Kronisk sygdom rammer også pårørende: Forskningsprojekt vil identificere faktorer, der kan mindske uligheden

Selvom samfundet i stigende grad forventer, at pårørende giver omsorg til kronisk syge, kender vi ikke konsekvenserne af det øgede pres på de pårørende.

Et nyt forskningsprojekt skal skabe en dybere forståelse af rollen som omsorgsgivende pårørende i samspil med fagprofessionelle og identificere løsninger, der kan øge de pårørendes handlekraft og mindske de helbredsmæssige konsekvenser.

”Det er afgørende, at vi får undersøgt de mulige uligheder og konsekvenser for de pårørende. Vi mangler omsorgspersonale og skal skrue forventningerne ned til, hvad vi kan opnå gennem velfærdsstaten. Pårørende vil blive pålagt flere opgaver, også fordi befolkningen bliver ældre og lever længere med kroniske sygdomme. Regeringens ældreudspil fra sommeren 2024 har også lagt op til en større inddragelse af pårørende, hvilket øger presset på de pårørende og skaber en risiko for, at konsekvenserne vil ramme skævt," siger projektets leder, professor Rikke Lund, som er sektionsleder ved Afdeling for Social Medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Antallet af borgere over 80 år vil ifølge Danmarks Statistik stige markant og udgøre ti procent af befolkningen i 2050 mod fem procent af befolkningen i 2023.

”De fleste voksne mennesker vil opleve en livsovergang, hvor pleje og omsorg for deres pårørende med kronisk sygdom bliver nødvendig. Vi har som samfund brug for en dybere forståelse af, hvordan det påvirker de omsorgsgivende pårørendes helbred og livskvalitet. Dette forskningsprojekt skal ikke bare identificere udfordringerne, men også pege på konkrete løsninger, der kan styrke de pårørendes handlekraft og mindske de uligheder, der opstår," siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.

Fonden støtter forskningsprojektet som del af uddelingsområdet Voksenlivets overgange og forandringer. Det indgår i fondens 2030-strategi, som blandt andet har et fokus på, hvordan vi trods udfordringerne med stigende levealder sikrer handlekraft og livskvalitet i det sene voksenliv.

Behov for nye tilgange og metoder

Projektet skal ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder undersøge sociale og kønsmæssige uligheder, som kan ramme omsorgsgivende pårørende, når det gælder belastningen af dem og konsekvenserne for de pårørendes helbred. Det er ifølge Rikke Lund ikke velundersøgt – særligt ikke i Nordeuropa.

Som eksempler på mulige uligheder nævner Rikke Lund, at kvinder muligvis i højere grad end mænd bliver ramt af depression som følge af pårørenderollen, samt at pårørende med lav socioøkonomisk position i højere grad risikerer at blive ensomme eller udvikle hjertekarsygdomme end pårørende med høj socioøkonomisk position.

“Projektet vil give nogle svar på, hvilke faktorer der har størst betydning for helbredet hos pårørende til voksne med kronisk sygdom og vil give indsigt i, hvor der kan sættes ind, så de negative konsekvenser kan mindskes, og uligheder kan forebygges," siger Rikke Lund.

Forskerne bag projektet skal samarbejde med Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus og med Center for Sundhedsforskning på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

”Jeg plejer at sige, at hvis vi kan svare på spørgsmålene hos os, kan vi bruge svarene i resten af landet. Uligheden i sundhed er større i vores landsdel," siger professor Merete Labriola, som står i spidsen for det nye Center for Sundhedsforskning, der arbejder med den sociale ulighed i sundhed.

For at identificere løsninger skal man i forskningsprojektet undersøge midaldrende og ældre danskere – typisk mellem 60 og 70 år.

Projektet har adgang til allerede indsamlede kvantitative data fra Danmark, Norge og Sverige og skal nu indsamle kvalitative data fra Region Sjælland, hvor det vil nå ud til blandt andre kortuddannede pårørende.

Kort om projektet

• Titel: ‘Social og kønsmæssig ulighed i konsekvenser af at være omsorgsgiver til voksne pårørende, hvad øger handlekraften?’
• Bevillingsmodtager: Professor Rikke Lund, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet
• Bevilling: 3.651.225 kroner