Stor pris til kræftforsker der excellerer inden for kunstig intelligens

”Vi skal være verdensmestre i at lave den bedst tænkelige behandling til patienter.” Sådan siger professor og overlæge Ismail Gögenur om sit udgangspunkt, da han satte sig for at samle et hold på tværs af fagligheder med det formål at udvikle individualiserede behandlingsstrategier inden for kræft.

Som en af landets førende forskere inden for tarmkræft og skræddersyet kræftkirurgi har han ved brug af kunstig intelligens og en multidisciplinær tilgang bl.a. udviklet en prædiktionsmodel, der anvendes som et beslutningsstøtteværktøj til individuel patientbehandling. Det har medført markant færre patienter med komplikationer og kortere indlæggelsestid.

På baggrund af hans opdagelser, ekstraordinære indsats og indflydelsesrige bidrag til forskningen, som også tæller mere end 520 publicerede manuskripter, modtager Ismail Gögenur nu Marie & August Krogh Prisen 2025. Prisen er på 1,5 mio. kr. og uddeles af Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Novo Nordisk Fonden.

”Ismail er en urkraft i det danske sundhedsvæsen. Han er ikke mere end godt halvvejs i sin karriere, men har for længst manifesteret sig som et fagligt fyrtårn i ikke bare Region Sjælland, men i hele landet og internationalt. Hans begavede brug af data og kunstig intelligens har det vigtigste formål for øje, nemlig at optimere behandlingen for den enkelte patient. Det er derfor, vi er her, og når indsatsen bindes sammen af forskning og uddannelse på tværs af traditionelle skel, så findes det ikke finere,” siger ledende overlæge Susanne Axelsen, formand for LVS.

Om anerkendelsen siger Ismail Gögenur: ”Det betyder utroligt meget. Som forsker er man jo hele tiden selvreflekterende og søger efter at gøre det bedste for patienterne. Og at vores indsats bliver set og anerkendt af LVS, som er vant til at kigge på excellent forskning, det er bare et kæmpe klap på skulderen til hele holdet.”

Patienterne er den største drivkraft
51-årige Ismail Gögenur blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1999 og blev speciallæge i kirurgi i 2012. I dag er han professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Her har han grundlagt den kirurgiske forskningsenhed Center for Surgical Science (CSS), der har omkring 50 fuldtidsansatte, selvstændigt forskningslaboratorie og en datascience-enhed.

”Hvis vi tør at tænke anderledes og innovativt i forhold til patientbehandlingen, kan vi så nå hurtigere og mere effektivt frem til det, der rykker patienterne?” spørger Ismail Gögenur. Han er drevet af både faglig fascination, men også indignation over ikke at kunne gøre mere for patienterne. For det er ikke alle, det går godt for, og fremfor blot at acceptere det, tager han handling.

Den handlekraft har han haft med fra barnsben. Hans forældre kom til Danmark fra Tyrkiet i 1969, arbejdede begge på fabrik i mange år og lærte ham værdien af at yde. ”Den der fighter-mentalitet er noget, som jeg i hvert fald har fået med – vi skulle ikke ligge på den lade side.”

I en tid præget af meget visionssnak om kunstig intelligens, skal det ikke blot blive ved snakken. Hans forskningsområde ”skriger efter implementering”, og der er brug for mere konkret erfaring, mener han.

Den multidisciplinære nerve
Ismail Gögenur har fokus på hele patientrejsen og at bringe indsigter fra forskellige fagligheder i spil. ”Man skal kunne anvende synergi imellem de kompetencer, vi hver især har som kirurger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, anæstesilæger og kræftmedicinere,” siger han og understreger: ”Det er en hel essentiel del af at lykkes, at man også kan samarbejde.”

”Man bliver næsten rørt af at se, hvor meget energi, der frigøres, når man har den der multidisciplinære nerve,” siger han. Han forklarer også, at der opstår noget særligt, når man sætter klinikere og data scientists sammen om at løse et fælles problem, og at ”matematikken i kunstig intelligens bliver hjulpet af dygtige klinikere.”

Nyt studie skal revolutionere behandlingstilgangen
Selvom Ismail Gögenur er speciallæge i kirurgi, ser han også mod ikke-kirurgisk behandling. Han har været primær investigator på store nationale studier med sigte mod at fremme ikke-operativ behandling af tarmkræft. I år tager han hul på et nyt nationalt studie inden for tyktarmskræft, som netop har fået tildelt støtte af Novo Nordisk Fonden. Her er målet immunterapi som eneste behandling.

”Det kommer til at være et banebrydende studie, fordi vi kommer til at planlægge ikke at operere patienterne,” siger Ismail Gögenur, der vil bruge kunstig intelligens til at udvælge de patienter, som ikke skal opereres. Immunterapien til en undergruppe af patienter har vist sig at være så effektiv, at canceren hos knap halvdelen af patienterne kan bekæmpes ved blot én dosis immunterapi, så den er væk på 3-5 uger.

”Det er jo dybt fascinerende, fordi det er et spørgsmål om, at man konverterer en kræftsygdom til en lungebetændelse,” siger han.

Fremtiden og holdet i fokus
Ismail Gögenur, som er gift og ”stolt far til fire døtre”, har ved siden af forskningen også fokus på at støtte de næste generationer gennem undervisning på Sjællands Universitetshospital.

”Jeg er stolt af at have bidraget til at udvikle et stærkt hold af dygtige mennesker med en ny tilgang til patientbehandling, som kan bære stafetten videre,” siger Ismail Gögenur.

Ismail Gögenur får officielt overrakt prisen ved LVS’ årsmøde i dag.

Om Marie & August Krogh Prisen

Marie & August Krogh Prisen blev oprettet i 1969 og tildeles hvert år en fremragende dansk, sundhedsvidenskabelig forsker. Prisen uddeles af Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Novo Nordisk Fonden og er på 1,5 mio. kr. – opdelt i 250.000 kr. som en personlig pris og 1.250.000 kr. til prisvinderens forskning. Bestyrelsen i LVS fungerer som priskomité, og pengebeløbet doneres af Novo Nordisk Fonden. Medlemsorganisationerne i LVS kan indstille kandidater til prisen.

Om Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er paraplyorganisation for de 127 lægevidenskabelige selskaber i Danmark og repræsenterer godt 26.000 medlemmer. LVS’ formål er at fremme dansk lægevidenskab og varetage de overordnede interesser for selskaberne i forhold til de centrale sundhedsmyndigheder og den nationale sundhedspolitik og i øvrigt fremme kendskabet til dansk lægevidenskab og lægevidenskabelig forskning i offentligheden. Organisationen blev grundlagt i 1919 som Dansk Medicinsk Selskab.