TV 2 Kosmopol

TV 2 Kosmopol vinder frem blandt de unge brugere

Del

TV 2 Kosmopol har bedre fat i den yngre målgruppe to år efter navneskift.

TV 2 Kosmopols to første leveår har budt på forandringer og udfordringer men også store resultater.
TV 2 Kosmopols to første leveår har budt på forandringer og udfordringer men også store resultater. Mia Cassens - TV 2 Kosmopol

Den 11. januar i år kunne TV 2 Kosmopol fejre to års fødselsdag, og en undersøgelse viser, at metropolens borgere vurderer TV 2 Kosmopol som det medie, der dækker hovedstaden bedst.

Samtidig har TV 2 Kosmopol opnået succes med at nå ud til unge med den regionale journalistik. 

TV 2 Kosmopols to første leveår har budt på forandringer og udfordringer men også store resultater.

”Med skiftet gav vi os selv en svær opgave, for alle kendte Lorry, og vi vidste, det ville tage tid, før Kosmopol stod lige så stærkt. Men Lorry-brandet mistede kontinuerligt relevans, og lige meget hvad vi lavede, kunne vi ikke få folk til at tro på, vi havde udviklet os”, siger direktør Morten Kjær Petersen.

Der lå to års grundig analyse og udvikling bag skiftet, og strategien skulle fortsat passe 100% til public service-kontrakten og det område, som TV 2 Kosmopol er sat i verden for at dække, nemlig Danmarks eneste metropol med 34 kommuner og over 2 millioner indbyggere.

11. januar 2023 blev TV 2 Lorry til TV 2 Kosmopol. Det betød, at ingen brugere kendte navn og webadresse. Det gør de nu! Over en to ugers periode er TV 2 Kosmopol i kontakt med 65% af borgerne i dækningsområdet.

”Når vi måler brugernes holdning til os og sammenholder det med deres vurdering, da vi hed Lorry, oplever flere, at vi bringer historier, de kan bruge til noget, og at vi gør dem klogere på hovedstaden”, siger direktør Morten Kjær Petersen.

Blandt 4000 adspurgte borgere i hele hovedstadssendeområdet er TV 2 Kosmopol det medie, der dækker hovedstaden bedst foran alle andre medier i hovedstaden og Danmark, viser undersøgelse foretaget af analysebureauet Norstat.

Yngre end nogensinde

I uge to i januar 2025, hvor TV 2 Kosmopol fyldte to år, blev en anden milepæl nået. Det blev nemlig ugen, hvor mediet oplevede at have flere sidevisninger på hjemmesiden og i nyhedsappen end nogensinde – også i TV 2 Lorrys tid.

”Vi kan se, at vi bliver forbrugt ligeligt i hele regionen, og vi ser også, at vi har fået bedre fat i de yngre målgrupper, efter vi er blevet TV 2 Kosmopol. I december 2024 rundede vi 40.000 følgere på YouTube. Her er omkring 70% af følgerne under 34 år, og det er langt flest unge mænd, som vi ellers har haft svært ved at nå tidligere”, siger Morten Kjær Petersen.

TV 2 Kosmopol nåede i sidste kvartal af 2024 omkring 200.000 unikke personer hver uge både på Instagram og TikTok. På sidstnævnte platform er mere end 70% af de nåede brugere ligeledes under 34 år. Omkring 60% af de nåede personer på Instagram er under 34 år.

”Og vi når dem med public service-indhold! På Instagram kan brugerne blandt andet læse om, hvorvidt universiteterne vil godkende brug af AI eller om, hvor mange af København Kommunes 2025-visioner, der blev indfriet – eller ikke blev til noget. Vi har undersøgt, om vi kan lære af Oslo, når det handler om at give unge førstegangskøbere mulighed for at købe bolig i byen. Vi har inspireret til store natur– og kultur-oplevelser i hovedstaden. Vi har fortalt om trends og tendenser, som følger med at bo i en metropol”, siger Morten Kjær Petersen.

På TikTok tager TV 2 Kosmopol ungerelevante emner op, som eksempelvis ligestillingsproblematikker i nattelivet: Hvorfor kommer unge kvinder gratis ind, når unge mænd skal betale dyrt på klubberne? Og om gymnasiet i Solrød, der har lavet et bedre skoleskema. Om cykeltyvene, der er blevet lidt for smarte. Og historien om, hvorvidt det er sikkert for unge kvinder at tage taxa hjem om natten.

På YouTube dækker TV 2 Kosmopol udfordringer med bander, mediet var med på Christiania da brosten blev gravet op, da en af Danmarks største forureningsskandaler blev afdækket, og en video om svensk politis brug af strømpistoler, som nu skal testes på Vestegnen, har fået over 100.000 visninger på YouTube.

Alt sammen ægte regionale emner med udsyn.

Public service, der er relevant på tværs af kommunegrænser, også for yngre mennesker særligt lige her i hovedstaden.

Kontakter

Morten Kjær Petersen, direktør, TV 2 Kosmopol,
Allégade 7-9, 2000 Frederiksberg
Mail: mkpe@tv2kosmopol.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra TV 2 Kosmopol

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TV 2 Kosmopol

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye