Støtte for mere end 30 millioner kroner: Ansøgningsfristen for Norlys Vækstpulje nærmer sig
24.1.2025 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har afsat 30,2 mio. kr. til årets første uddelingsrunde, og ansøgere har stadig en uge til at sende deres ansøgning om støtte til bæredygtige projekter af sted.

Om en lille uges tid udløber fristen for at søge midler fra Norlys Vækstpulje i årets første uddelingsrunde.
Her er der afsat i alt 30,2 millioner kroner til forskellige projekter, der på den ene eller anden måde bidrager til fællesskabet eller en grøn eller digital samfundsudvikling.
- Med Norlys Vækstpulje er målet, at vi får nogle af de penge, som Norlys tjener, geninvesteret i samfundet ved at støtte op om det lokale engagement. Siden puljen blev søsat har vi støttet vores andelshaveres forskellige initiativer med godt 235 millioner, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys a.m.b.a.
Norlys Vækstpulje er først og fremmest sat i verden for at støtte projekter inden for Norlys’ ejergeografi, som dækker store dele af Jylland. Initiativtager fra andre dele af landet kan dog også søge støtte, hvis deres projekt gavner den grønne omstilling i bred forstand.
Større kendskab
Første gang Norlys Vækstpulje uddelte støtte var i oktober 2020 og siden har der været uddelt støtte i alt 13 gange med i alt 228 millioner kroner.
Igennem årene er kendskabet til puljen steget støt og alene sidste år modtog puljen knap 20 procent flere ansøgninger end året før.
- Vi kan heldigvis se, at flere og flere får øjnene op for puljen, og det glæder vi os selvfølgelig over. Sidste år gav vi i gennemsnit projekterne 67.300 kroner i støtte, men det dækker over et spænd fra 900.000 kroner til små 1.500 kroner, så det er også meget forskellige projekter, vi støtter, siger Jens Erik Platz.
Fristen for at søge Norlys Vækstpuljes første uddelingsrunde i 2025 er 1. februar kl. 12, og ansøgerne får svar på deres ansøgning i slutningen af marts.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
Norlys styrker kundeoplevelsen markant og investerer massivt i kritisk infrastruktur13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen i Norlys steg til over 9 milliarder kroner i første halvår af 2026, mens kundetilfredsheden samtidig er blevet løftet markant. Integrationsomkostninger og et højt investeringsniveau påvirker koncernens økonomi, og halvåret ender som forventet med et underskud.
Norlys udnævner ny direktør for energiforretningen10.8.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Trolle, som de seneste år har stået i spidsen for Norlys’ ladeforretning, bliver ny direktør for Norlys’ samlede energiforretning.
Prisfald i juli gav elbilister flere billige ladetimer – og samtidig flere timer med negative elpriser31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har i juli kunnet nyde godt af faldende elpriser, der i flere tilfælde midt på dagen har været helt i bund.
Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn9.7.2026 09:24:32 CEST | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 MW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum