2024 satte rekord: 135.000 danskere oprettede en aktiesparekonto
23.1.2025 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med en aktiesparekonto voksede med 135.000 i 2024. Det er ny rekord og svarer til, at 11.000 danskere oprettede en konto hver eneste måned. Væksten er formentlig drevet af danskernes stærke privatøkonomi samt et par mindre forhøjelser af aktiesparekontoens indskudsloft. Ved udgangen af 2024 var der 490.000 danskere med en aktiesparekonto. Det er 38 procent flere end ved udgangen af 2023.
Selvom aktiesparekontoen så dagens lys i 2019, er der forsat flere danskere, der får øjnene op for den skattemæssigt fordelagtige ordning. I 2024 voksede antallet af danskere med en aktiesparekonto med 135.000. Det er ny rekord og 18 procent flere end i det hidtidige rekordår 2021, hvor væksten var på 114.000. Ved udgangen af 2024 var der 490.000 danskere med en aktiesparekonto. Det er 38 procent flere end året før, hvor 355.000 danskere havde en aktiesparekonto.
”Vi oplever et kæmpe boom i interessen for at investere – ikke mindst blandt de unge – og der er ingen tvivl om, at aktiesparkekontoen med sin simple og lave beskatning er med til at understøtte udviklingen. Den store vækst i antallet af aktiesparekonti i 2024 svarer til, at der var flere end 11.000 danskere, der oprettede en konto hver eneste måned. Den store tilstrømning af nye brugere på månedsbasis understreger, at vi er langt fra at have set ordningens fulde potentiale udfolde sig,” siger Kåre Valgreen, investeringschef i Finans Danmark.
Forhøjelser af indskudsloftet gør aktiesparekontoen mere attraktiv
Mens aktiesparekontoen er skattemæssig fordelagtig, begrænses den af et politisk fastsat indskudsloft, der bestemmer, hvor meget der må indskydes på kontoen. Ved årsskiftet til 2025 blev ordningens indskudsloft forhøjet fra 135.900 til 166.200 kr. Det var andet år i træk, at indskudsloftet blev forhøjet, da det også blev hævet året forinden. Der er dog fortsat langt op til de mest sammenlignelige ordninger i de øvrige nordiske lande. Den svenske og norske ordning har således intet indskudsloft, mens det i Finland er på 100.000 euro, som svarer til ca. 750.000 kr.
”De seneste par år er inflationen kommet under kontrol, og mange danskere har fået store lønstigninger. Det har styrket danskernes privatøkonomi, og mange har i dag flere penge til rådighed, end de havde for et par år siden. Det har sammen med de flotte afkast på aktiemarkederne i 2023 og 2024 haft en positiv effekt på danskernes investeringslyst. Væksten i antallet af aktiesparekonti overgår dog med flere længder alle andre indikatorer for danskernes investeringslyst. Det understreger både, at ordningen er med til at drive den positive udvikling, og at de seneste års forhøjelser af indskudsloftet har haft en positiv effekt på danskernes brug af aktiesparekontoen,” siger Kåre Valgreen.
”I mange år er der blevet talt om, at vi skal styrke investorkulturen i Danmark, og med aktiesparekontoen har vi fået en ordning, der virker. Men dens potentiale begrænses af indskudsloftet, og derfor er det positivt, at ordningens indskudsloft er blevet hævet med et par mindre forhøjelser. Loftet er dog fortsat lavt i forhold til lignende ordninger i de øvrige nordiske lande, hvor udbredelsen af ordningerne er langt større end i Danmark. Vi håber derfor, at man fra politisk side vil hæve indskudsloftet til mindst 300.000 kr.,” siger Kåre Valgreen.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligkøbere holder lidt igen – men hovedstadsområdet går mod strømmen13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for februar 2026.
Høringssvar om Kommissionens forslag til en handlingsplan for dronesikkerhed og anti-dronesikkerhed11.3.2026 12:55:07 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget for samfundssikkerhed og beredskab om droner.
Pengeuge 2026 er åbnet - en hel uge med finansiel forståelse på skoler i hele landet9.3.2026 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag startede Pengeuge 2026 for 13. gang. Denne gang med et særligt råd til de unge om ikke ukritisk at stole på de ”gode råde”, der florerer online og være på vagt overfor nemme penge.
Færre unge ender som dårlige betalere9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unges købekraft er genoprettet efter inflationskrisen, og de unge tager færre dyre forbrugslån
Otte ud af ti unge førstegangskøbere i hovedstaden får økonomisk hjælp med hjemmefra, når de køber bolig9.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejen ind på det københavnske ejerboligmarked er blevet udfordrende for flertallet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum