Aarhus Universitetshospital

Epilepsi koster i gennemsnit 6,6 tabte arbejdsår

Del

Epilepsi er forbundet med betydelige tab af arbejdsår, primært fordi flere med epilepsi kommer på førtidspension eller rammes af tidlig død.

Professor Jakob Christensen og seniorforsker Julie Werenberg Dreier har vist, at epilepsi resulterer i gennemsnit i 6,6 tabte arbejdsår.
Professor Jakob Christensen og seniorforsker Julie Werenberg Dreier har vist, at epilepsi resulterer i gennemsnit i 6,6 tabte arbejdsår.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at personer med epilepsi i gennemsnit har 6,6 færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med den generelle befolkning. Det skyldes især, at personer med epilepsi oftere kommer på førtidspension, og mange dør alt for tidligt. Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry.

Epilepsi og samtidig psykisk sygdom er forbundet med tabte arbejdsår

Studiet, der er baseret på registerdata fra over 5 millioner borgere i den erhvervsaktive alder i Danmark i årene 1995-2018, fandt også, at særligt personer med epilepsi og samtidig psykisk sygdom havde markant flere tabte arbejdsår – og at køn og alder for debut af epilepsi havde afgørende betydning.

- Studiet viser, at personer med både epilepsi og psykisk sygdom i gennemsnit har 14,5 færre arbejdsår sammenlignet med den generelle befolkning, og at mænd med epilepsi generelt mister flere arbejdsår end kvinder med epilepsi, siger seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning, NCRR, ved Aarhus Universitet.

- Hvis epilepsien er konstateret tidligt i livet, forværrer det også tabet af arbejdsår – personer diagnosticeret før 20-årsalderen mister i gennemsnit 11,5 arbejdsår. Her er det dog vigtig at huske på at personer, der får epilepsi tidligt i livet, også har flere potentielle år på arbejdsmarkedet at tabe, sammenlignet med personer, der f.eks. først får epilepsi som 50- eller 60-årig.

Derudover viser studiet også at personer med sekundær epilepsi – dvs. epilepsi der opstår efter fx fødselskomplikationer, slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernesvulster, generelt har et større tab af arbejdsår (9,0 arbejdsår) end epilepsi uden kendt årsag (5,4 arbejdsår). Undersøgelsen viser desuden, at antallet af tabte arbejdsår for personer med epilepsi er faldet siden 1995, hvilket blandt andet kan skyldes reformer, der har strammet kriterierne for at få førtidspension, og en øget brug af flexjob.

Behov for målrettede indsatser

Undersøgelsen peger på behovet for fremtidige indsatser, der kan afhjælpe det store tab af arbejdsår, som mange personer med epilepsi oplever, og den fremhæver nødvendigheden af øget opmærksomhed på samtidig psykisk sygdom i denne gruppe.

- Resultaterne understreger, hvor vigtigt det er at forbedre støtten til personer med epilepsi, så de i højere grad kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Jakob Christensen, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet.

- Tab af arbejdsår er et stort problem for personer med epilepsi, og det er særligt vigtigt at fokusere på indsatser, som kan reducere antallet af tabte arbejdsår. Det er oplagt at fokusere på de nye anbefalinger for tværsektorielle forløb for personer med epilepsi, som Sundhedsstyrelsen netop har udarbejdet. Anbefalingerne skal sikre sammenhængende forløb, koordinering af indsatser og vidensdeling på tværs af hospitaler, kommuner, job og uddannelsesinstitutioner, og det vigtigt at disse anbefalinger bliver fulgt.

 

Fakta om undersøgelsen:

  • Epilepsi resulterer i gennemsnit i 6,6 færre arbejdsår.
  • Samtidig psykisk sygdom øger tabet af arbejdsår til 14,5 år i gennemsnit.
  • Studiet er baseret på registerdata fra 5.466.140 personer heraf 74.980 personer (1,4%) med epilepsi.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Befolkningsbaseret kohorteundersøgelse.
Samarbejdspartnere: Neurologi og Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital samt Institut for Klinisk Medicin, Center for Registerforskning, NCRR, og Center for Integreret Registerbaseret forskning, CIRRAU, ved Aarhus Universitet.
Ekstern finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond (1133-00026B og 4253-00007B) Novo Nordisk Fonden (NNF16OC0019126 og NNF22OC0075033), Lundbeck Fonden (R400-2022-1205), Region Midtjylland og Epilepsiforeningen.
Interessekonflikter: Jakob Christensen har modtaget honorar for at være medlem af UCB Nordics og Eisai AB's videnskabelige rådgivende udvalg og modtaget honorar for at holde foredrag fra UCB Nordic og Eisai AB samt modtaget midler til en rejse fra UCB Nordic.

Nøgleord

Kontakter

Jakob Christensen
Overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Tlf. 6086 5899, e-mail: jakob@farm.au.dk

Julie Werenberg Dreier
Seniorforsker på Center for Registerforskning, NCRR, ved Aarhus Universitet
Tlf: 2562 1178, e-mail: jwdreier.ncrr@au.dk

Billeder

Professor og overlæge Jakob Christensen
Professor og overlæge Jakob Christensen
Download
Seniorforsker Julie Werenberg Dreier
Seniorforsker Julie Werenberg Dreier
Download

Links

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye