DIF DM-ugen vender tilbage til Aalborg med vildt program
24.1.2025 09:06:30 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Speedway, 3x3 basketball og orientering er nye sportsgrene på programmet, og gymnastik, dans og high diving gør comeback, når DIF DM-ugen til sommer igen finder sted i Aalborg.

Landets bedste idrætsgymnaster i kamp om DM-guldet foran tusindvis af tilskuere på Honnørkajen i Aalborg. Bordtennisstjernerne Anders Lind og Jonathan Groth i direkte duel om at blive Danmarks stærkeste. OL- og verdensklasse-skytterne Stephanie Grundsøe og Rikke Mæng Ibsen med DM-guldet i sigtekornet. Dertil skal lægges DM i cykling med Danmarks stærkeste cykelstjerner i jagt på den eftertragtede dannebrogstrikot samt mere end 120 øvrige officielle danmarksmesterskaber i alt fra vægtløftning til bueskydning.
Det bliver nogle af de mulige oplevelser, man kan få, når DIF DM-ugen den 23. juni til 29. juni 2025 vender tilbage til Aalborg Kommune. Det er fjerde gang, at DM-ugen afholdes, og tredje gang Aalborg lægger gader, torve, haller, idrætsanlæg og ikke mindst havnefront til eventet.
I år får publikum mulighed for at opleve tre nye idrætsgrene på programmet. Det er speedway (køres i Brovst), basketball i det seværdige ’3 mod 3’-streetformat og orientering i hjertet af Aalborg. Derudover er der blandt andet comeback på DM-programmet til DM i dans (alle discipliner), idrætsgymnastik og ikke mindst high diving fra Limfjordsbroen i Aalborg. Der er gratis adgang til alle events.
”Programmet for DM-ugen 2025 er for alvor begyndt at tage form, og vi kan allerede nu sige, at det bliver et overflødighedshorn af danmarksmesterskaber og sportsbegivenheder fra højeste hylde. Vi håber, at mange sportsglade danskere allerede nu vil sætte kryds i kalenderen og komme til Aalborg og se store dele af cremen af dansk eliteidræt folde sig ud,” siger DIF’s formand, Hans Natorp.
I Aalborg Kommune glæder borgmester Lasse Frimand Jensen sig i den grad til at byde hele idrætsdanmark velkommen til DM-ugen i Aalborg.
”DM-ugen er et perfekt udstillingsvindue for de mange forskellige sportsgrene, men også for Aalborg som by. Vi glæder os enormt meget til at være vært for en fantastisk folkefest med unikke oplevelser. Sporten rykker igen ud i byens rum blandt andet på havnefronten med tribuner og musik, hvor både små og store idrætsgrene får nye rammer og mere spotlys end normalt. DM-ugen inspirerer og motiverer både deltagere og publikum, og samtidig så hylder vi fællesskab, frivillighed og foreningsliv,” siger borgmester Lasse Frimand Jensen
OM DIF DM-ugen:
DM-ugen er et stort sportsevent, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund. Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og den pågældende værtsby.
Følg med live eller på DR
De mange danmarksmesterskaber i Aalborg kan opleves helt gratis enten live - eller når DR igen i år dækker begivenheden på alle platforme.
Sportsgrene på programmet under DM-ugen 2025:
- Atletik
- Basketball (3x3)
- Beachvolleyball
- Biathlon orientering
- Billard (9-Ball-pool)
- Bordtennis
- Boksning (Øst mod Vest - ikke officielt DM.)
- Bowling
- Bueskydning
- Cykling (linjeløb og enkeltstart)
- Dans (standard, latin, breaking mm.)
- Dart
- Funktionel Fitness
- Hockey
- Idrætsgymnastik
- Kano og kajak (maraton)
- Krolf
- Minigolf
- Motorsport (speedway)
- Orientering (By-sprint)
- Padel
- Parasport (goalball)
- Petanque
- Pickleball
- Rally
- Skydning
- Styrkeløft
- Svømning (high diving og open water)
- Tennis
- Vægtløftning
- Wakeboard
Læs mere på dmugen.dk
Yderligere information:
Hans Natorp, formand i DIF, mobil 31 44 40 15
Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune, via presseansvarlig Line Christensen, mobil 25 20 16 20.
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne.
Begejstring og fremtidsperspektiver22.2.2026 10:12:32 CET | Pressemeddelelse
39 danske atleter fordelt på syv forskellige idrætsgrene har kæmpet for de rød-hvide farver ved OL i Milano Cortina. DIF vender i den grad tommelfingeren opad for den samlede danske indsats, som slutter med en historisk sølvmedalje til Viktor Hald Thorup.
Danmark vinder OL-sølv i speedskating21.2.2026 18:24:11 CET | Pressemeddelelse
Viktor Hald Thorup har sikret Danmarks blot anden vinter-OL medalje nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum