Erhvervshus Nordjylland

Scanfiber klar med unik løsning til ballistisk beskyttelse

Del

En stor ordre på beskyttelse til militære køretøjer sendte virksomheden Scanfiber til tegnebrættet. Nu sætter virksomheden nye standarder for kampvognsbeskyttelse med avancerede materialer og optimeret produktion.

En militær kampvogn kører på en støvet vej
Kampvogn

Når en kampvogn larver sig gennem landskabet, er den en for tung og stor fætter til at mestre lynhurtige undvigelsesmanøvrer. Derfor har den brug for et granithårdt ydre for at klare sig i krydsilden.

Scanfiber producerer ballistisk beskyttelse til militære køretøjer, og gennem de seneste to et halvt år har de udviklet produktionen, så de kan levere store mængder af en ekstra stærk løsning. Det er en løsning, som kan klare beskydning på helt tæt hold, og den består af paneler udformet som slags ”sandwich” med først højstyrkefibre, så en keramisk kakkel og til sidst igen højstyrkefibre.

De store mængder af særlig kraftig og tungere beskyttelse stiller nye krav til produktionen, og derfor har Scanfiber fået hjælp af projektet AddSmart – som MADE og Erhvervshus Nordjylland er partner i.

”Den store order har krævet, at vi kan håndtere tungere emner hurtigere. Samtidig har det også krævet, at vi optimerer en ret kompliceret limeproces,” forklarer CEO i Scanfiber Erik Bundgaard Christensen.

Løft med vakuum

Gennem AddSmart fik Scanfiber kontakt til to studerende fra Aalborg Universitet, som har regnet på løsninger til at håndtere de 150 kg. tunge elementer til den ballistiske beskyttelse. Samtidig regnede de studerende også på, hvordan virksomheden kan blænde for nogle sugekopper og rykke rundt på andre, når de ar emner af forskellige geometrier.

”Det var et glimrende projekt. Vores eget team undersøgte parallelt, hvilken løsning, vi skulle gå med, og vi blev bekræftet i, det den bedste løsning var fra de studerende. Nu står vi med en række nye ordrer, hvor vi har en anden geometri. Derfor kommer vi til at kigge i deres beregninger, når vi skal finde løfteløsninger,” siger Michael Yde, der er CTO i Scanfiber.

Gennemløbstid reduceret med 50 pct

Næste udfordring i produktionen af beskyttelsen til de militære køretøjer var i limeprocessen. Til at løse den del fik Scanfiber hjælp fra FORCE Technology til at teste forskellige teknikker og lave trækprøver på de limede elementer, for at teste deres styrke. Det skete i regi af et MADE Demonstrationsprojekt. 

”Det store problem var, at Scanfiber fik lufthuller rundt i kanten af deres panel,” forklarer materialespecialist hos FORCE Technology Leif Rasmussen.

Lufthullerne udgør ikke et problem for kvaliteten, men Scanfiber valgte at fylde dem ud med lim for at kunne aflevere et pænt produkt.

”Den optimerede limeteknik, vi fik udviklet i projektet, har sparet os meget tid. Jeg vil sige, at vi har opnået i hvert fald en 10 pct. tidsbesparelse i limeprocessen. Samtidig har strækprøverne bekræftet os i, at den nye proces også leverer i høj kvalitet,” siger Erik Bundgaard Christensen og tilføjer:

”Og så er gennemløbstiden reduceret med 50 pct., hvilket medfører et meget større flow af emner. Det var den sidste brik, vi manglede, inden vi var klar til at sætte den nye ballistiske beskyttelse i produktion. 

Scanfiber Composites A/S

Scanfiber Composites A/S udvikler og fremstiller letvægts armeringsbeklædning baseret på sofistikerede fiber kompositter.

De forsyner Forvaret (hæren, søværnet og flyvevåbnet) med ballistiske beskyttelsesløsninger, ligesom en del civile virksomheder også er en del af deres kundeportefølje.

Firmaets blev grundlagt i 1996 og har også kontor i Storbritannien.

AddSmart

AddSmart er en europæisk digitaliseringshub, der hjælper nordjyske SMV’er med at blive mere digitale og innovative.

Projektet er et samarbejde mellem Erhvervshus Nordjylland, FORCE Technology, UCN, DigitalLead, NordDanmarks EU-Kontor, Aalborg Universitet, Enterprise Europe Network og MADE, der hver især har særlig kendskab til produktionsteknologier, innovation, funding og kompetenceudvikling.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.

Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

50 mio. kr. skal hjælpe med bæredygtige omstilling i SMV'er9.1.2025 08:04:00 CET | Pressemeddelelse

Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange fortsat tøver med at kaste sig over arbejdet med dokumentation, fordi det er svært at få overblik over lovgivning og krav. Derfor sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen. En af de virksomheder, der ser en gevinst i bæredygtighed, er entreprenørvirksomheden S.P. Jensen i Svenstrup.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye