ROMU

Håbefuldt lysværk: Selv midt i en krig lever kærlighed og fremtidsdrømme

Del

Til Lysfest i Roskilde kan man opleve lysværket ’Krig og kærlighed’. Det blev til, da reportagetegner Jakob Fälling rejste til Ukraine for at undersøge kærlighedens kår midt i en krigstid. Og selv om baggrunden er dyster, er værket fyldt med håb, fortæller Fällling.

Værket ’Krig og kærlighed’ er en barsk, men håbefuld fortælling om at leve med krig tæt inde på livet. Værket er tidligere vist på Krigsmuseet i København, og det kan opleves i Roskilde til Lysfest 2025.
Værket ’Krig og kærlighed’ er en barsk, men håbefuld fortælling om at leve med krig tæt inde på livet. Værket er tidligere vist på Krigsmuseet i København, og det kan opleves i Roskilde til Lysfest 2025. Foto: CPH Light Festival

Hvad sker der med de store følelser, når verden vendes på hovedet? Det spørgsmål tog kunstner Jakob Fälling med i bagagen, da han i vinteren 2023 rejste fra Roskilde til Ukraine. Ned til en krig, der i den grad har verdens bevågenhed og har præget politiske dagsordener. Men hvordan påvirker den de ukrainere, som pludselig måtte se deres liv blive invaderet af frygt og ufred? Med værket ’Krig og kærlighed’, som kan opleves til Lysfesten i Roskilde fredag den 31. januar, sætter Jakob Fälling ansigt og historier på kærlighedens kår under en invasion.

”Jeg stillede det simple spørgsmål: ’Hvordan har dit kærlighedsliv udviklet sig, siden russerne kom?’ Generelt var svaret, at ALT havde ændret sig. Èn havde mistet sin mand ved fronten, nogle var flygtet ud af landet, andre må leve med afsavn. Man bliver gift og får børn i et andet tempo end i fredstid. Fødselsraten i landet er gået op, der er ikke tid til at være i tvivl. Alle naturlige processer er under pres. Værket formidler seks ukraineres historier dokumentarisk gennem tegninger og lyd. Det er barsk og alvorligt, men det er også håbefuldt og sjovt.”

Ekstremt stærkt, ekstremt håbefuldt

Fällings arbejdsmetode er reportagetegning, så bevæbnet med tegnegrej og lydoptager er han en slags talerør for ukrainernes fortællinger. ’Krig og kærlighed’ er et projekteret lysværk, som består af tyve minutters tegninger, animationer og personlige fortællinger, der tilsammen viser portrætter, kuppelkirker og andre motiver fra ukrainernes historie.

”Det, man oplever, når man taler med folk i Ukraine, er at de kæmper på trods. Jeg mødte en kvinde, som rejser 20 timer på tværs af Ukraine for at blive gravid med sin mand, som er ved fronten. Han må ikke rejse længere væk fra fronten end fem kilometer, og han har 48 timers orlov, som de kan bruge sammen. Det er ekstremt stærk og ekstremt håbefuldt. De falder ikke ned i depressionen, så der er en enorm virkekraft og styrke i at se og opleve, hvad en krig gør ved folk,” fortæller Jakob Fälling.

Universelle følelser

’Krig og kærlighed’ er skabt i samarbejde med interaktionsdesigner Ole Samsøe, der har stået for den tekniske del og lysdesignet. Værket er oprindeligt lavet til Krigsmuseet. Det er blevet opført til Copenhagen Light Festival, en håndfuld andre byer i Danmark samt i Italien, Tyskland og snart Finland. For der er nemlig noget universelt i værket.

”Jeg laver reportageretning, som går ud på at fortælle væsentlige historier fra vores tid. De ting, jeg tager op i min lyskunst, er aktuelle temaer. Noget, der berører – også ud over, at det er flot at se på og spektakulært. Det betyder, at det ikke er sådan et lysværk med fest og knæklys. Det er fedt med ballade og bål i gaden, men der må også være noget, der sætter tanker i gang,” fortæller Jakob Fälling.

Lysværket ’Krig og kærlighed’ kan opleves i forbindelse med Roskildes Lysfest d. 31. januar. Det projekteres på en facade ved Klosterparken, hvor det kører hele aftenen.

Duoen har også et andet værk med til Lysfesten. Lysinstallationen ’Størst er kærligheden’ vises i Roskilde Domkirkes mørkelagte loftshvælvinger 23 meter over jorden og tager udgangspunkt i nogle af kirkens mange kunstværker. I dem har Fälling og Samsøe fundet inspiration til værket, der skal minde om et helt centralt budskab i kristendommen: Kærligheden. ’Størst er kærligheden’ kan opleves inde i Domkirken fra kl. 17.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Det er interaktionsdesigner Ole Samsøe og kunstner Jakob Fälling, der sammen har skabt lysværket ’Krig og kærlighed’. Materialet til fortællingerne er indsamlet og skabt under en rejse til Ukraine i vinteren 2023.
Det er interaktionsdesigner Ole Samsøe og kunstner Jakob Fälling, der sammen har skabt lysværket ’Krig og kærlighed’. Materialet til fortællingerne er indsamlet og skabt under en rejse til Ukraine i vinteren 2023.
Foto: Felix Fälling
Download
Værket ’Krig og kærlighed’ er en barsk, men håbefuld fortælling om at leve med krig tæt inde på livet. Værket er tidligere vist på Krigsmuseet i København, og det kan opleves i Roskilde til Lysfest 2025.
Værket ’Krig og kærlighed’ er en barsk, men håbefuld fortælling om at leve med krig tæt inde på livet. Værket er tidligere vist på Krigsmuseet i København, og det kan opleves i Roskilde til Lysfest 2025.
Foto: CPH Light Festival
Download

Links

Om Kulturstrøget og Lysfesten

Kulturstrøget er en afslappende og kulturel gåtur gennem Roskilde Bymidte. Her møder du otte kulturaktører og deres mangfoldige tilbud på en rute parallelt med Algade fra Stændertorvet til Bibliotekshaven.

Lysfesten i Roskilde er en årlig begivenhed, hvor borgere og kulturaktører går sammen om at lyse Kulturstrøget op med lysende happenings og lyskunstinstallation. Byens Hus, Roskilde Domkirke, Roskilde Kunstforening i Palæfløjen, Roskilde Museum, Kreativt hus for børn og Roskilde Bibliotek, der alle er en del af Kulturstrøget, er åbne for oplevelser hele aftenen.

Om ROMU

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.

ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye