Gassystemet for 2024 gjort op: Færre privatkunder og større forbrug hos erhvervskunder
Gasforbruget steg med knap 3 % i 2024. Det viser data fra Evida. Forbruget blandt privatkunder og varmeforsyning faldt, mens erhvervskunders gasforbrug steg. Det er helt i tråd med forventningerne til fremtidens gasforbrug.

Evida har distribueret 1.708 mio. Nm3 gas frem til de mere end 314.000 gaskunder i løbet af 2024. Det er en stigning fra 1.660 mio. Nm3 i 2023, hvilket svarer til en stigning i gasforbruget på knap 3 %.
Evidas data om gasforbrug kan deles op på tre kundetyper: Varmeforsyning, private/mindre erhverv og slutteligt øvrige erhverv. De øvrige erhverv har haft et gasforbrug på 773 mio. Nm3 i 2024, hvilket er en stigning på 12 % sammenlignet med året før. Det er typisk virksomheder, som bruger gas til industri- og produktionsformål. De øvrige kundegruppers gasforbrug er hver faldet med 3,6 %.
”Udviklingen er i tråd med forventningerne til gassystemet. Inden for de næste fem år ser vi ind i et gasdistributionssystem, der primært transporterer biogas, mens industrivirksomheder og kraftvarmeværker forventes at være de primære aftagere af gas målt på forbrug. I dag står disse kundegrupper allerede for tæt på to tredjedele af gasforbruget,” siger Sune Holm, driftsdirektør i Evida.
Færre privatkunder og større erhvervskunder
Evida distribuerer i dag gas til cirka 281.000 private kunder og 33.000 erhvervskunder. Antallet af privatkunder er som forventet faldet i 2024, som et led i at gas udfases som opvarmningskilde. I 2024 faldt antallet af privatkunder i Evida med cirka 21.500.
Forventningerne til fremtidens gasforbrug er, at kraftvarmeværker skal bruge gas som en vigtig reserve på de særligt kolde dage, mens de industrivirksomheder, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, skal bruger gas til produktionsformål. Denne type virksomheder kan ofte reducere CO2-udledningen væsentligt ved at skifte fra kul og olie til gas. Effekten bliver større i takt med, at gassystemet bevæger sig i en grønnere retning, hvor biogas fortrænger naturgas, og dermed skåner atmosfæren for CO2. I 2024 udgjorde biogasandelen 38 % af forbruget.
Evida har i løbet af 2024 indgået aftaler med nye og eksisterende erhvervskunder på distribution af næsten 40 mio. Nm3 gas årligt, når kontrakterne træder i kraft.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:+45 6225 9960presse@evida.dkOm Evida:
Evida skaber forbindelser i den grønne omstilling. Vi er som Danmarks gasdistributionsselskab en del af den kritiske infrastruktur, hvor vi har ansvaret for det 18.000 km lange gassystem, der forgrener sig til det meste af landet. Evida overvåger gassystemet i døgndrift året rundt for at sikre et sikkert, stabilt og effektivt system. Vi tilkobler biogasanlæg og forbereder os på fremtidens infrastruktur CO2 og brint, der alle er vigtige brikker i den grønne omstilling af energisystemet.

Følg pressemeddelelser fra Evida
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Evida
Biogasstatus for 2024: På 10 år er andelen af biogas steget til 38 %25.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Biogas indgår i den grønne omstilling af energi- og gassystemet og har på ti år vokset til at udgøre 38 % af den samlede distribuerede gasmængde. Det viser tal fra Evida. Samtidig er produktionen af biogas jævn over hele året, hvilket giver en stabil energikilde, der er med til at underbygge forsyningssikkerheden.
Nøgletal fra Evida: Bliv klogere på gassystemet4.3.2025 16:24:15 CET | Pressemeddelelse
Evida gør kontinuerligt status på gassystemet, og offentliggøre løbende en række nøgletal på hjemmesiden.
Et gassystem i forandring: Evida indgår aftaler på næsten 40 mio. Nm3 årligt18.12.2024 09:37:29 CET | Pressemeddelelse
Energisystemet er i bevægelse mod mere vedvarende energi, generel elektrificering og udbygning af fjernvarme. For gassystemet betyder det mere biogas, færre privatkunder, mens store erhvervskunder vil være fremtidens primære gasforbrugere. Alene i 2024 har Evida indgået nye distributionsaftaler med kunder på næsten 40 mio. Nm3 årligt.
Ny tarifmodel er godkendt og træder i kraft til nytår1.11.2024 14:01:03 CET | Pressemeddelelse
Forsyningstilsynet har meddelt, at Evidas nye model for tariffer er godkendt. De nye tariffer kan derfor træde i kraft pr. 1. januar 2025 som varslet.
Grøn omstilling: Evida trimmer gasnettet i Horsens26.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Evida trimmer og tilpasser gasnettet i takt med den grønne omstilling for også i fremtiden at have en sikker, stabil og effektiv gasforsyning. Et helt konkret eksempel kan ses i Horsens, hvor Evida er gået i gang med at sløjfe syv af de stationer, som sørger for at regulere trykket i gasnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum