Politi og professionshøjskole ruster lærerstuderende til at hindre digital kriminalitet
24.1.2025 06:30:00 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde skal styrke kommende lærere til at hjælpe børn og forældre ved kriminalitet, krænkelser og ubehagelige episoder på internettet og sociale medier.

Krænkelser. Svindel. Ulovlig deling af fotos og film. Børn og unge tilbringer mange timer online, og risikoen for at blive udsat for digital kriminalitet stiger.
Derfor har politikredsene i København, Nordsjælland og Københavns Vestegn indgået et samarbejde med Københavns Professionshøjskole for at klæde lærerstuderende på til at støtte elever, der bliver udsat for digital kriminalitet.
Samarbejdet markerer en ny tilgang til forebyggelse, hvor de kommende lærere får værktøjer til at vejlede elever og forældre ved ubehagelige episoder, kriminalitet og andre faldgruber på internettet.
"Børn og unge navigerer dagligt i digitale fællesskaber, men det gør dem også sårbare over for kriminalitet og krænkelser. Med dette samarbejde får lærerstuderende viden og redskaber til at hjælpe eleverne på et tidligt tidspunkt. Det handler om at beskytte vores børn online," siger politikommissær Anja Høpfner, Københavns Vestegns Politi.
I forvejen er politikredsene jævnligt ude med oplæg på skolerne, men nu udvides indsatsen med et målrettet fokus på at styrke lærernes handlekompetencer.
”På Københavns Professionshøjskole ser vi det som et oplagt emne at samarbejde om. Vi har i forvejen fokus på digital dannelse som et centralt element i uddannelsen af fremtiden lærere og pædagoger, og dette tiltag er et godt og oplagt supplement. Med samarbejdet med politiet bliver behovet for digital dannelse konkretiseret for vores studerende,” siger institutchef for læreruddannelsen Lis Madsen, Københavns Professionshøjskole.
Første arrangement løber af stablen
Det første oplæg bliver holdt den 24. januar på Københavns Professionshøjskole, hvor de studerende får en dybere indsigt i den aktuelle digitale kriminalitetsudvikling og konkrete redskaber til forebyggelse.
Næste oplæg den 19. februar udvides til at rette sig både til studerende fra læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.
Mange unge oplever digitale krænkelser
Baggrunden for projektet er aktuel, for ifølge en nylig undersøgelse fra Red Barnet og Trygfonden har hele 69 procent af de 9-17-årige oplevet digitale krænkelser eller ubehagelige episoder online inden for det seneste år – en stigning på 27 procent på få år.
Den type hændelser kan have store konsekvenser for børn og unges trivsel, og lærere kan spille en central rolle i at gribe de unge.
Relateret omtale
’Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online,’ Red Barnet og Trygfonden (September 2024)
Pressekontakt
- Københavns Professionshøjskole – Pressetelefon 23445383 – presse@kp.dk
- Københavns Vestegns Politi: Pressetelefon 4026 3704 – kbhv-presse@politi.dk
- Nordsjællands Politi: Pressetelefon 4133 1576 –nsj-presse@politi.dk
- Københavns Politi: Pressetelefon 3521 9260 – kbh-presse@politi.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Danmark Frie Forskningsfond støtter KP-forskning om både eux og eud5.11.2026 10:48:43 CET | Pressemeddelelse
Fra udvikling af den kommende epx til bedre overgang for elever mellem skole og læreplads: To praksisnære forskningsprojekter med deltagelse af NCE på Københavns Professionshøjskole skal give ny viden om unges læring og trivsel på erhvervsuddannelser.
Flere bliver på læreruddannelsen: Frafaldet er det laveste i seks år27.10.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Tre år i træk er færre faldet fra første år på Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse. Frafaldet er nu nede på 15 procent.
Nyt kunstværk udfordrer vores blik på ordblindhed23.10.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Presseinvitation til fernisering af Julie Nymanns kunstværker Fordelene ved at være ordblind og Vi er stolte ordblinde på Københavns Professionshøjskole.
Sundhedsadministrative koordinatorer kommer stærkt ud på arbejdsmarkedet13.10.2026 11:17:16 CEST | Pressemeddelelse
Dimittendledigheden blandt de første sundhedsadministrative koordinatorer fra KP er blot 2,4 procent. En af dem er Birgitte Holm, som efter 30 år som social- og sundhedsassistent har fået en ny rolle med at skabe sammenhæng mellem psykiatrien og kommunerne.
Nyt kunstværk på KP skal udfordre vores blik på ordblindhed28.9.2026 10:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan opleves det at være ordblind – og hvad sker der, hvis vi ikke kun fokuserer på vanskelighederne? To værker af kunstner Julie Nymann flytter ind på Campus Carlsberg og skal skabe debat og refleksion om ordblindhed/dysleksi blandt kommende lærere og pædagoger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum