Erhvervshus MidtjyllandErhvervshus MidtjyllandErhvervshus Midtjylland

50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling

Del

Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.

Helle Berthold Rosenberg, Direktør i Erhvervshus Midtjylland
Helle Berthold Rosenberg, Direktør i Erhvervshus Midtjylland

CSRD, ESG, CSDDD, CØ, SDG, CO2, LCA og EPD…... De bæredygtige forkortelser flyver om ørerne på SMV’erne i øjeblikket. Men langt størstedelen af dem er slet ikke gået i gang med hverken klimaregnskab eller andre former for afrapportering af deres aftryk:

”Gennem vores sparring med virksomhederne oplever vi, at langt de fleste er bevidste om, at den her dokumentation bliver et centralt element i deres forretning. Men det kan for mange være udfordrende at finde ud af, hvor man skal starte processen, og hvis der ikke er et umiddelbart pres lige i dag, bliver det ofte skubbet lidt i baggrunden. Derfor risikerer mange SMV’er at komme på bagkant, når krav fra kunder, banker mv. pludselig rammer dem,” forklarer Jannie Mejer, der er forretningsudvikler i Erhvervshus Midtjylland og dagligt har kontakt med en lang række virksomheder.

Under 10 pct. af SMV’erne afrapporterer på ESG
Ifølge forskellige barometre, som tager temperaturen på virksomhedernes arbejde med bæredygtig omstilling, er der stigende fokus på bæredygtighed. Men undersøgelserne viser også, at under en femtedel af SMV’erne er i gang med afrapportering, og kun ca. 10 pct. har for nuværende lavet konkret dokumentation i form af et klimaregnskab eller en fuld ESG-rapport.

Det har erhvervshusene nu tænkt sig at lave om på. Med uvildig sparring og et spritnyt tilbud om økonomisk støtte til at få udarbejdet hele eller dele af ESG-dokumentationen er det nemlig ambitionen at få mange flere SMV’er til at tage de første eller næste skridt på deres bæredygtige omstillingsrejse:

”Der er ingen tvivl om, at det her tilbud falder ned lige der, hvor mange SMV’er i øjeblikket kæmper med at finde deres vej. Det vigtige er, at vi nu kan møde virksomhederne med det tilbud, der passer lige præcis der, hvor de hver især er. Markedet udvikler sig i en retning, hvor ansvarlighed og bæredygtighed tages alvorligt og bliver et konkurrencevilkår. Derfor er det blot et spørgsmål om tid, inden man alligevel skal springe på det tog”, siger Helle Berthold Rosenberg, der er direktør i Erhvervshus Midtjylland.

Bundgaard Byg kan nu opgøre klima-data og sætte det i system
Byggevirksomheden Bundgaard Byg A/S er en af de virksomheder, der har allerede har opbygget viden om, hvordan virksomheden griber bæredygtighed an og bl.a. opgør klima-data. I byggebranchen er det nemlig afgørende, hvilke materialer virksomhederne bruger. Både for klima-belastningen og konkurrenceevnen.

En af de ni medarbejdere på kontoret i Skanderborg er regnskabschef Rikke Lund-Sørensen, som gennem et af Erhvervshus Midtjyllands tilbud har fået finpudset sine færdigheder indenfor bæredygtighed for at ruste Bundgaard Byg til fremtiden:

”I en travl hverdag er det vigtigt at vide, hvad der giver mest effekt i forhold til bæredygtighed, og forløbet har givet mig en større sikkerhed i det arbejde. Nu ved jeg, hvad der er vigtigst i vores bestræbelser på bæredygtighed”, siger Rikke Lund-Sørensen.

Virksomheden har allerede haft fokus på, hvordan CO2-aftrykket kan minimeres og udarbejdet en bæredygtighedsrapport, men Rikke Lund-Sørensen er klædt endnu bedre på til at fortsætte arbejdet efter forløbet:

”Jeg vil meget gerne være den på kontoret, der inspirerer og motiverer de andre. Det har jeg via forløbet fået ny viden til at gøre. Bl.a. viden om hvordan vi opgør klima-data, men også vejledning i hvordan vi sætter det i system og får det gjort tilgængeligt for andre i virksomheden”, fastslår hun.

Rikke Lund-Sørensen føler sig nu klædt på til at komme med anbefalinger til ledelsen om, hvad Bundgaard Byg skal være forberedt på i forhold til lovgivningen.

”De kommende år bliver det endnu mere vigtigt, hvilke materialer, vi vælger, for vi vil i stigende grad blive målt på vores CO2 aftryk både af kunderne og myndighederne. Derfor er det et stort plus at vide, hvad næste skridt bliver”, påpeger Rikke Lund-Sørensen. 

Fakta

  • Bundgaard Byg A/S har fået uvildig sparring hos Erhvervshus Midtjylland samt rådgivning og medfinansiering gennem støtteprogrammet SMV:Grønne Kompetencer.
  • Det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har bevilget 50 mio. kr. til den forstærkede indsats, der sætter særligt fokus på afrapportering og dokumentation af ESG.

  • Virksomhederne har mulighed for at søge 50.000 eller 150.000 kr. til privat rådgivning, hvortil de selv skal medfinansiere et tilsvarende beløb.

  • Det er lige nu muligt at ansøge om midler specifikt til hele eller dele af ESG-afrapporteringen (rådgivning til indsamling, udarbejdelse, håndtering eller dokumentation af ESG-data) gennem Erhvervshusene. ESG-dokumentation | Virksomhedsprogrammet 

  • Bæredygtighedsbarometrene er udarbejdet af AM Research, og tager temperaturen på virksomhedernes arbejde med bæredygtig omstilling. Se dem her: 
  1. Bæredygtighedsbarometer Fyn 2024 | Erhvervshus Fyn  
  2. www.trekantomraadet.dk/downloads/Bæredygtighedsbarometer-Trekantområdet-2024.pdf
  3. Analyser og undersøgelser | Erhvervshus Hovedstaden   

 

Kontakter

Billeder

Jannie Mejer, Forretningsudvikler i Erhvervshus Midtjylland
Jannie Mejer, Forretningsudvikler i Erhvervshus Midtjylland
Download
Jannie Mejer, Forretningsudvikler i Erhvervshus Midtjylland
Jannie Mejer, Forretningsudvikler i Erhvervshus Midtjylland
Download
Henrik B. Lund, Arne Kvejborg og Jeppe Kvejborg Jensen, ejerkredsen i Bundgaard Byg A/S
Henrik B. Lund, Arne Kvejborg og Jeppe Kvejborg Jensen, ejerkredsen i Bundgaard Byg A/S
Download

Om Erhvervshus Midtjylland

Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.

Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.

Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.

Vi er her bare for at hjælpe.

Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye