Øget sejladssikkerhed: Grønland og Danmark indgår ny aftale om søkort
23.1.2025 17:46:35 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Søkort er et afgørende redskab i arbejdet med at binde det grønlandske samfund sammen. En ny aftale mellem Grønland og Danmark sikrer produktion og opdatering af søkort frem mod 2041.
Nuuk, Grønland: Når den eneste vej frem ofte er søvejen, så er det afgørende, at søvejen er kortlagt. Og det kræver pålidelige og opdaterede søkort.
I Grønland er pålidelige søkort en forudsætning for bl.a. sejladssikkerheden, udbygningen af infrastruktur og udvikling af erhverv. Aftalen, som Grønlands Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen og Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har underskrevet i Nuuk i dag, sikrer et fortsat og konstruktivt samarbejde om produktionen og opdateringen af søkort i Grønland frem mod 2041.
”Det glæder mig, at vi er kommet frem til en god aftale der tilstræber lige vilkår på søkortområdet og samtidig giver plads til den fleksibilitet, som den dynamiske udvikling i Grønland nødvendiggør. Jeg ser frem til det styrkede samarbejde mellem Naalakkersuisut og den danske regering på dette område,” siger Hans Peter Poulsen, Grønlands Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur.
”Søkort er alfa omega i spørgsmålet om sejladssikkerhed, men de er også helt nødvendige, når den grønlandske infrastruktur skal udvides, eller nye erhvervsinvesteringer skal foretages. Jeg er derfor glad for, at vi i dag kan styrke samarbejdet med Naalakkersuisut og fortsætte arbejdet med at producere nye søkort,” siger Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Aftalen beskriver det grønlandsk-dansk samarbejde om søkort fra 2027, hvor den nuværende aftaler løber ud og frem til 2041. Aftalen vedrører søkortlægning til bl.a. skibserhvervet og fritidssejlads.
Fakta om arbejdet med søkort
- Det er en dansk myndighedsopgave at producere søkort for grønlandsk farvand. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har delegeret opgaven til Geodatastyrelsen, som har ansvar for søkortlægning i danske og grønlandske farvande.
- Danmark og Grønland har siden 2009 samarbejdet om at øge fremdriften i opretning og digitalisering af søkort i Grønland, som bl.a. har betydet, at Geodatastyrelsen har oprettet, digitaliseret og nyudgivet en række søkort over den sydvestlige del af Grønland. Den nuværende aftale udløber i 2026.
- I 2024 er Geodatastyrelsen og Departementet for Boliger og Infrastruktur i Grønland blevet enige om, at produktionen af søkort fra 2025 udelukkende vil fokusere på produktion af elektroniske søkort (ENC).
For yderligere information kontakt:
Ved Departement for Boliger og Infrastruktur:
Afdelingschef Kenneth Lund Bøjler
Mail: kebo@nanoq.gl
Eller
Ved Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:
Pressekontakten på +45 41 72 38 05
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Caroline Breinholt som særlig rådgiver22.9.2026 10:09:25 CEST | Pressemeddelelse
Caroline Breinholt er tiltrådt som særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Landvindmølleloftet er fjernet18.9.2026 10:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Velfungerende vindmøller skal ikke pilles ned. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa ophævet landvindmølleloftet.
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum