Regelforenklingen fortsætter: Minister finder 16 nye forenklinger
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fortsætter arbejdet med regelforenkling og har fundet yderligere 16 tiltag. Dermed er der nu gennemført eller planlagt i alt 51 forenklinger og tilpasninger, som skal gøre det nemmere at være landmand, fisker og fødevareproducent i Danmark.
Det bliver nu nemmere at håndtere papirarbejdet, når du skal have din hest med til arrangementer. Før skulle du registrere, hvor hesten blev flyttet hen, selv hvis det kun var for én dag. Fremover er det kun arrangøren, der skal notere flytningen ved større arrangementer. Ved mindre arrangementer behøver du som hesteejer ikke at gøre noget.
Der bliver mindre kontrol, når virksomheder eksporterer kød og kødprodukter til USA. De amerikanske fødevaremyndigheder kræver stadig regelmæssige tilsynsbesøg for virksomheder, der er godkendt til eksport. Men fra 1. januar 2025 tilpasses den danske USA-enhed, der står for kontrollen. Det gør det nemmere og mindre tidskrævende for virksomheder i forbindelse med eksport til USA.
Det sker efter, at minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har fundet yderligere 16 forenklinger og tilpasninger på Fødevareministeriets område.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
”Jeg har gennem årene desværre hørt flere eksempler på unødigt bøvlede regler. Det vil jeg – på mit ministerområde – rydde op i. Unødigt bøvlede regler må ikke spænde ben for sund fornuft. Derfor er jeg glad for, at jeg kan lave yderligere 16 forenklinger eller tilpasninger. Hver for sig kan den enkelte forenkling måske synes som en lille ting, men for den enkelte erhvervsdrivende kan det have stor betydning i hverdagen. Derfor vil jeg i hele min ministertid fortsætte med at arbejde for, at det gøres lettere at være fødevareproducent, fisker og landmand i Danmark.”
Ministeren satte i juni 2023 gang i et regelforenklingsprojekt, Lug ud i lovgivningen, hvor der i november 2024 blev meldt ud, at 35 forenklinger eller tilpasninger er gennemført eller planlagt til gennemførsel. Med de nye 16 forenklinger og tilpasninger betyder det, at der samlet set nu er tale om 51 forenklinger og tilpasninger.
Fakta:
Eksempler på forenklinger og tilpasninger:
- Afstandskravet for undervandsjægere til fiskeredskaber foreslås ensrettet med afstandskravet for lystfiskere.
- Vilkåret om, at fangstrejser for fiskeri i Østersøen skal starte med tom last, bliver ikke videreført i 2025. Derfor kan fiskerne nu starte fangstrejserne med allerede landet fisk.
- Vilkåret om dobbelt meldekrav ved udsejling af Østersøen fjernes i endnu en fiskeritilladelse.
- Kravene for notering af heste bliver lempet.
- USA-enheden tilpasses.
- Kravet om, at vogterhunde ikke må forlade indhegning, bliver fjernet.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ny dyrevelfærdsrapport offentliggjort30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
70 procent af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos grisebesætninger og kvægbesætninger har ikke givet anledning til sanktioner, viser en ny rapport. Tallet bygger på risikobaserede kontrolbesøg i 1.386 besætninger.
Minister til møde i Nordisk Ministerråd med fokus på fælles beredskab og fremtidens landbrug12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag mødes de nordiske ministre i Kuopio for blandt andet at drøfte beredskab og modstandskraft i fødevaresektoren, unges rolle i nordiske fødevaresystemer samt udbredelse af ny nordisk mad.
Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri10.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Kjærgaard er udnævnt som ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enorm stor interesse for plantebaserede projekter28.5.2025 15:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder og organisationer vil i dén grad være med til at udvikle den plantebaserede fødevaresektor. Nye tal viser nemlig, at der er søgt om tilskud fra Plantefonden for over 750 mio. kr.
Minister klar med nye tiltag: Hårdere straffe for dyremishandling og tyveri af kæledyr20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr. Ministeren vil også undersøge, om straffen for tyveri af kæledyr kan skærpes yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum