Mand vinder million i Lotto: ”Det skulle alle have lov til at prøve!”
1.2.2025 09:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En ældre mand fra Nordsjælland fik endelig opfyldt en livslang drøm om at vinde den store gevinst. Og oplevelsen levede op til mandens – og konens – forventninger.

”Det var en god dag. Vi havde det STORE smil på. Ved du hvad? Det skulle alle have lov til at prøve!” udbryder en pensionist fra Nordsjælland, da han skal fortælle om dagen, hvor han opdagede, at han havde vundet 1.000.000 kroner i Lotto.
Allerede inden gevinsten kom i hus, havde han og konen snakket og drømt om den, og derfor vidste han med det samme, hvad det første store indkøb skulle være:
”Det første, vi gjorde, var at købe en ny bil. Jeg havde lovet min kone, at hvis vi nogensinde vandt den store gevinst, så skulle vi skifte den gamle. Og så fangede bordet jo. Så vi har købt en ny… eller en nyere, for den var stadig brugt,” fortæller manden og tilføjer:
”Der er ingen grund til at rutte med pengene. Man kan hurtigt bruge en million, så vi fortsætter som vi plejer. Her er det ikke noget med oksesteg hver dag,” fortæller han.
”Vi går stadig efter tilbud. For eksempel skal vi have gæster i aften, så vi har lige været ovre for at handle. Og da vi så kommer hjem, så opdager min kone, at vi har købt det hele på tilbud uden at tænke over det. Pengene kan kun bruges en gang, så der er ingen grund til at bruge flere af dem end højst nødvendigt,” siger han.
Det er dog hverken fordi økonomien er presset, eller at parret er særligt nærige.
”Vores økonomi var helt fin i forvejen. Men den blev da noget bedre, og vi kommer nok også til at invitere børnene på en ferie. På den måde kan vi jo se, at pengene gør både gavn og giver glæde,” fortæller han.
I det hele taget er manden glad og tilfreds med det hele. Der er kun én ting, der kunne have været bedre: Timingen…
”Det eneste er, at det godt måtte have været for 40 år siden, jeg vandt millionen. Som ung gik jeg der og drømte om at kunne købe en åben sportsvogn, men der havde jeg ikke råd. Nu har jeg vundet en million, så nu jeg har råd, men nu vil jeg ikke længere have sportsvognen. Nu er jeg i stedet endt med en ganske almindelig og kedelig hverdagsbil,” siger han med et grin, der antyder at han alligevel er ganske godt tilfreds med gevinsten.
”Jada! Det er jo en drøm! Jeg har bare drømt den i mange år,” siger han.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum