Nyt studie kortlægger PCB-niveauer hos nedrivningsarbejdere

Ingen alarm, men hold fokus på sikkerhed og hygiejne.

Den besked blev givet til 62 medarbejdere, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fulgt over to år. Forskerne har undersøgt niveauerne af miljøgiften PCB i blodet hos nedrivere, der blandt andet har arbejdet fast på nedrivningen af fem store højhuse i Brøndby Strand.

PCB-stoffer blev flittigt brugt i byggematerialer frem til 1977, hvor de blev forbudt i Danmark i for eksempel fuger, maling og termoruder. De findes dog stadig i mange ældre bygninger, og derfor frigives der ofte PCB i forbindelse med nedrivningsarbejde. PCB er også en miljøgift, der ophobes i fødekæden. Derfor er alle mennesker udsat via kosten.

Studiet viser, at den samlede mængde af PCB i blodet blandt nedrivningsarbejderne generelt er lave og ikke adskiller sig betydeligt fra målinger hos administrative medarbejdere i branchen, som ikke har arbejdet direkte på nedrivningspladser. Dog ses en lille stigning af de PCB’er, som ikke stammer fra kosten, men som kan frigives, når man arbejder for eksempel med gamle, forurenende byggematerialer.

- PCB ophobes i kroppen over tid og kan være meget sundhedsskadeligt. Vi har blandt andet ønsket at undersøge, om brugen af værnemidler og de nuværende procedurer for arbejde med sundhedsskadelige bygningsmaterialer er gode nok til at beskytte medarbejdere mod at optage PCB i blodet. Og det ser langt hen ad vejen ud til at være tilfældet, fortæller seniorforsker på NFA Marie Frederiksen, der har stået i spidsen for projektet.

- Vi ser dog generelt en ophobning af de PCB’er, som kommer fra byggematerialerne. Derfor skal man stadig være meget opmærksom på at beskytte sig selv mod at komme i kontakt med stoffet.

Deltagerne i projektet var inddelt i tre grupper: nedrivningsarbejdere med fast arbejde i nedrivningen Brøndby Strand, hvor der var påvist PCB i arbejdsmiljøet, nedrivningsarbejdere med skiftende arbejdssteder rundt om i landet og en referencegruppe af administrative medarbejdere i branchen, som altså ikke beskæftiger sig direkte med nedrivningsarbejde. Der blev blandt andet taget blodprøver over en periode på to år, som blev undersøgt for samtlige af de eksisterende 209 PCB’er.

Stigende niveauer ved vedvarende udsættelse

Allerede efter et år kunne forskerne måle en mindre stigning i mængden af de PCB’er, der særligt kommer fra byggematerialer blandt de faste medarbejdere på nedrivningen i Brøndby Strand. Denne stigning var også til stede blandt dem med skiftende arbejdssteder, men her var stigningen ikke statistisk sikker.

For medarbejdere med mindst fire års aktivt arbejde med nedrivning blev der fundet let forhøjede niveauer af de såkaldte dioxinlignende PCB’er sammenlignet med referencegruppen, som ikke arbejdede med nedrivning.

Studiet konkluderer dog, at den samlede PCB-belastning blandt nedrivningsarbejderne generelt er sammenlignelig med niveauerne i normalbefolkningen og ikke giver anledning til bekymring for den enkelte medarbejder.

Forskere understreger vigtigheden af værnemidler og hygiejne

Selvom niveauerne af PCB var lave, fremhæver forskerne, at nedriverne fortsat skal huske at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

- Det er vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler som for eksempel at bruge egnede handsker, heldragter og åndedrætsværn, når man arbejder med PCB. Det kan være besværligt, men det beskytter mod ophobning af PCB, der på sigt kan have store konsekvenser for helbredet, siger Marie Frederiksen.

Her er forskernes bedste råd til nedrivere, der arbejder med PCB-holdige materialer:

• Følg Arbejdstilsynets vejledninger og brug egnede værnemidler – selvom det kan være besværligt.
• Hold god hygiejne og gå gerne i bad efter arbejde.
• Skift tøj efter arbejde og undlad for eksempel at have arbejdstøjet på i egen bil.

Om studiet

• Undersøgelsen foregik fra 2021-2023.
• Formålet var at få ny viden om udsættelse for PCB i arbejdsmiljøet.
• Studiet er en del af et større projekt om udsættelse for kemi i nedriverbranchen og omfattede også et studie af specifikke arbejdsgange og andre kemiske eksponering som for eksempel bly, asbest og kvarts.

Sådan gjorde forskerne

Der indgik 62 deltagere i studiet. Disse var inddelt i tre grupper: nedrivningsarbejdere med fast arbejde i Brøndby Strand, nedrivningsarbejdere med skiftende arbejdssteder rundt om i landet og en referencegruppe af administrative medarbejdere i branchen.

Medarbejderne blev fulgt over en periode på to år, hvor der blevet taget op til tre blodprøver pr. medarbejder for at undersøge ophobningen af PCB i kroppen over tid. I alt blev der indsamlet 125 blodprøver, som blev analyseret for samtlige 209 PCB’er.

Styrker og begrænsninger

En af projektets styrker er, at målingerne via blodprøver viser den samlede udsættelse over tid. Dermed undgår man, at målingerne påvirkes af, at deltagerne evt. ændrer adfærd midlertidigt pga. forskernes tilstedeværelse – for eksempel ved at øge deres brug af værnemidler.

Til gengæld er det ikke muligt at skelne kilder til eksponering fra hinanden, idet blodprøver udtrykker den samlede udsættelse.

Ulemperne omfatter også usikkerhed om, hvor meget gruppen med skiftende arbejdssteder faktisk arbejdede med PCB, da de også blev sendt på mange andre typer opgaver. Derudover er der stor udskiftning af medarbejdere i branchen, og der var derfor en del frafald i løbet af studiet. Hovedparten af medarbejderne havde derfor kun en opfølgning på ét år.

Projektet er gennemført i samarbejde med to af de største nedriverfirmaer i Danmark, hvor der var stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhedskultur. Det er muligt, at forholdene og resultaterne ville være væsentlig anderledes, hvis det var lavet hos andre firmaer.

Ekstern finansiering

Projektet er støttet af Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøforskningsfonden.