk fra den klassiske måde at vise faget frem på:
”Det er vigtigt, at vi formidler den grønne omstilling og de grønne muligheder, der er i faget, så vi taler lidt mere til de unges hjerter. Vi skal i langt højere grad præsentere det på de unges præmisser og tale ind i, hvad de synes er spændende, og ikke hvad vi synes er sjovt. Det er dét, vi sælger uddannelserne på”, slutter han i casemagasinet.
Erhvervet understøtter med konkrete eksempler
GreenLab er et eksempel på en erhvervspark med flere forskellige virksomheder, der arbejder med nye teknologier. I forbindelse med Green Innovation Week kunne deltagere blive klogere på flere af teknologierne. Thomas Helsgaun, CEO i GreenLab, er glad for, at virksomhederne i erhvervsparken deltager i Green Innovation Week for at demonstrere deres teknologier på nye måder, så flere unge kan få interesse for de grønne teknologier:
”Det er de unge, der skal drive den grønne omstilling fremadrettet og derfor er det vigtigt med initiativer som disse på Green Innovation Week, der formidler de komplekse teknologier på en inspirerende måde, så de unge forstår det og bliver inspireret til at uddanne sig indenfor området, ligesom at det er vigtigt, at de undervisere, der skal formidle det i skolerne og på uddannelserne inspireres til at prøve nye undervisningsgreb af,” forklarer han i casemagasinet.
Nøgleord
Kontakter
Linda Routh KærgaardKommunikations- og projektkoordinatorGreen Innovation Week
Tlf:+45 28 51 63 91lik@bskive.dkBilleder
Links
Samlingspunkt for grøn omstilling
Green Innovation Week er et projekt målrettet elever, studerende, undervisere, uddannelsesledere og virksomheder på tværs af fagligheder og brancher med formålet om at styrke den nødvendige bæredygtige omstilling og innovation i fødekæden fra uddannelse til erhverv.
Vi arbejder året rundt med at fremme grønne initiativer, der kulminerer i et stort årligt bæredygtighedsevent i forbindelse med Green Innovation Week.
Green Innovation Week finder hvert år sted i uge 39 og kulminierer torsdag d. 25. september 2025 i Skive.
Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Udgivelse: Sådan uddanner vi til fremtidens grønne arbejdsmarked16.1.2025 09:07:41 CET | Pressemeddelelse
Uden tilstrækkelig arbejdskraft og de rigtige kompetencer går den grønne omstilling i stå. Et nyt magasin udgivet af Tænketanken Mandag Morgen og Green Innovation Week giver nu et konkret indblik i, hvordan danske uddannelser skaber grønne løsninger i samarbejde med virksomheder. Magasinet bygger på erfaringer fra Green Innovation Week 2024 i Skive, hvor elever, studerende, virksomheder og uddannelsesinstitutioner mødes for at udvikle konkrete prototyper og løsninger på fremtidens grønne udfordringer, deler tværfaglige erfaringer og skaber nysgerrighed omkring kompetencer til fremtidens grønne arbejdsmarked.
Gode råd og idéer leveret til Tesfaye17.12.2024 13:04:42 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens grønne arbejdsmarked: I forlængelse af Green Innovation Week 2024 i Skive har Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, nu modtaget en række gode råd og idéer til hvordan der skabes bedre og grønnere uddannelser. De gode råd og idéer kommer fra deltagere på tværs af uddannelsessektoren og erhvervslivet i forbindelse med Green Innovation Week.
GIW 2024: Bæredygtig omstilling i det ydre og indre landskab13.11.2024 09:19:17 CET | Pressemeddelelse
Reportage af Ane-Mette Isaksen, Ordrod.dk Green Innovation Week er i gang, og her tænker du nok, at det er noget med bæredygtige byggematerialer, grøn energi og innovative initiativer. Og du har helt ret. Men det er også mere end det. Mere end de materielle løsninger. På eventen, der i år er rykket til større lokaler i et tidligere byggemarked, blev jeg og de øvrige +3.000 deltagere, også præsenteret for breathwork, en talk om Inner Development Goals, et sanserum og et øget fokus på S’et i ESG (Environment, Social, Governance).
Historien om en Boss Lady: Min krop og hjerne skal arbejde i synk29.10.2024 15:24:02 CET | Pressemeddelelse
”Bæredygtighed rimer rigtig godt på snusfornuft”, sådan siger den 35-årige tømrerlærling, Anna Storm, fra scenen til Green Innovation Week i Skive. Bag ordene forklarer hun om tømrervirksomhedernes økonomiske perspektiv: At optimere ressourcer, at lave korrekte opmålinger, at tjekke lageret inden man bestiller nyt, at slibe klinger fremfor at sende til skrot i virkeligheden er bæredygtige tiltag i en branche, som Anna Storm nyder at være en del af. Som en del af et tværfagligt panel delte hun og seks andre erfaringer fra uddannelse til det grønne arbejdsmarked til inspiration for de mange unge deltagere på dette års Green Innovation Week.
Kan jeg gøre en forskel for klimaet?24.10.2024 15:06:53 CEST | Pressemeddelelse
Svaret blev et rungende ’JA!’ på den digitale afstemning, da Mark Hoppe og Jonas Deibjerg fra Regndans skød Circular Design Camp i gang i forbindelse med Green Innovation Week i Skive. Allerede tidligt fra morgen summede det af liv og spænding i de tidligere butiks- og trælastlokaler. Seks forskellige nord- og midtjyske virksomheder inviterede studerende med helt ind i maskinrummet på en grøn udfordring over to dage via campen. Med sig retur fik virksomhederne dugfriske perspektiver og tværfaglige input til løsning af udfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum