Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.

OPKVALIFICERING
Jobmulighederne er efterfølgende gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse på en forhøjet dagpengesats.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Siden august 2020 har man som ledig ufaglært eller faglært med forældet uddannelse kunnet få en højere dagpengesats, hvis man samtidig tog en erhvervsuddannelse på fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det vil sige 110 procent af den normale dagpengesats.
Indtil videre har 590 personer gennemført en erhvervsuddannelse på ordningen, hvoraf 460 af dem var i beskæftigelse i 2024, hvor data går frem til. Det svarer til 78 procent eller cirka fire ud af fem personer.
”Når de nyuddannede hurtigt kommer i arbejde efterfølgende, er det tydeligt, at ordningen er en god investering,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
”Vi mangler faglærte. Hvis vi ikke lykkes med, at flere får en erhvervsuddannelse, har vi kun set toppen af isbjerget. Derfor er det positivt, når mulighederne for opkvalificering bliver brugt. 110-procents-ordningen er ikke hele løsningen på manglende arbejdskraft, men den er et skub i den rigtige retning,” siger Emilie Damm Klarskov.
Blandt de personer, der har afsluttet en uddannelse, har der været særligt høj efterspørgsel efter de nyuddannede social- og sundhedshjælpere.
84 procent af de nyuddannede social- og sundhedshjælpere på 110-procents-ordningen var i arbejde sidste år.
"Allerede nu er der mangel på social- og sundhedsmedarbejdere, og hvis vi ikke gør noget i de kommende år, hvor befolkningen bliver ældre og behovet for ældrepleje stiger, vil manglen kun blive mere markant. Det sammen gælder den grønne omstilling. Det kræver flere industrioperatører, smede og elektrikere, hvis vi skal nå vores klimamål," siger Emilie Damm Klarskov.
Udvid ordningen til at gælde flere uddannelser
For at man kan tage en uddannelse på 110-procents-ordningen, skal uddannelsen fremgå af ordningens positivliste.
I 2025 består positivlisten af 34 erhvervsuddannelsesspecialer og -trin. De udvalgte fagområder er steder på arbejdsmarkedet, hvor der er – eller forventes at blive – mangel på arbejdskraft.
Men faktisk er der flere fagområder, som ikke er med på positivlisten, men hvor der er gode jobmuligheder og endda mangel på arbejdskraft.
”110-procents-ordningen viser gode takter, så vi mener, at man bør udvide listen af uddannelser, som man kan tage på en forhøjet dagpengesats. For eksempel kan man ikke blive kok, automekaniker eller klejnsmed på ordningen. Det er egentlig lidt underligt, for vi ved, at det er typer af faglærte, som der er høj efterspørgsel efter,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- Frem til september 2023 havde 590 personer gennemført en erhvervsuddannelse under uddannelsesløft med 110 procent dagpenge.
- Heraf var næsten fire ud af fem i beskæftigelse i 2024. Blandt social- og sundhedshjælpere var 84 procent i beskæftigelse.
- Fra august 2020 til august 2024 er der samlet påbegyndt omkring 4.200 uddannelsesforløb under ret til uddannelsesløft på mangelområder med 110 procent dagpengesats.
- Omkring hver fjerde startede på en social- og sundhedsuddannelse, hver tiende startede på industrioperatøruddannelsen, mens andre 10 procent begyndte på en handelsuddannelse frem til september 2023. Derudover var der også forholdsmæssigt mange, som startede på en elektriker- eller kontoruddannelse.
Tabel: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse efter uddannelsesløft på 110 procent dagpenge
Tabellen viser arbejdsmarkedsstatus i juni 2024 for personer, som har taget en erhvervsuddannelse på 110 procent af den normale dagpengesats. Personen skal have gennemført uddannelse senest i september 2023 for at fremgå af opgørelsen.
Arbejdsmarkedsstatus |
Antal gennemførte |
Andel |
I beskæftigelse |
460 pers. |
78 pct. |
Sygedagpenge og jobafklaring |
60 pers. |
10 pct. |
Andet |
50 pers. |
9 pct. |
Dagpenge |
30 pers. |
5 pct. |
I alt |
590 pers. |
100 pct. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik.
Anmærkning: På grund af afrundinger summer procenttallene ikke til nøjagtigt 100 procent.
Tabel: Hver fjerde på 110-procents-ordningen har valgt at begynde på en af de to social- og sundhedsuddannelser
Tabellen viser, hvilke erhvervsuddannelser som personer har påbegyndt en erhvervsuddannelse på ordningen med 110 procent dagpenge frem til september 2023.
Valgt uddannelsesretning |
Antal |
Andel |
Social- og sundhedshjælper |
460 pers. |
17 pct. |
Industrioperatør |
270 pers. |
10 pct. |
Handelsuddannelse med specialer |
260 pers. |
10 pct. |
Elektriker |
240 pers. |
9 pct. |
Kontoruddannelse med specialer |
240 pers. |
9 pct. |
Social- og sundhedsassistent |
220 pers. |
8 pct. |
Serviceassistent |
160 pers. |
6 pct. |
Industriteknikeruddannelsen |
110 pers. |
4 pct. |
VVS-energiuddannelsen |
100 pers. |
4 pct. |
Ernæringsassistent |
100 pers. |
4 pct. |
Gastronom |
80 pers. |
3 pct. |
Automatik- og procesuddannelsen |
70 pers. |
3 pct. |
Receptionist |
30 pers. |
1 pct. |
Vejgodstransportuddannelsen |
30 pers. |
1 pct. |
Øvrige uddannelser |
270 pers. |
10 pct. |
I alt |
2640 pers. |
100 pct. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik.
Anmærkning: På grund af afrundinger summer procenttallene ikke til nøjagtigt 100 procent.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Prognose: Dansk økonomi står stærkt trods global usikkerhed19.8.2025 11:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Krige og Trumps toldtariffer skaber usikkerhed på de internationale markeder, men Danmark er godt rustet i de kommende år, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny prognose. Arbejdsmarkedet er i topform og forventes at stabilisere sig på det høje niveau, mens medicinalbranchen kommer til at spille en mindre rolle i væksten.
Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift16.8.2025 08:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.
Ny rapport: Almindelige lønmodtagere har ikke råd til ejerboliger i byerne16.8.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende boligpriser i og omkring de store byer betyder, at almindelige lønmodtagere forsvinder fra ejerboligerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se udviklingen for almindelige lønmodtagere på boligmarkedet i alle landets kommuner.
Arbejdstiden er faldet, men danskerne arbejder faktisk mere end tidligere12.8.2025 09:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet med 0,3 procent siden 2008, men det betyder ikke, at danskerne arbejder mindre end før, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tværtimod er det udtryk for, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde.
Faglærte mænd har de længste arbejdsliv30.7.2025 05:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Faglærte mænd og mænd med korte uddannelser kan forvente at arbejde 2,5 år længere end mandlige akademikere, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum