Magiske Robothjerner: Vinterferien på Steno Museet sætter fokus på kunstig intelligens
23.1.2025 10:20:20 CET | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse
Science Museerne inviterer hele familien til vinterferie på Steno Museet, hvor man kan udforske teknologi og videnskab på en sjov og lærerig måde.

I vinterferien 8.-16. februar 2025 handler det om kunstig intelligens (AI) og robotter på Steno Museet. Hele familien kan tage på eventyr i verdener, der hver især rummer uendelige muligheder.
Program
Programmér din familie
Løs opgaven, og styr familien gennem banen. Men pas på - robotterne forstår kun helt simple kommandoer.
Den uendelige historie
Dyk ned i en eventyrlig verden, hvor teknologi møder fantasi. Skab fortællinger i eventyrlige verdener. Den kunstige intelligens fortsætter og illustrerer fortællingerne undervejs.
Med Cognitive Science, Aarhus Universitet.
Skab dit eget eventyr
Gå på opdagelse på museet med en kreativ sporleg. Lav jeres eget eventyr ud fra en række billeder og jeres fantasi. Fortæl eventyret i en magisk fortællerboks og se, hvordan jeres ord kommer til live.
Tænk som en computer
Hvordan fungerer en computer? Kan den tænke? Hvordan foretager den valg?
Styr tegnerobotten
Få en robot til at tegne mærkelige mønstre og mystiske kruseduller.
Robotterne er udlånt af Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
Bliv en del af et magisk univers
Skab en fortryllende baggrund, og tag en selfie i et magisk univers.
Oplev magien under stjernerne
Tag på en fantastisk rejse på vinterens stjernehimmel i Planetariet, uanset vejret!
Tid: Kl. 11, 12, 13, 14 og 15. Pris: 30 kr. (når entréen er betalt).
Anbefales fra 6 år.
Praktisk information
Dato: 8.-16. februar 2025
Tid: Alle dage kl. 10-16
Sted: Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Entré: Gratis for børn under 18 år.
Voksne: 50 kr.
Find mere information på: sciencemuseerne.dk
Besøg også Væksthusene i Botanisk Have
Snyd den kunstige intelligens, og find den ægte plante i Væksthusene.
Leg med kunstig intelligens, og sæt navne på planterne. Se hvordan kunstig intelligens bruges i virkeligheden, og hvad vi bruger den store klimacomputer til.
Slap af i vores hyggelige cafe med en kop varm kakao, eller spis en lækker frokost – og oplev det ægte kakaotræ bagefter i Tropehuset.
Åbningstider
Hverdage: Kl. 9-16
Weekender: Kl. 10-17
Gratis entré.
Kontakter
Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil: 93508248.
Billeder




Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Science Museerne får ny direktør1.9.2026 09:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Efter 18 år som direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, går Bent Lorenzen på pension. Han efterfølges af Ella Paldam, der har været vicedirektør og formidlingschef på museerne siden 2022. Med direktørskiftet fortsætter Science Museerne en udvikling, hvor samskabelse og undersøgelsesbaseret læring skal bringe forskere, børn, unge og andre besøgende endnu tættere på hinanden.
Forbered dig til årets største astronomiske begivenhed2.7.2026 08:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Steno Museet inviterer til gratis aften onsdag 29. juli 2026 om den delvise solformørkelse, der kan opleves over Danmark den 12. august 2026.
Sommerferie med kroppen, stjernerne og videnskaben i centrum25.6.2026 09:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Ny udstilling om den oversete krop, stjerneoplevelser i Planetariet, gratis event om solfomørkelsen, en sjov sporleg og spændende rundvisninger. Hele familien er inviteret med på en sommerferie fyldt med oplevelser på Steno Museet.
Unge klipper snoren til udstilling om blod, bryster og ulighed18.6.2026 11:18:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 400 børn og unge har sammen med forskere, kunstnere, en livmoderdonor og Science Museerne skabt en ny udstilling om forskningens blinde vinkler. Onsdag 17.6 åbnede "Den oversete krop – blod, bryster og ulighed" på Steno Museet.
Astronomisk sommer i Aarhus16.6.2026 10:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum