20.000 forfrosne ambassadører hyldes i uge 5 (klausuleret til 27. januar)
23.1.2025 07:00:00 CET | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Trafiksikkerhedens yngste udøvende aktører bliver i ”Den Sureste Uge” hyldet i 82 kommuner landet over. Det er naturligvis skolepatruljen, som får anerkendelse for deres indsats i uge 5, hvor det er koldt, mørkt og vådt at hjælpe skolens børn sikkert i skole.

I Danmark er der tradition for den frivillige indsats, som gør noget godt for andre helt konkret og mere abstrakt styrker fællesskabsfølelsen blandt mennesker, som måske ellers ikke ville have ret meget med hinanden at gøre.
-Det kan lyde lidt højtravende at tale om dannelse i skolepatruljen, men deres frivillige arbejde er et af de fineste eksempler på at yde noget for andre uden selv at have en umiddelbar gevinst for øje. De er trafiksikkerhedens yngste udøvende aktører, og vi er meget taknemmelige for deres indsats, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Skolepatruljen er et godt eksempel på, at vi fra barnsben tager et ansvar for hinanden og fællesskabet, når eleverne hver morgen yder deres bidrag til at gøre skolevejen tryggere og sikrere for særligt de yngre elever.
-Skolepatruljerne skal derfor fejres, og det sker landet over i uge 5, hvor skoler, kommuner, politi og mange flere hylder de unge i en tid på året, hvor mørket og kulden kan gøre det surt at være skolepatrulje. De unge mennesker tager ansvar for deres lokalsamfund og for at sikre en tryg og sikker skolevej for børn i hele landet hver eneste morgen. Det aftvinger respekt, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I uge 5 hylder Rådet for Sikker Trafik, LB Foreningen og 82 kommuner alle landets skolepatruljer. Ugen er blevet døbt "Den Sureste Uge", da vejret traditionelt er mørkt, koldt og vådt på denne årstid. Flere steder bakker politiet op om fejringen af skolepatruljerne.
Skolepatruljer er vigtige for trygheden på skolevejen
Det er knap halvdelen af Danmarks i alt 1.630 folkeskoler, friskoler og private grundskoler, som har registreret en skolepatrulje hos Rådet for Sikker Trafik, der i alt har 748 skolepatruljer på danmarkskortet.
Rådet for Sikker Trafik arbejder for, at alle skolepatruljerne bliver uddannet til at løfte opgaven, og at de mærker opbakning fra både skole, kommune og politi samt ikke mindst skolevejens morgentrafikanter. Det er nemlig flere gange dokumenteret, at skolepatruljerne har en positiv effekt på fx bilisternes adfærd omkring skolen, og samtidig er patruljerne en god ramme for løbende at have fokus på trafiksikkerhed på skolerne.
- Der er en lang række positive effekter ved at have en skolepatrulje, og vi ved, at eleverne vokser med opgaven. Deres indsats bliver værdsat lokalt og påskønnet af blandt andre kommuner, skoler og politiet. Det er også derfor, at vi i LB Foreningen er stolte af at støtte fejringen af Danmarks skolepatruljer, siger Mikkel Klausen, Chef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation i LB Foreningen.
Kommunerne kan finde vejledning til at oprette en skolepatrulje på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside.
Fakta:
Wilke har i 2023 foretaget en undersøgelse blandt 1.018 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-75 år for Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen.
Deltagerne i undersøgelsen blev blandt andet spurgt om følgende:
Har du selv stået skolepatrulje, da du gik i grundskole (0.-10. klasse)? (n:1.013)
Andelen som svarede ja til, at de stod skolepatrulje i grundskolen
- 18-30 år: 42 procent
- 31-45 år: 30 procent
- 46-60 år: 22 procent
- 61-75 år: 21 procent
Kontakt:
Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, tlf: 4080 3657
Jeppe Gudmandsen, Rådet for Sikker Trafik, pressekonsulent, tlf: 2811 5863
Mikkel Klausen, LB Foreningen, chef for uddelinger, udvikling og kommunikation, tlf: 2428 2110
Kontakter
Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik kan kontaktes via pressenummeret 39163969 eller på presse@sikkertrafik.dk
Billeder

Rådet for Sikker Trafik er en privat organisation, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk

Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Denne ene ting har reddet tusindvis af liv på de danske veje1.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I januar er det 50 år siden, at det blev lovpligtigt at bruge sikkerhedssele på forsæderne i bilerne. Beslutningen blev i sin tid mødt af heftig modstand, men har over årene reddet tusindvis af liv.
Kæmpe opbakning til skolepatruljernes frivillige arbejde22.1.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejde i frivillighedens navn er noget, som danskerne bakker op om. Når der er tale om skolepatruljernes frivillige arbejde for at få de mindste børn sikkert i skole, er det hele 93 procent af de adspurgte danskere, som synes godt om arbejdet.
Ny undersøgelse: Hver niende ung har kørt på ulovlig elcykel21.1.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange unge kører på ulovlige elcykler, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Det kan få alvorlige konsekvenser – både i forhold til ulykker og forsikringsmæssigt (regionale tal).
Husk disse otte vigtige råd, hvis du skal køre i snevejr3.1.2026 08:56:54 CET | Pressemeddelelse
Bliver du fanget i en snestorm i din bil, er det vigtigt, at du har forberedt dig grundigt. Så kan du bedre klare dig, til hjælpen når frem.
Julefrokost: Uanset hvor langt du skal i Danmark, er taxa billigst*11.12.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Når danskerne skal hjem fra julefrokost, er det langt billigere at tage en taxa end at blive stoppet af politiet for spritkørsel. Få styr på hjemtransporten, inden du tager hul på øl og snaps, lyder rådet fra Sikker Trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum